Cookie- og privatlivspolitik


Vælg de rigtige planter til rosenbedet

Alle roser til bedet er indkøbt og står klar. De er placeret lidt beskyttet for vinden på gårdspladsen, indtil Mette planter dem i bedet.

Det er svært at se på nuværende tidspunkt, hvad disse planter kan udvikle sig til. Men der er nogle gængse retningslinjer for kvaliteten af de enkelte roser. Langt de fleste roser i handlen er okulerede roser.

Det vil sige, at den ædle rosensort, du køber, så at sige er plantet på en anden roses rod. Rosen, der danner rod, kalder man grundstammen. Grundstammen er typisk en vildrose, der er kendt for at kunne klare sig godt.

Du kan som regel se, hvor okulationsstedet er, fordi der med tiden kommer en fortykkelse på stedet som her. Den bedste kvalitet inden for roser er A-kvalitet. For at få det kvalitets-stempel er det et krav, at rosen har mindst tre kraftige og skydende grene.

Det har denne rose. Er der kun to grene, der vokser fra okulationsstedet, er det en rose i B-kvalitet. Roser med kun én gren fra okulationsstedet må slet ikke sælges.Når du kigger i potten fra planteskolen, ser du nogle gange lidt grøn vækst som her.

Det kaldes levermos og er ganske uskadeligt. Det forsvinder, når rosen kser i haven. Små korn som de blå eller brune her i potten er langtidsvirkende gødning, som planteskolen har givet roserne i det tidlige forår, for at de kan klare sig godt, indtil de sælges.

De fleste af roserne her har lidt frostskader. Det ses som sorte svidninger for enden af grenene. Det sker der ikke noget ved. Roser begynder at skyde, så snart det er mildt i vejret, selv om vinteren ifølge kalenderen ikke er forbi.

En sen gang nattefrost vil derfor nemt kunne svide planterne i grenspidserne. Når roserne skal plantes, skærer du dem tilbage til friske skud – eller over et sovende øje, der så i stedet vil udvikle sig.

Hen på efteråret er det visse steder muligt at købe barrodsroser. Ofte kan det lade sig gøre at bestille barrodsroserne via internettet og få dem tilsendt med posten, som Mette har gjort her. Forskellen på barrodsroser og haveroser i potte ligger i den behandling, de får, efter de er gravet op i marken.

Begge slags roser lægges på køl efter opgravning, så de ikke tørrer ud. Når haverosen, der skal sælges som barrodsrose, tages fra kølerummet, bliver roden emballeret nødtørftigt med fugtig spagnum og net. Så tørrer den ikke ud, inden den når kunden.

En barrodsrose er længere tid om at skyde nye aktive rødder, der kan optage tilstrækkeligt vand til at klare fordampning fra bladene, end en pottet haverose, der får beskåret sine rødder, når den tages fra kølerummet og pottes op med jord.

Barrodsroser bør derfor kun købes og plantes i haven i tidsrummet fra november til midt i april, mens roser i potter hurtigt kommer i gang i haven og kan plantes næsten året rundt. Det er selvfølgelig vigtigt, at barrodsrosen plantes hurtigt, efter du har modtaget den.

Denne rose får i første omgang plads i drivhuset. For bedre at kunne se, hvordan nogle af de øvrige roser i havebedet udvikler sig, springer vi her i filmen lidt frem i tiden.Der er to rennaissance-roser i bedet. Den ene hedder ”Nadia”.

Det er en moderne rose. Med tiden bliver den stor – op til 1½ meter høj og 80 cm bred. De fyldte mørkerøde blomster er duftende. ”Sophia Rennaissance” bliver knap så høj. Blomsterne er fyldte og duftende og changerer let fra gule til abrikosfarvede.

Blandt de engelske roser er ”Charles Austin”. Den har matte blade. De ferskenfarvede blomster er fyldte og duftende ligesom rennaissance-roserne.Buketroser er almindelige haveroser. Denne hedder ”Nina Weibull”, og det er den mest solgte rose i Skandinavien. Rosen er gammel og velafprøvet.

Den er ganske hårdfør og meget blomsterrig. Dens fyldte blomster dufter dog kun ganske lidt, men den er smuk med blanke blade og flotte mørkerøde blomster.”Marie Curie” er en nyere og populær haverose med fyldte og duftende gulorange blomster.

Denne hvide buketrose, ”Aspirin”, blomstrer villigt med fine, hvide blomster, der dog kun afgiver ganske svag duft. Den eneste historiske rose i det lille bed er denne ”Henri Martin”. Den blomstrer kun én gang midt på sommeren – derefter sætter den hyben.

Til gengæld dufter blomsterne kraftigt, skønt den her næsten er færdig for i år. Der er tre roser på stamme i bedet. To ”New Dawn”-roser med halvfyldte sart rosa blomster, der dufter. New Dawn er også en meget brugt klatrerose.

Mellem de to New Dawn står ”Super Dorothy” på sin stamme med stærk pink blomster. Denne rose har ingen duft, men den er rig på blomster og kan blive 2-3 meter høj, hvis den dyrkes som klatrende rose. Her kan du se, hvordan alle roserne i bedet er placeret efter denne skitse.

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Indvendig efterisolering med batts og terracottavæv

Hej, Jeg har gennem et stykke tid undersøgt ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os