Cookie- og privatlivspolitik


Leftley
Offline
Medlem siden 01/02/2013

Jeg skal lave nyt børneværelse og for at spare gulvplads- og lave en sej seng til knægten, hænger jeg hans seng op på væggen. Væggen er en murstensvæg. Sengerammen bliver skruet op på væggen og er bundet op med tykt reb fra de 2 yderste hjørner, og op til ankerne i væggen. Ankerne er 2x 20-25mm gevindstænger som er boltet igennem væggen. Jeg får lavet skiver på omkring 200mm i diameter, til at spænde mellem bolt og væg, for at dele vægten godt ud. Jeg er bare usikker om væggen kan holde sengen? Tænker den samlede vægt bliver maks 100 kilo, inkl min søn. Der bliver nok også hoppet en del i sengen. Vi bor i lejlighed og derfor vælger at sætter ankeret i væggen og ikke loftet. Dog er der fuldt træ loft under de gamle loftplader. Jeg har hængt både rebstiger - som jeg selv har hængt i (75 kilo), og tøjstativ med alt vores tøj hængende på, op i loftet uden brug af én eneste raw plug. Så kan loftet måske bruges istedet? Det så jeg helst. Håber nogle kan hjælpe mig så knægten kan blive glad for værelset :) Tusind tak og godt nytår .. 

Ændret 3. januar 2017 - 23:51

SRAR
Offline
Medlem siden 01/09/2014

Spændende løsning til sønnen :-)

Når man tænker på, at man kan bygge huse med 1. sal og mere i mursten, hænge vandvarmere, ventilationsanlæg osv. op på en murstensvæg, ville jeg slet ikke være nervøs for om det kan holde.
20-25 mm gevindstænger lyder da også ret voldsomt, skruer på 5-6 mm kan holde mindst 100 kg mht. lodret vægt (overklipning).

Til sammenligning forankrer man hustage i 12 mm gevindstænger, hvor storme og orkaner jo trods alt kan give en del træk. Nu er det så ikke træk du primært skal dimensionere for, men "overklipning" pga. de lodrette kræfter fra hoppen i sengen.... dog vil der også være et træk, hvis du sætter tovværket ind i væggen foroven.

Da du lyder til at du vil sove bedst om natten, hvis tingene er solidt fastgjort, kan du i stedet overveje limanker foroven, altså til befæstigelse af tovværket i mur, f.eks. 8 eller 10 mm gevindstænger, der limes i med to-komponent limmasse - kan købes mange steder, f.eks. Harald Nyborg... eller ethvert bygggemarked. Det vil kunne klare træk på flere hundrede kg. Du skal dog være sikker på, at have renset al borestøv ud af hullerne inden du fylder limmassen i hullet! Der bores et 2-3 mm større hul end gevindstangen - limmassen fyldes i - gevindstangen isættes (massen må meget gerne flyde ud af hullet, når gevindstangen isættes) - lad tørre nogle timer.

Dine skiver på 200 mm i diameter lyder også meget voldsomme med mindre de er papirstynde, men ok - du vil formentlig ikke få antydning af et mærke ud over det du måtte spænde tingene ind i pudsen, der dog næppe heller vil få antydning af et mærke.

Ophæng i loft: Nu skriver du at der er fuldt træloft under de gamle loftsplader... Er der nedsænket loft? Normalt vil der være forskallingsbrædder i loftet, men du ved aldrig hvor på brætter du rammer med en skrue - det kan være i yderkanten af brættet, hvorved styrker bliver væsentlig lavere end midt i brættet.

Hoppen i sengen kan også skabe rystelser, hvorved du risikerer at løsne pudsen eller få revner mellem væg og loft, uden at det dog næppe falder ned.

Jeg mener således, at du roligt kan gå ned i dimensioner uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Der findes en del forskellige muligheder for forankring, så besøg en hjemmeside som f.eks. expandet.dk - der vil du kunne se mulighederne eller måske de har en teknisk support afdeling som du kan ringe til.

Jeg håber, at mit svar kan være med til at sætte tingene lidt i perspektiv og give lidt ro mht. dimensionering :-)

Mht. byggeri kan jeg næsten garantere dig for, at spørger du tre forskellige, får du mindst tre forskellige løsninger, så tag min tilbagemelding som én holdning til tingene.

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Reparation af spillemaskiner

Hej, jeg søger lidt hjælp til at få repareret ...

Glas i drivhus

Hej Nogle der har en god ide til, hvordan man ...

Tegning af vugge.

Hej.Jeg skal være farfar, og vil gerne bygge ...

Skydelåger til indbygget skab passer ikke

Jeg er for nylig flyttet ind på et ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os