Cookie- og privatlivspolitik


Derfor skal roser gødes

Roser har brug for megen næring, hvis de skal trives godt og holde sig sunde. Ikke mindst fordi mange af dem skæres kraftigt ned hvert år. Det kræver meget energi at skulle skyde på ny hvert år. Roserne skal have gødning flere gange i løbet af sæsonen. Og gødningen skal gives på det rette tidspunkt og i rette mængder. Ellers risikerer du, at roserne generelt bliver svagere og mere modtagelige for sygdomme.

Du kan vælge mellem både organisk og uorganisk gødning til roserne. De kan have glæde af begge dele, men foretrækker den organiske gødning, da den samtidig bidrager til at gøre jorden levende.

Den organiske gødning bør derfor altid være en del af den samlede gødning. Mette gøder udelukkende med organisk gødning i sit rosenbed. Da bedet blev etableret for en måneds tid siden, blev grøngødningsplanten honningurt vendt ned i jorden, og den har siden tilført god næring.

Lerjorden i bedet her er gennem årene blevet tilført en del kompost. Den indeholder derfor tilstrækkeligt fosfor og kalium. Det har Mette fået bekræftet med en jordprøve. Men roserne har brug for ekstra kvælstof. Det får de her i form af hornspåner.

Hornspåner består af malede kohorn og klove og tilfører udelukkende kvælstof til bedet. Spånerne spredes med løs hånd i hele bedet. Roserne kan først optage kvælstoffet, efterhånden som hornspånerne omsættes i jorden af jordens mikroorganismer. Hornspånerne er på den måde langtidsvirkende.

I stedet for de organiske hornspåner kan man også bruge den uorganiske gødning kalksalpeter, der indeholder omtrent den samme mængde kvælstof. Som al uorganisk gødning kan kalksalpeter optages af planterne med det samme. Den skal altså ikke først omsættes i jorden.

Gødningen skal altid spredes i tørvejr med udsigt til regn. I denne omgang runder Mette af ved at tilføre et lag langtidskomposteret komøg omkring hver plante i bedet. Denne kompost giver ekstra næring og liv til jorden. Som sidegevinst gør den også jorden rarere at arbejde med.

Til sidst trækker hun en kultivator gennem bedet, så hornspåner og kompost bliver godt blandet ned i mulden. Endelig får hele bedet en omgang vand. Et par måneder senere har roserne leveret det første store blomsterflor.

Nu skal de remonterende roser i gang med at danne knopper på ny, og derfor er det et godt tidspunkt at sprede endnu en omgang gødning i rosenbedet. Igen er det kvælstof, der skal til. Denne gang vil Mette give bedet en cocktail af to forskellige kvælstofholdige organiske gødninger.

En hurtigtvirkende gødning af blodmel – og igen de langsomtvirkende hornspåner. Endelig vil hun lægge et lag kakaoskaller på toppen. Blodmel er en ren kvælstofgødning. Det består af tørret dyreblod.

Blodmel virker hurtigere end hornspåner, da det efter kort tid i jorden er nedbrudt og klar som plantekvælstof. Indholdet af kvælstof er lige stort i begge gødningstyper. Bedet er cirka 10 kvadratmeter stort. I alt skal der bruges 200 gram gødning.

Mette deler portionen lige over mellem det hurtigtvirkende blodmel og de langsommere hornspåner. På den måde vil gødningseffekten kunne strække sig over en længere periode.Hun fordeler blodmelet jævnt over bedet ved hjælp af en kasseret sigte fra køkkenet.

Blodmelet har nærmest konsistens som kakaopulver. Også hornspånerne fordeler hun jævnt over bedet. Roserne vil i første omgang få glæde af blodmelet, og senere hornspånerne, når disse er godt omsat i jorden. Det bliver dermed den sidste omgang gødning, Mette spreder ved roserne i denne vækstsæson.

Hun arbejder gødningen godt ind i jorden med en kultivator. Det er vigtigt at stoppe gødningen i tide. Får roserne for meget gødning sent på sæsonen, bliver de ved at vokse med sprøde – og svage – skud. Det er bedre, at de stopper væksten tidligere, så de kan nå at hærde og blive stærke, inden de går den kolde tid i møde.

Til sidst spreder Mette et lag kakaoskaller i bedet. Kakaoskallerne stammer fra de kakaobønner, der bruges til chokoladeproduktion, og er dermed et 100 % naturprodukt. Roserne trives godt med sådan et dække.

Når skallerne vandes, danner de en naturlig skorpe, som både modstår blæst og forhindrer lyset i at nå eventuelle ukrudtsfrø, som så vil undgå at spire. Skallerne holder på fugtigheden i bedet og nedsætter derfor også behovet for vand.

Desuden indeholder skallerne forskellige næringsstoffer, der på sigt både gavner blade, blomster og selve jorden i bedet. Resultatet ser ganske kønt ud, og så dufter det dejligt af chokolade et par dage.

Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os