Cookie- og privatlivspolitik


Skadedyr i frugttræer

Frugttræerne i haven har en del forskellige fjender. De fordeler sig mellem både svampesygdomme og forskellige skadedyr. Af svampesygdomme er det ofte typen monilia, der hærger. Den findes i to udgaver. Her er det den gule monilia. Den er let at spotte, fordi den efterlader frugterne som karakteristiske indtørrede mumier i træet.

Frugttræerne i haven har en del forskellige fjender. De fordeler sig mellem både svampesygdomme og forskellige skadedyr. Af svampesygdomme er det ofte typen monilia, der hærger. Den findes i to udgaver. Her er det den gule monilia.

Den er let at spotte, fordi den efterlader frugterne som karakteristiske indtørrede mumier i træet.Gul monilia rammer typisk stenfrugter og æbler. Man ser den oftest på blomme- og kirsebærtræer. Det er frugterne, der bliver angrebet af svampen. Man ser det tydeligt i det tidlige forår, hvor træerne endnu ikke har udviklet blade.

Frugterne, der er smittet året før, er helt indtørrede og sorte. De er ikke blevet plukket året før, for allerede dengang har de ikke set særlig appetitlige ud. Frugterne hænger i øvrigt ret godt fast. Det bedste forsvar mod yderligere smitte er selvfølgelig at fjerne dem fra træerne.

Sidder frugtmumierne højt i træet, kan du eventuelt bruge en rive til at få dem ned med. Smid de angrebne frugter ud med husholdningsaffaldet, der går til forbrænding. Så er du sikker på, at svampesporerne er helt væk. Værre er svampesygdommen grå monilia.

Her er det et æbletræ, der er ramt. Svampen angriber blomsterne, som først visner. Siden går den på grenene. Hvis man undlader at behandle træet, risikerer man, at også stammen angribes – og så står træet ikke til at redde. Du bekæmper sygdommen ved at skære de angrebne områder af.

Tag hellere lidt for meget end lidt for lidt, så du sikrer, at der ikke er mere svampemycelium tilbage i træet. Kigger du på den afskårne gren, kan du se, om du har skåret nok af. Hvis den stadig er brun indeni som denne, skal du skære yderligere af grenen. Grå monilia angriber både æbletræer, blomme- og kirsebærtræer.

De angrebne, afklippede blade skal du smide ud med husholdningsaffaldet, da svampesporerne kan overleve på komposten. Svampen meldug er også en hyppig gæst i frugthaven. Den viser sig ved det let genkendelige hvide drys på bladene. Svampen overvintrer i knopperne og angriber bladene, når træet skyder i foråret.

Bladene visner, og frugterne kan blive dækket af et ru lag. Træet svækkes af svampen, så det bedste, du kan gøre, er at fjerne de angrebne områder, så snart du ser det. Du kan forebygge angreb af meldug ved at undgå for meget kvælstofgødning og samtidig sørge for, at træerne ikke mangler vand på noget tidspunkt.

Der findes også en række forskellige skadedyr, der kan spolere en ellers god høst i frugt og bær-haven. Det drejer sig om pæregalmyggen. Den kan være på spil, når pæretræerne blomstrer, hvor den stikker sit æg ind i blomsten. Efterfølgende vil pæregalmyggens larver så udvikle sig inde i den lille, nye frugt.

Det betyder, at frugten aldrig vil modne, men i stedet falde af træet. Herefter vil larverne gå i jorden for at forpuppe sig. For at undgå at larverne udvikler sig til nye galmyg, bør du samle pærerne ind, inden de falder af træet.

Når pærerne er angrebet, svulmer de op og bliver unormalt store og mere runde i det end de øvrige, raske pærer. De angrebne frugter er derfor rimelig lette at spotte på træet. Undlader du at fjerne de angrebne frugter, vil problemet imidlertid vokse år for år.

Det samme gør sig gældende, når blommebladhvepsen har været på færde. Også den stikker blomsten på træet.Når frugten efterfølgende udvikler sig, kan man se en lille sort prik på den, hvor den er blevet stukket. Inde i frugten lever blommebladhvepsens larver.

Her æder de løs af frugten, indtil de bevæger sig videre til den næste naboblomme og den næste igen. Sådan fortsætter de deres vandring, indtil de har besøgt mellem tre og fem blommer. Kan du se flere sorte prikker på frugten, er det tegn på, at larven har været her, men også har forladt blommen igen.

Den sidste blomme, larven gnaver i, falder til jorden. Nu er larven efterhånden blevet stor. Larven vil herefter gå i jorden og forpuppe sig. Året efter vil den voksne bladhveps flyve op i træet og lægge sine æg i blomsterne, og sådan fortsætter det.

For at bryde den onde cirkel kan du imidlertid sørge for at samle alle de stukne blommer op. Det kan være et langt, sejt træk, men det er nødvendigt, hvis du vil være sikker på, at blommehvepsene ikke skal ødelægge din høst.Læg eksempelvis en fiberdug under træet.

Når dugen ligger på jorden, kan larverne ikke kravle ned i jorden og forpuppe sig. Du skal selvfølgelig sørge for løbende at fjerne de angrebne blommer.Larvernes naturlige fjender er i øvrigt både fugle og edderkopper. Så sæt evt. nogle fuglekasser op, og lad græsset gro, så edderkopperne lokkes til.

Så er der god chance for, at disse nyttedyr vil indfinde sig og derefter begynde at æde larverne. Et af de allermest almindelige og velkendte problemer, som mange haveejere oplever, er svampesygdommen æbleskurv. Svampen angriber først bladene. Angrebet giver nogle mørke pletter på bladene, og bladene visner.

Angrebet smitter så fra bladene og over på æblerne. Senere på sæsonen får æblerne nogle grimme, brune pletter, så de ser knap på lækre ud. Men man kan dog stadig godt spise dem. Dog kan æbler med skurv ikke holde sig særlig godt. Du kan forebygge skurv, hvis du beskærer dit træ, så det holder sig åbent og luftigt.

Svampesporerne kræver nemlig fugtighed for at spire. Der er dog stor forskel på sorternes modtagelighed over for svampesygdommen. Dette elstartræ får nogle meget velsmagende æbler, men det er tilbøjeligt til at få skurv. Derfor er det faktisk ikke specielt velegnet til den almindelige villahave.

Andre sorter er mere robuste, discovery og aroma får fx stort set aldrig skurv.Men det er dog muligt at gøre lidt forebyggende. Maren sørger i al fald for at rive årets sommerskud af med det samme. Så bliver træet mere luftigt og vil hurtigere tørre efter en regnbyge.

Senere på året ser det ud til, at hendes anstrengelser har hjulpet. Der er ikke ret mange af frugterne, der ser ud til at have fået de karakteristiske skurvpletter. Og endnu senere på sæsonen kan hun hjælpe træet yderligere ved at køre plæneklipperen over nedfaldsbladene.

Sådan fremmer man, at bladene bliver nedbrudt hurtigt, så de ikke smitter igen næste år.

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

renovering af badeværelse

Hej,Jeg skal renovere et badeværelse på under ...

Reparation af fortovsflise

På mit fortov på vores private fælles vej er ...

Loftlem lukkemekanisme skal udskiftes

Er der nogen, der har et godt råd til, hvor ...

Pladevibrator

Hej Jeg overvejer at købe en pladevibrator ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os