Cookie- og privatlivspolitik


Sådan anlægger du en økologisk have

Lige inden Maren begynder at plante og så, får bedene et sidste tyndt lag kompost, som hun spreder jævnt med en skovl. Denne kompost er leveret fra kommunens komposteringsanlæg. Den er varmebehandlet, så den indeholder hverken ukrudtsfrø eller sygdomskim af nogen slags.

Helt i den økologiske ånd trækker hun den saftige bark af en anden kæp og bruger bark-stykkerne til at binde overliggeren fast i toppen. Så skal bønnerne bare gro, alt hvad de kan. Det hjemmelavede stativ er klar til at tage imod.

For enden af georgine-rækkerne skal der vokse duftende ærteblomster (latyrus). Dem har Maren forspiret, så de er nu klar til udplantningen. Også de skal have et stativ, de kan læne sig opad. Og så er det plantetid. Maren graver plantehuller til alle de små ærteblomster på én gang - og vander hullerne godt op.

Der er allerede et godt rodnet på småplanterne. Og man kan også se, at der er dannet små knolde, som her ved rødderne. Det er såkaldte bakterieknolde. Inden i dem forvandles luftens kvælstof til protein.

Det er det, der gør disse bælgplanter selvforsynende med kvælstof – og det, der også gør dem til godt selskab i ethvert bed. Når planterne senere er færdige for sæsonen, mulder man dem blot i jorden. Så bliver de kvælstofrige rødder omsat til gødning for planterne, der følger efter.

Nip gerne topskuddet af ærteblomsterne, når du planter dem. Det vil få dem til at forgrene sig yderligere med flere sideskud. Og det skal nok blive fint med tiden. Det synes katten vist også. Der skal også sås slikærter i køkkenhaven. Ærtefrøene har ligget i blød et døgns tid.

Det fremmer deres evne til at spire. Og der er tydelig forskel på frøene i posen, og dem der har ligget i vand. Hun vander først renden godt igennem. Markerer i hver ende med en lille pind, og derefter fordeler hun de opblødte ærtefrø med passende afstand.

Endelig skubber hun jorden over frøene og banker den let med hånden. Tomater skal der også være i den økologiske have, selv om familien ikke har et drivhus. Mange tomater kan sagtens trives på friland, hvis de har en lun vokseplads som her på husets sydmur.

Tomaterne skal vokse i denne plantekasse af den robuste træsort robinietræ. Inden i den er en traditionel selvvandingskasse. Plantekassen er foret med lidt ukrudtsdug, som er gennemtrængeligt for vand, men som alligevel beskytter trækassen mod den direkte kontakt med jorden.

Samtidig sikrer dugen, at jorden ikke løber ned mellem plantekassen og selvvandingskassen. Jordblandingen er hjemmelavet. Den består af ugødet spagnum, lidt kalk og kompost fra både fåregødning og fra varmebehandlet haveaffald.

Når komposten er varmebehandlet udgør eventuelle ukrudtsfrø eller sygdomskim ikke længere en risiko. Endelig er jorden iblandet lidt ler for at holde på næringsstofferne især.

Maren fordeler jorden i selvvandingskassen og sørger for at trykke den godt ned i de tre kapillærrør, der vil fungere som sugerør for vandet i selvvandingskassen. Så kommer hun tomaterne godt ned i jorden. Hver plante får en hasselkæp at vokse opad.

Planterne fikseres til kæppen med en lille plastbelagt bindetråd. Husk at levne plads nok til, at stammen bliver tykkere i løbet af sæsonen. Og mens hun alligevel nusser om planterne, snupper hun de sideskud, der allerede nu er fremme i bladhjørnerne. Det skal hun gøre løbende.

Til sidst vander hun planterne let foroven, inden hun sætter slangen i selvvandingskassen. Den rummer omkring 40 liter vand, og derfor går der – lidt afhængigt af vejret selvfølgelig – en god uges tid, inden hun skal fylde vand på igen.

