Cookie- og privatlivspolitik


Tiltræk nyttedyr til den økologiske have

En lille træstub kan bruges til meget andet end at sidde på eller hugge brænde.I den økologiske have skal stubben her nemlig indrettes til et simpelt hotel for nyttedyr.

Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen Tiltræk nyttedyr til den økologiske have ikke kan afspilles.

Ved at bore en række huller i forskellig størrelse i enden af træstykket vil stubben være en åben invitation til nye beboere – det kunne for eksempel være nogle bier, der kunne hjælpe til med bestøvningen rundt om i resten af haven.

Bier finder såmænd sagtens selv et sted at være – også uden hjælp fra mennesker. Men det er bestemt ingen skade til at hjælpe dem lidt på vej ved at gøre livet lidt lettere for dem, så de har lyst til at bo i haven. Det er de samme tanker, der ligger bag, når Maren vil grave denne urtepotte ned i jorden.

Hun vil gerne tiltrække nogle humlebier til haven – og humlebier kan godt lide at have det tørt. Hullet i jorden skal passe nogenlunde med urtepottens højde. Det tager Maren lidt på øjemål. Nu er hullet klart, og hun fylder urtepotten op med halm. Rundt om fylder hun hullet op med stenmel.

På toppen placerer hun en sten, så regnen ikke vil piske ind ad drænhullet i toppen. Og så er der vist redt godt op til en dejlig, tør overnatning for havens humlebier. Også ørentvisterne skal have et hotel i haven.

Disse dyr er effektive bladlus-spisere om natten, men om dagen skal de sove. Og her giver Maren dem muligheden for at flytte ind denne urtepotte, som hun hænger op i et frugttræ ved hjælp af en tyk metaltråd.

Urtepotten er foret med et lag halm, som ørentvisterne kan putte sig godt i. Og potten giver også fin skygge for solen i dagtimerne. Skulle dyrene senere på sæsonen blive for generende eller begynde at gnave i frugterne på træet, er det meget nemt blot at flytte urtepotten væk fra grenen igen.

Lidt mere kompliceret er det næste hotel til vilde bier. Materialerne er alle genbrug af noget, som Maren havde i forvejen. Hun vil forsøge at genskabe de omgivelser, som bierne ellers ville etablere deres rede i. Hun borer derfor fire huller i et lille bræt, der er omkring 20 centimeter langt.

Her fører hun en kraftig ståltråd igennem, så tråden danner en bue i hver ende af brættet. Så er hun klar til at fylde buerne med hule bambusgrene i mange forskellige tykkelser. Normalt vil de vilde bier bygge deres rede i et hult træ eller ind i en mur. De vil nemlig gerne have det tørt.

Derfor skal rørene også have en vis længde. Nu er det blot at klippe bambusgrenene til i den rette størrelse – og derefter fylde buerne op med de hule grene. Maren strammer ståltråden op, så grenstykkerne bliver inden i buerne, hvor hun har placeret dem. Så er den hjemmelavede rede til bierne klar til at sætte op i haven.

Først monterer Maren dog et vinkelbeslag, så det er lettere at sætte hotellet op. Og på en stolpe i haven er der fin plads til det lille bi-hotel. Tilbage er blot at håbe på, at bierne rent faktisk også tager hotellet i brug. Der er i al fald ingen tvivl om, at de er meget velkomne.

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os