Cookie- og privatlivspolitik


Nem vedligeholdelse af rosenbedet

Det nyanlagte rosenbed skal passes for at tage sig flot ud. Den helt almindelige vedligeholdelse handler mest om at holde bedet pænt og foregår løbende. Lige efter anlæggelsen er det først og fremmest ukrudt, der spirer, der fjernes. Her er det kvikgræs, der er godt i gang med at finde fodfæste blandt roserne.

Kvikgræs spreder sig hurtigt med underjordiske udløbere, der villigt skyder med nye planter. Kvikgræs kan hurtigt underminere et rosenbed, hvis det får lov at vokse i fred, så det gælder om at fjerne det, så snart du ser det. Det gælder selvfølgelig også øvrigt ukrudt. Nogle af stauderne studses også.

Brudesløren er afblomstret i første omgang, og det klæder både planten og bedet at fjerne det visne. Når den klippes ned til nye sideskud, vil den kvittere med endnu en blomstring i løbet af sommeren. Knopperne er på vej.

En måned senere kvitterer den ved atter at stå i fuldt flor. Efterhånden er det første store blomsterhav i roserne på retur. En tur med saksen rundt i bedet gør underværker for helheden. Klip de visne blomsterstande af.

Den lette beskæring, roserne får nu, er også med til at forme væksten. Så husk at være lidt opmærksom på, hvor og hvordan du klipper, ligesom når du foretager den almindelige beskæring af roserne i foråret.

På vejen rundt i bedet tjekker Mette, om roserne har fået besøg af forskellige skadedyr eller uvelkomne svampesygdomme, som planterne skal behandles for. Nogle roser, som den bunddækkende ”Tommelise” i krukken, behøver du ikke klippe med saksen.

Den skal højst have et par puf. Så falder de afblomstrede blade af planten af sig selv. Staudesalvien i kanten af bedet har også godt af at blive pudset lidt af. Nu er bedet ved at være klargjort til næste omgang blomsterknopper.

En god måneds tid senere er der atter brug for en runde i bedet. Flere roser har blomstret igen – og stauderne har også haft fart på væksten. Pladsen er efterhånden blevet lidt trang. Brudesløren klippes på ny lidt tilbage. Måske kan det fremme endnu en blomstring, før sæsonen går på hæld.

Nu kommer den storblomstrede rose ”Victor Borge” til syne. Blomsterne er færdige og pudses derfor af. Og mens Mette er i nærkontakt med rosen, får hun øje på noget stråleplet. Det fjerner hun med det samme.

Den længeblomstrende storkenæb med de blå blomster (geranium Rozanne) har bredt sig godt. Den skal studses en smule, så rosen atter får lys og plads til at vokse. Ind imellem planterne dukker der stadig lidt ukrudt op, der skal væk, selv om det meste af bunden efterhånden er dækket godt af roser og stauder.

Den storblomstrede rose Ingrid Bergman er normalt en meget sund rose. Her i bedet er den dog blevet ramt af stråleplet, så Mette klipper den småvisne top helt ned for at fjerne så meget smitte som muligt.

Først på efteråret er de højstammede roser i bedet færdige med årets blomstringsperiode. Mette klipper dem lidt i facon, inden hun vil tøjre dem ekstra godt op mod kastaniehegnet. Efterårets til tider blæsende vejr kan være hårdt for de opstammede roser. Det samme kan vinterens snefald.

Indtil nu har roserne blot været bundet op til en støttepind. Men nu fæstner Mette en kraftig gummi-strip mellem de opstammede roser og kastaniehegnet. Den ekstra opbinding sikrer, at roserne ikke blæser helt omkuld eller væltes af et tungt lag sne i de kommende måneder.

Det skete for denne ”Charles Austin”-rose under et blæsevejr forleden. Derfor får den nu endnu en støttepind. Vejret er atter lidt mildere, og Mette håber på, at den engelske rose vil holde sig oprejst gennem den kommende tid.

Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Gammel udendørs stikkontakt

Hej,Jeg har en gammel udendørs stikkontakt som ...

Fugt på belægningssten inddørs

Hej Jeg ville hører om der er nogen der har ...

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os