Det sidste større anlægsarbejde, der mangler i den økologiske have, er det konkurrencedygtige staudebed. Det skal placeres her - yderst i haven på grænsen til en temmelig tilgroet del af den øvrige have, hvor ukrudtsplanten skvalderkål har fået lov at danne bunddække.

Den vil helt sikkert finde vej til dette staudebed på et tidspunkt. Derfor er stauderne her også nøje udvalgt, for de skal ikke bukke under for de konkurrerende og livskraftige ukrudtsplanter. Halvdelen af staudebedet står i delvis skygge længst inde mod husfacaden. Derfor er en del af stauderne desuden skyggetålende.

Sådan placerer hun stauderne i grupper i bedet – alt efter hvor lyskrævende de er, og hvor godt de tåler skyggen.I sol-enden skal pæoner, stjerneskærm, sibirisk iris og mjødurt tage kampen op mod den snigende skvalderkål.

Og i skygge-enden bliver det hostaer (funkia), høstanemone, liljekonval og en skyggetålende storkenæb, der får plads. I midten nogle græsser, der gerne må give bedet et mere naturligt, prærieagtig udtryk med tiden.

Fælles for alle stauder er, at de blomstrer i lyse eller hvide nuancer. Hvis skvalderkålen med tiden kommer og blander sig, så vil alle planter alligevel fint matche hinanden og se godt ud. Planterne er nu alle i jorden. Maren har været forudseende og har høstet erantisfrø, mens tid var.

Det lønner sig, for så kan hun allerede nu så frøene i staudebedet, så de efter et par år kan lyse op i foråret. Alle de nyplantede stauder får til sidst en ordentlig omgang med vandslangen. Og nu skal de bare have lov at vokse godt til, inden skvalderkålen kommer og blander sig.

Relaterede artikler

  • ØKOLOGISK HAVE: Gør klar til den økologiske have

    ØKOLOGISK HAVE: Gør klar til den økologiske have

    30/09 VIDEO: Jordstykket fræses igennem med traktor – der måles op til enkelte bede, smides stenmel, graves pæle ned til espaliering og der sættes tråd på.

  • ØKOLOGISK HAVE: Vælg planter til den økologiske have

    ØKOLOGISK HAVE: Vælg planter til den økologiske have

    30/09 VIDEO: Tiden er inde til at beslutte mere nøjagtigt, hvad der skal sås og plantes i den økologiske have. Først gennemgår Maren de frø hun allerede har liggende fra sidste år. Flere af dem kan sikkert bruges igen, og det er ...

  • ØKOLOGISK HAVE: Indret en økologisk have

    ØKOLOGISK HAVE: Indret en økologisk have

    30/09 VIDEO: Indtil nu har Maren gjort sig mange tanker om, hvordan hendes økologiske have skal tage sig ud. For at skabe et visuelt overblik og samtidig få en mere håndgribelig plan, når hun skal i gang med selve anlæggelsen, laver ...

  • KØKKENHAVE: Sådan anlægger du en køkkenhave trin for trin

    KØKKENHAVE: Sådan anlægger du en køkkenhave trin for trin

    22/09 VIDEO: Vi er i begyndelsen af april måned. Det kribler i fingrene for at komme i gang med at få nogle afgrøder i jorden. Alt bliver i sagens natur ikke sået og tilplantet på én gang i køkkenhaven. At dyrke haven er en proces, ...

  • KØKKENHAVE: Sådan gør du klar til en ny køkkenhave

    KØKKENHAVE: Sådan gør du klar til en ny køkkenhave

    22/09 VIDEO: Om kort tid skal dette stykke jord forvandle sig til en frodig køkkenhave. Lige nu står grøngødningsplanten honningurt med små grønne toppe.

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Indvendig efterisolering med batts og terracottavæv

Hej, Jeg har gennem et stykke tid undersøgt ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os