Cookie- og privatlivspolitik


Sådan isoleres huset udefra

I dette projekt vil du lære, hvordan man efterisolerer et ældre træhus. Du vil se, hvordan fagmanden fjerner den gamle beklædning og isolering, samt hvordan han gør plads til endnu mere isolering.


Vores træhus er bygget over flere omgange, således er de første godt to meter af denne væg næsten nyrestaureret, men resten er af ældre dato. Derfor vil vi i dette projekt kun restaurere den højre del.

Det første, fagmanden skal gøre, er at fjerne den gamle beklædning. I skellet mellem den nye og den gamle væg overlapper de nye beklædningsbrædder den gamle væg, så her placerer fagmanden en skæreskinne til en dyksav, så den sidder direkte over den lodrette stolpe.

Fagmanden fastgør skinnen med et par skruer og sørger samtidig for, at skinnen er i lod.Bemærk, at han kun akkurat skærer op til elskabet, da man ikke selv må flytte rundt på et elskab.

Det er en opgave for dit lokale elselskab. Brædderne til højre for snittet kan nu nemt fjernes.Nu begynder fagmanden at rive brædderne af huset, her bruger han sin lægtehammer og et koben.Store dele af træet er så råddent, at det er forholdsvis nemt at fjerne.

Vinduerne er også i ret dårlig stand og falder nærmest fra hinanden, når fagmanden prøver at tage dem ud. Derfor bruger han en stor glasløfter til at holde glasset, mens han lirker det fri.

Alle listerne og sømmene omkring vinduerne skal ligeledes fjernes, hvilket fagmanden nemt gør med sit koben.Vinduesrammen skæres over med en stiksav, uden at han skærer i stolpen. Når rammen først er skåret over, kan resten af den brækkes af.

Når den yderste beklædning er fjernet, skal den gamle isolering fjernes. Det er en god idé at undgå direkte hudkontakt, da mineraluld kan forårsage både kløe og hudirritation.

Fagmanden lægger isoleringen i sorte affaldssække med det samme, da de senere skal køres til en genbrugsstation. Husk, at isolering ikke må blandes med de andre materialer.

Halvvejs færdig med at fjerne beklædningsbrædderne viser det sig, at remmen, altså den nederste bjælke i huset, på det nærmeste er rådnet væk, så inden vi kan gå videre, er det nødvendigt at erstatte den.Fagmanden starter med at fjerne den gamle bjælke med kobenet og lægtehammeren.

Sømmene, som stikker ud gennem gulvbrædderne, skæres af med en bajonetsav.Noget af bjælken er stadig så hårdt, at det ikke kan fjernes med kobenet, så her bruger han også bajonetsaven.

Fagmanden har ikke fjernet bjælken lige over fundamentssoklen, da væggen stadig hviler på den del. I stedet bruger han et stemmejern til at fjerne den yderste halvdel. Der skal nu måles ud til en ny rem. Den nye rem laver vi af en 2 x 4 tommer bjælke.

I enderne af bjælken skal der laves udstemninger, så de passer med resten af remmen.Fagmanden afsætter målene med sin tommestok og bruger nu en dyksav til at skære ned i bjælken langs snittet i den rette dybde.

Herefter lægges der en masse tilfældige snit i den del af bjælken, som skal stemmes væk.Med hammeren bankes træet nu let væk, og de sidste ujævnheder fjernes med et stemmejern. Bjælken er klar til at blive sat på plads.

Fagmanden banker den en lille smule ind i højre side og fastgør så et hjælpebræt udenpå ved hjælp af et par 100 mm skruer. Nu banker fagmanden bjælken ind i den anden side, imens sørger hjælpebrættet for, at bjælken ikke ryger ud i højre side.

I siderne kan bjælken forholdsvis nemt komme ind, men på midten skal bjælken erstatte den del af den gamle bjælke, som stadig holder væggen oppe, så derfor skal fagmanden slå noget hårdere her.

Når bjælken er så langt inde, at den sidder i niveau med resten af remmen, skrues den fast med 100 mm skruer.Hele væggen har sat sig en smule, så bjælken skal løftes 1-2 cm for at komme helt op til den eksisterende konstruktion.

