Cookie- og privatlivspolitik


Lav en simpel baderist i hårdttræ

Fagmanden vil her vise, hvor nemt du laver en baderist, som du kan bruge under bruseren i haven eller i badeværelset. Det bedste, du kan bruge til det, er selvfølgelig terrassebrædder af hårdt træ.

Her har fagmanden valgt et bræt af nyatoh, der på grund af sit naturlige olieindhold kan tåle masser af vand. Han kunne også have valgt teak eller mahogni, der har samme egenskab.

Baderisten skal være 60 x 60 cm, og det mål streger han op. Med en skruetvinge sørger han for, at brættet ligger godt fast. Det et ikke svært at save i hårdt træ, men hvis du bruger en håndsav, skal du lige trække saven baglæns et par gange, så du får et lige savspor.

Når du saver, skal du altid sørge for, at stregen, du saver efter, er på den side af det træ, du skal bruge. Så passer målet. Støt brættet, inden du saver helt igennem, så du undgår, at der flækker noget af.

Sav nu tre stykker mere, så du i alt har fire stykker a 60 cm. Sav derpå to stykker a 58 cm.De fire stykker på 60 cm placeres oven på de to stykker a 58 cm, således at de to yderste går 1 cm ud over bundbrædderne i begge sider.

Bræddernes bredde er 14,5 cm. Det mål skal du bruge, når de fire brædder er fjernet, til at strege op på de to nederste brædder, hvor de skal skrues i. Læg tommestokken, så den går 1 centimeter ud over kanten, og afsæt nu de 14,5 cm.

Brættet skal altså placeres på den side med krydset. Mål på samme måde op i den anden ende. Fra dette mærke måler fagmanden nu 15,2 cm ind. Dermed bliver der en afstand mellem baderistens brædder på 7 mm.

Inden brædderne skrues sammen, måler fagmanden, hvor skruerne skal placeres, og streger det op med vinklen. De placeres forskudt, hvilket giver et bedre hold på konstruktionen.

Han borer for med et 4 mm bor, fordi de skruer, han skal bruge, er 3,5 mm brede. Derved kan skruerne let bores i, samtidig med at de alligevel sætter sig godt fast i de øverste brædder.

Når der er boret for til alle fire brædder i det ene bundbræt, bruges dette som skabelon til at bore for med i det andet bræt. Nu skal brædderne samles, og det er vigtigt at vende dem rigtigt.

Rillerne på de brædder, man skal stå på, skal vende opad, når bundbrædderne skrues på. Dermed vil de vende nedad, når risten er klar til brug, og det betyder, at der ikke samler sig vand og snavs i rillerne.

Det samme bør man i øvrigt gøre, når man lægger terrasser med den type rillede brædder. Inden brædderne skrues fast, er det vigtigt at sikre sig, at de ligger korrekt og 1 cm inde fra kanten.

Brug skruer, der er lange nok til at gå halvt ned i de underliggende brædder, og vælg nogle med små hoveder, eller undersænk dem en smule.Kontroller med et vaterpas, at brædderne ligger helt lige, inden de næste skuer skrues i.

Skru det første bræt på med et par skruer. Når det sidder fast, skal det andet skrues på, men også her er det vigtigt lige at kontrollere, at risten er i vinkel. Nu kan de øvrige brædder skrues på.

Hvis risten skal stå på gulvet i badeværelset, er det en god idé at montere fire gummidupper, så risten ligger helt fast og ikke ridser gulvet i brusekabinen. Nu er risten færdig, men den skal lige have en gang slibning på de afsavede kanter.

Det er også en god idé at give risten en gang træolie, inden den tages i brug. Det beskytter godt mod vand og sæbe. Risten tager ikke skade af vand, men for at holde den pæn og ren er det en god idé at vedligeholde den med træolie en gang imellem.

Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Klinker på trægulv og flydespartel

Hej allesammen, jeg er ret ny indenfor ...

fodlister

hej...jeg skal til at sætte fodlister opog ...

dampspær ved lem til skunk

Isolering af skunkrum med dampspærre. Hvad er ...

Mussesikring af anneks

Hej, jeg går og overvejer at bygge et lille ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os