Cookie- og privatlivspolitik


SlowRope
Offline
Medlem siden 05/11/2016

Jeg skal i gang med at bygge et skur, som jeg af flere årsager ønsker at have isoleret. I den forbindelse skal jeg begive mig ud på ukendt grund.

Mine hænder er skruet rigtig på, men jeg har ingen erfaring med fundament i beton.

Jeg har læst en del her inde på Gør Det Selv, men jeg savner et svar i henhold til det at bygge fundament/lecablokke ind i skråning.

Kan jeg lave fundamentet, som foreskrifterne skriver, med min. 90 cm dybde, og derefter lecablokke ovenpå, når der på bagsiden af skuret bliver fyldt jord op ad siden af skuret (ca. 90 cm højde).

Bagsiden af skuret bliver rykket ind i en skråning, og min tanke er at bruge beton/lecablokke som værn på bagsiden af skuret, således jord m.m. ikke kommer til at stå op ad trækonstruktion. Det vil jo hurtigt give råd og fugt i konstruktionen.

Jeg ved blot ikke om jeg kan bruge leca-blokkene som værn mod skellets jord?

Ændret 5. november 2016 - 11:48

SRAR
Offline
Medlem siden 01/09/2014

Du kan sagtens anvende Lecablokke. Ved større jordtryk, f.eks kælder, anvendes armering - hvor der så anvendes rilleblokke, men til et skur bliver det måske "overkill". Til de to øverste lag kan du anvende Lecatermblokke, så du reducerer "kuldeindtrængen".

Til beskyttelse mod fugt af væggen, kan du berappe den og anvende en smøremembran, f.eks. murasfalt fra Icopal. Du bør først anvende en asfaltgrunder, der trænger ind i berapningen .
Berapning går ud på at du med et stålbræt trækker et tyndt lag murergrus/cement (3:1) på og lader det tørre helt op. Mørtlen skal være ganske tynd, uden dog at løbe.
Når det er tørt kan du bruge grunder, der trænger ind i berapningen. Det skal også tørre og til slut smøre to gange med murasfalten, der skal tørre op mellem hvert lag. Årstiden er ikke helt optimal i den forbindelse.

Hvis du ønsker gulvet isoleret, kan du f.eks. anvende Sundlitt som du støber ovenpå. Dit støbelag bør være min. 10 cm tykt, gerne armeret. Til et skur vil 6-8 mm stålnet med maskestørrelse 15*15 cm være rigeligt fint.
Der bør være min. 15 cm sokkel af Lecastenene, så træet er hævet over jorden og dermed er bedre beskyttet.
Bund-/fodremmen til skuret lægger du på et lag murpap, så ikke fugt kan trænge op i træet. Bund-/fodremmen kan med fordel være imprægneret, NTR klasse AB, så skal du nok få et skur som står i mange år.
Du kan overveje om du i forbindelse med støbning af fundamentet vil sætte et par gevindstænger ned i betonen - som du så kan spænde bund-/fodremmen fast til, så flyver skuret i hvert fald ingen steder :-)

SlowRope
Offline
Medlem siden 05/11/2016

Kære Spar!

Tusind tak for dit svar - det er rart at have kyndige ved hånden, når man skal "udfordre" sine evner.

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Reparation af spillemaskiner

Hej, jeg søger lidt hjælp til at få repareret ...

Glas i drivhus

Hej Nogle der har en god ide til, hvordan man ...

Tegning af vugge.

Hej.Jeg skal være farfar, og vil gerne bygge ...

Skydelåger til indbygget skab passer ikke

Jeg er for nylig flyttet ind på et ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os