Derfor bruger fagmanden en luftpude til at løfte bjælken, inden han skruer den i.Fagmanden skal nu lave en 14 mm høj klods, som han kan lægge ind under bjælken i stedet for luftpuden. Når klodsen er tilpasset med en kapgeringsav, fjernes luftpuden, og klodsen bankes på plads.

På midten skal bjælken også løftes en smule, her bruger fagmanden en trækile til først at løfte bjælken, hvorefter der er plads til at banke en klods ind under bjælken.

Den del af klodsen, som stikker ud, fjerner fagmanden med bajonetsaven.Til sidst klodses bjælken op i højre side på samme måde.Alle gulvbrædderne fastgøres med skruer til den nye rem, inden vi fortsætter nedrivningen. Omkring elskabet skæres brædderne fri med bajonetsaven.

Her vender savens klinge, så den saver væk fra kablet. På den måde er han sikker på ikke at save kablet over. Nu er al beklædningen og den gamle isolering fjernet.

Men inden vi kan begynde selve isoleringen, er det nødvendigt at stive væggen en smule af med to lodrette 2 x 4 tommer bjælker omkring vinduet.

Fagmanden holder bjælken op til væggen og streger så direkte op på bjælken, hvor der er vandrette brædder, samtidig måler han også dybden, som han ligeledes streger op på bjælken.

Når alle opstregningerne er gjort, tilpasses bjælken med stiksaven.Inde midt på bjælken skæres der blot op langs de tværgående opstregninger. Det er ikke nødvendigt at skære på langs, medmindre der er knaster.

I stedet slås udskæringerne af med en hammer, hvilket er meget hurtigere.Bjælken kan nu fastgøres med 100 mm skruer i top og bund samt med 60 mm skruer i alle de vandrette bjælker.Herefter streges der op til den anden bjælke på samme måde.

En af udstemningerne ligger i en knast, så her kan fagmanden ikke slå udstemningen af, men må save hele vejen rundt.Når bjælken er tilpasset, sættes den op på væggen.

Fagmanden tjekker først, at bjælken er i lod. Derefter bruger han et langt bræt til at tjekke, at de lodrette brædder sidder lige langt fremme. Bjælken sidder korrekt, så nu skrues den fast på samme måde som den første bjælke.

Første dag er ved at være overstået, så vi hænger en presenning op, der skal skærme væggen mod regn i nattens løb. Den nemmeste måde at fastgøre en presenning er ved at skrue et bræt fast uden på presenningen. Næste dag starter vi med at fjerne det gamle vindue.

Selve ruden tages ud af vinduet ved at løfte det helt op. Herefter skrues vinduesrammen løs og tages ud af væggen.Det nye vindue har en anden størrelse. Derfor sættes der to tværgående bjælker mellem de to lodrette.

Hvis du som her udskifter et vindue med et lavere vindue, skal du være opmærksom på, at det nye vindue stadig sidder i en højde, hvor du kan kigge ud uden at skulle bukke dig ned. Derfor skal toppen af vinduet stadig sidde, hvor det gamle sad, mens bunden bliver hævet.

Nu skal vinduet på plads. Fagmanden lægger en klods i hver side og placerer vinduesrammen oven på dem. Rammen skal rykkes knap 2 cm længere frem end bjælken, da rammen skal sidde i samme niveau som beklædningsbrædderne.

Når rammen sidder rigtigt, kiles den fast med luftpudekiler foroven i begge sider. Vinduet skal nu fastgøres til de lodrette bjælker med to afstandsskruer i hver side.Fagmanden borer for i rammen, så han er sikker på ikke at ødelægge den, når han skruer afstandsskruerne i.

Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Tegning af vugge.

Hej.Jeg skal være farfar, og vil gerne bygge ...

Skydelåger til indbygget skab passer ikke

Jeg er for nylig flyttet ind på et ...

Tætning af utæt udestue

Jeg har en ældre udestue, hvor ...

Rør

Hej. Jeg skal skift nogen kobber rør på 22 mm ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os