Cookie- og privatlivspolitik


GUIDE: Lister til
køkkenbordet

Et flot køkkenbord kræver en flot afslutning ind mod væggen. Det kan være en hulkelliste, en simpel kvadratisk liste eller måske blot en fuge. Der er mange muligheder, og valget er dit.

SKURELISTE

(fx 15 x 27 mm fyr, cirka 25 kr. pr. meter)

skureliste

En traditionel liste med neutral udformning. Kan bruges bag enhver type køkkenbord. Udgaven i fyrretræ er ret billig, og den kan males eller bejdses. Nogle listefabrikanter kan levere skurelister i flere størrelser og i flere træsorter (teak – ask – eg og mahogni m. fl.) Kan også fås i plast. Listen kan sættes op uden på fliser eller væg.

FORDEL: Billig. Fleksibel, så den kan følge vægge med minimale skævheder.
ULEMPE: Den smalle skrå overkant betyder, at du ikke efterfølgende kan sætte vægfliser ovenover den.

FORKANTLISTE MED ÉN RUNDING

(fx 9 x 27 mm , cirka 15 kr. pr. meter)

forkantliste

Den smalle liste giver en næsten anonym afslutning. Findes i flere størrelser og træsorter samt hvidlakeret. Kan nemt males eller bejdses. Anvendes på glat væg (glasvæv/malet) eller på fliser. Kan med fordel limes på.

FORDEL: Billig. Meget fleksibel. Kan følge små skævheder i væggen, og således klæbes helt tæt mod væggen.
ULEMPE: Tynd (9mm) liste der kun kan dække en smal sprække mellem bordplade og væg.

KØKKENBORDS-HULKELLISTE

(fx 33 x 33 mm ask, cirka 125 kr. pr. meter)

køkkenbordshulkeliste

Typen her er en speciel køkkenbordshulkel, der har en smal kant ned mod bordpladen og en bred kant opad. Den kan lægges udenpå vægbeklædningen, men den brede overkant giver dig også mulighed for at bygge vægfliserne ovenpå listen, blot med en silikonefuge imellem. Listen findes i adskillige ædle træsorter. Findes også symmetrisk opbygget, så begge listens kanter har samme størrelse. Den type kan også sagtens anvendes som en nydelig afslutning.

FORDEL: Virkelig flot afslutning i samme træsort som bordpladen. Mulighed for at opsætte fliser fra overkant af listen.
ULEMPE: Ret høj pris.

BAGKANTHULKELLISTE

(fx 33 x 33 mm ask, cirka 330 kr. pr. meter)

bagkanthulkelliste

Som navnet indikerer, skal listen sidde på køkkenbordets bagkant, inden bordpladen monteres. På den måde fortsætter bordpladen ud i rundingen uden nogen synlig kant, og det ser ud som om, liste og bordplade er i ét stykke. En elegant løsning, der kræver stor præcision, når listen skal monteres. Det sker med skruer igennem listen ind i bagkantens midte. Der skal bores for, og samlingen kræver vandresistent lim. Kan bruges udenpå eller som støtte til fliser.

FORDEL: En meget elegant måde at forbinde bordplade og hulkelliste. Køkkenbordet bliver lidt dybere (listens tykkelse).
ULEMPE: Prisen er høj. Kræver stor omhyggelighed ved montering.


FUGE MELLEM BORD OG VÆG

(fx akrylfuge, cirka 50 kroner for en patron).

fuge mellem bord og væg

Vil du helt undvære en liste mellem bordplade og væg, kan du nøjes med en akryl- eller silikonefuge. Metoden gør det muligt at rette op på forholdsvis store skævheder (ca. 1 cm) i sprækken mellem bordplade og væg. Dæk af på bordplade og væg med malertape. Læg et bagstop for fugen, og læg fugen op til overkanten af bordpladen. Træk fugen glat med en gummispartelbrik, gerne én med afrundet hjørne, så der dannes en hulkel i fugemassen.

FORDEL: Nem og billig løsning.
ULEMPE: Fugen (især en hvid) og væggen bag bliver hurtigt ”nusset” af fugtige klude og rengøringsmidler, herefter er det bøvlet at udskifte fugen

IKKE ALLE LISTER ER AF TRÆ


Der findes efterhånden en del alternativer til de traditionelle trælister. Listerne kan fx fås i metal eller laminat, der matcher bordpladen.

Sidste skud på stammen er hulkel- og skurelister i børstet stål og blankpoleret aluminium. De er forholdsvis tynde, hulkelerne er 14 x 14 mm, så de vil ligge som en elegant ”stribe” mod væggen.

Relaterede artikler

  • Flot finish med lister

    Flot finish med lister

    29/07 VIDEO: For at dække mellemrummene mellem de nye køkkenbordplader og væggene, og for at få en pæn afslutning, skal der monteres lister hele vejen langs bordets side- og bagkanter.

  • STRAM OP på køkkenfronten

    STRAM OP på køkkenfronten

    15/2016 Låger og skuffefronter bliver skæve som tiden går. Men det er heldigvis ikke så svært at bringe dem på linje igen, når du ved, hvor du skal skrue.

  • VÆG-TIP: Skjul overgangen med skyggelister

    VÆG-TIP: Skjul overgangen med skyggelister

    15/2016 VIDEO: Det kedelige mellemrum mellem loft og væg, de skæve afskæringer og de små skader skal dækkes til. Det kan gøres med mange forskellige typer lister, men den bedst egnede er skyggelisten, der også er meget nem at sætte op.

  • KØKKEN-TIP: Fastgør sokkelforkanten med en magnet

    KØKKEN-TIP: Fastgør sokkelforkanten med en magnet

    15/2016 VIDEO: I forbindelse med restaureringen af køkkenet her skal det gamle komfur tages ud. Der skal i stedet installeres et indbygningskomfur, hvilket betyder, at der nu mangler et stykke sokkel.

  • Fræs ud til samlebeslag

    Fræs ud til samlebeslag

    15/2016 VIDEO: Inden du skærer ud til samlebeslagene, skal du være helt sikker på, hvor de skal sidde. De mål har håndværkeren afsat, da han lagde pladen op.

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Indvendig efterisolering med batts og terracottavæv

Hej, Jeg har gennem et stykke tid undersøgt ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os