Sådan beskæres frugttræet

Der er skrevet læssevis af bøger om beskæring af træer. Vi har samlet de mest simple grundregler her, for æble- og pæretræer kan nemlig beskæres nu.

Frugttræer SKAL ikke beskæres – de KAN beskæres, hvis der er behov for det. Det er der, hvis kronen er meget tæt, og der ikke kan
trænge lys og luft ind til alle frugterne. Hvis kronen er mere åben, giver det større og mere velsmagende frugt. Men ikke mere frugt.

Hvis der er syge, døde eller beskadigede grene på dit frugttræ, bør du altid fjerne dem. Det gælder også grene, der krydser hinanden eller sidder så tæt, at de kan ødelægge hinandens barklag. Fjern også rodskud og vanris.

Tidspunktet er ikke afgørende , når det handler om æble- og pæretræer. De kan i princippet beskæres hele året. Det gælder derimod ikke kirsebær- og andre stenfrugttræer, der kun må beskæres, mens de bærer blade. Men lad være med at beskære frugttræerne, mens de blomstrer. Du risikerer at ødelægge blomsterne på de grene, der ikke skal væk. Det er også en god idé at beskære træer i en tør periode, så du mindsker risikoen for svampeangreb.

Uanset hvilket frugttræ du vil beskære, skal du ikke fjerne mere end højst nødvendigt. Ellers vil træet danne en masse vanris, som det vil tage års moderat beskæring at få styr på. Hvis det sker, skal du rive dem af, så snart de vokser frem.

Relaterede artikler

  • Skær dine træer og buske i topform

    Skær dine træer og buske i topform

    13/2002 Efteråret er det ideelle tidspunkt for beskæring af mange træer og buske. Beskæring giver lys og luft i haven, og det holder dine træer og buske sunde og i en pæn form. Og bl.a. skal døde, knækkede eller syge grene og skud ...

  • Sådan planter du rigtigt

    Sådan planter du rigtigt

    14/2008 Efteråret er et af de allerbedste plantetidspunkter, så det er nu, du skal finde spaden frem. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du planter. Læs de gode råd her.

  • Nu holder havemøblerne længere

    Nu holder havemøblerne længere

    12/2000 Havemøbler findes i mange forskellige materialer. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad der er den rigtige behandling, inden du stiller dem væk for vinteren. Her får du en samlet oversigt.

  • Plant nu, og nyd resultatet til næste sommer

    Plant nu, og nyd resultatet til næste sommer

    12/2002 Sommeren er slut. Varmen er på retur, og haven er på vej mod vinterhi. Men der er stadig masser af arbejde at gøre. For september er årets store plantemåned.

  • Flyt din busk - til en ny og bedre plads

    Flyt din busk - til en ny og bedre plads

    13/2002 Mange buske har deres storhedstid her i efteråret. Derfor kan det måske virke lidt ulogisk at forstyrre dem netop nu. Men har du planer om at flytte en busk til et nyt sted i haven, er det faktisk i løbet af de næste par ...

  • Sådan beskæres frugttræet

Læs mere om