Cookie- og privatlivspolitik


Gør bedet klart

Vi er sidst i april måned. Staudebedet skal anlægges på dette stykke jord. Allerførst bør du fatte spaden og gå i gang med at fjerne stort og flerårigt ukrudt. Det kan godt betale sig at være grundig, for flerårigt ukrudt har det jo netop med at komme igen og igen – til stor gene for både dig og dine stauder. I dag får Birgit hjælp til gravearbejdet af Martin.

For at give stauderne de allerbedste vækstbetingelser fra start skal jorden løsnes godt i et spadestiks dybde. Det giver luft til jorden og sørger for, at det er muligt for de nyplantede stauders rødder at trænge gennem jorden.

Derefter skal jordstykket måles op og mærkes af. Det kan du gøre helt simpelt med en målestok, nogle brædder eller bare et stykke snor. Bedet her skal være 4 gange 1½ meter.

Alle planterne til dette bed vil trives i almindelig god havejord. I Birgits have er jorden meget tung og stiv af ler. Det er der råd for. Ved at blande grus i jorden bliver jorden luftigere. Gruset sikrer, at vandet kan trænge igennem det tunge ler og drænes ned i jorden.

Staudernes rødder får også lettere ved at finde ud i jorden. Hvis jorden ikke bearbejdes, inden hun planter på jordstykket, risikerer hun, at rødderne ikke kan etablere sig ordentligt.

Der vil også være en risiko for druknedød blandt stauderne, hvis vand fra oven ikke kan trænge igennem den stive lerjord. Har du en decideret sur jord, bør du vælge helt andre planter, der egner sig til surbund.

En sandet jord kan også være svær at arbejde med, da vandet løber lige igennem. Den vil dog kunne forbedres noget ved gentagne gange at tilføre godt lag kompost eller anden jordforbedring.

Hovedreglen i alt havearbejde dog: Dyrk de planter, der kan trives i din jord! Du arbejder nemt gruset ned i jorden med en kultivator. Bedet er nu klart til at blive plantet til. Alle stauderne står klar i potterne fra planteskolen.

Inden planterne kommer i jorden, skal de gennemvædes. Det nemmeste er at fylde trillebøren med vand og så dyppe planterne én efter én. Det er enkelt at se, hvornår planten har trukket det vand, den har brug for. Hold blot øje med luftboblerne.

Når det stopper med at boble, er planten klar. Nu er den våd nok til at blive plantet. Foruden den grundige vanding skal du også tjekke, om staudernes rødder er i orden. Hvis planten har stået længe i potten på planteskolen, kan rødderne være meget tætte og godt filtret ind i hinanden.

Det løser du ved at filtre rødderne ud. Du får måske både brug for en god saks og en kniv, som her. Det kan godt se temmelig voldsomt ud, når der klippes og flås i staudernes rødder, men indsatsen belønnes efterfølgende.

Det er også en god idé at fjerne eventuelt mos og småukrudt, der måtte være øverst i potten fra planteskolen. Det kan hurtigt samle sig, hvis potten har stået bare lidt tid på planteskolen, men det betyder ikke noget for selve planten.

Når planterne gennemgår denne klargøring, er de nemlig helt opsat på at skyde nye, friske rødder ud, når de kommer i den velbearbejdede jord. Det ser måske lidt voldsomt ud, men det styrker planternes etablering i det nye bed, så de holder sig sunde og hurtigere vokser sig store og stærke.

Så selv om det tager lidt tid at klargøre planterne til bedet, er det altså en god investering på længere sigt.

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Indvendig efterisolering med batts og terracottavæv

Hej, Jeg har gennem et stykke tid undersøgt ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os