Cookie- og privatlivspolitik


Klassisk træsamling med fingertapning

Fingertapning er stærk, smuk og forholdsvis enkel at lave. I de seneste år er den blevet meget populær i køkkenet, hvor den ofte bruges til samling af bordplade med lodret støtteplade.


Her vil håndværkeren vise, hvordan du skærer ud til – og samler – to plader med en fingertapning. Mens den ene køkkenplade ligger ned, stilles den anden på højkant ovenpå, så de to kanter flugter.

På den nederste plade markeres bredden af tapperne ved at slå en blyantsstreg langs den lodrette plade.

Pladerne er knap 31 cm brede, og håndværkeren ønsker otte samlinger. Det vil sige, at tappene skal være ca. 3,8 cm brede. Der afsættes derfor markeringer langs hele pladen med et mellemrum på de 3,8 cm.

Dybden af tapperne skal svare til bordpladens tykkelse, det vil i dette tilfælde sige 30 mm. Med en bænkvinkel streges der derfor 30 mm op på hver af de markeringer til tapperne, som vi lavede tidligere. Målene vinkles også ned på endetræet.

Den præcise opmåling er ganske enkelt en forudsætning for et flot resultat, så brug den nødvendige tid. Hvert andet felt skal saves ud, og det markerer håndværkeren med et kryds.

Det sikrer, at han husker at save på den side af stregen, hvor materialet skal væk. På bagsiden af pladen markerer han også de 3 cm, som tappene skal være dybe.

Og som på forsiden tegner han også her de enkelte tapper op. Inden du begynder at skære i pladen, skal den spændes godt fast til et solidt arbejdsbord.

Håndværkeren bruger her en fintandet, skarp håndsav til arbejdet. Start med at save i en 45 graders vinkel, og ret derefter saven op, så du ender med at holde den helt lodret.

Det kan være lidt akavet, men du er sikker på at få et helt lodret snit. Med en hobbykniv skæres der et spor, der hvor tappen skal fjernes. På den måde er vi sikre på et rent og helt lige snit.

Start med at stemme vinkelret ned i pladen, i den ridse, der blev lavet med hobbykniven. Derved får du et lodret spor, som du kan stemme op ad uden at stemme ind i selve pladen. Husk at vende den skrå flade ind mod dig selv.

Nu kan du fortsætte med at stemme ud. Håndværkeren stemmer ca. en halv centimeter af og stemmer nu ud med den skrå flade vendt nedad, så han kan brække spånen af.

Når du først er ca. 5 mm nede i bordpladen, er der ingen grund til at bruge mere tid med stemmejernet. Resten af udstemningen bliver nemlig ikke synlig på det færdige resultat. Derfor kan det klares med en stiksav.

Sørg for at få pladen placeret så du kan komme til at skære med stiksaven uden at save ind i arbejdsbordet. Igen skal den gøres godt fast.Med stiksaven skærer håndværkeren en række spor ind i træet uden dog at skære helt ind til bunden af samlingen.

Til sidst skæres de mange tynde flige over ved at køre stiksaven på tværs af sporene. Med et tyndt stemmejern renses udstemningerne efter stiksavens grove arbejde. De skal være helt glatte. Stiksaven kan dog stadig bruges til at rense helt rent med.

Her skal du dog være meget omhyggelig med ikke at skære i pladens overflade og tapperne. Det gøres nemmest ved at save nedefra, så du kan se, hvor klingen skærer.

Med vinklen undersøger håndværkeren nu, om fladerne er helt jævne. Eventuelle ujævnheder markeres med en tømrerblyant. Med stemmejernets skrå flade vendt udad fjerner han selv de mindste ujævnheder. Og skulle der endnu være lidt, tager han hobbykniven til hjælp.

Det er meget vigtigt, at udskæringerne er helt rene. Selv meget små ujævnheder kan gøre det meget svært at samle pladerne til sidst.

Nu skal den anden plade skæres ud – og den første bruges som skabelon, så er du sikker på, at de to stykker passer perfekt sammen, hvis du vel at mærke er omhyggelig med opstregningerne og udskæringen. Pladen sættes godt fast med skruetvinger, så den lige stikker ca. 1 millimeter op over tapperne på den første plade.

Denne lille sikkerhedsmargin er meget vigtig. Kun på den måde er der materiale til at slibe samlingen helt tæt til slut. Pladerne ligger helt fast, når stregerne nu skal overføres fra den ene til den anden plade.

Når stregerne er overført, kan den ene plade fjernes, og nu kan håndværkeren strege op langs arbejdsbordet, så han har tappehøjden på den anden plade.Nu skal den første plade igen danne skabelon og stilles derfor oven på den første plade.

Tappernes placering overføres, og der streges op på samme grundige måde som på den første plade.Alle udskæringer og stemmearbejde foregår på præcis samme måde som på den første bordplade.

Lav en prøvesamling, når de to plader er skåret til. Her er der en lille grat, der lige skal fjernes, for at tapperne passer nøjagtigt sammen. Slå forsigtigt pladerne sammen. Her har vi lagt et bræt som beskyttelse, så pladen ikke beskadiges.

Håndværkeren kontrollerer, at samlingen er tæt, inden han forsigtigt lirker den lodret te plade af igen. Nu skal pladerne limes sammen. Her skal du smøre trælim på alle kanterne på den vandrette plade, mens der kun skal lim i bunden af udskæringerne på den lodrette plade.

Pladerne slås forsigtigt sammen, og der lægges en tynd stribe lim langs samlingerne på toppen. Til slut slås pladerne endeligt sammen, og den overskydende lim tørres straks af.

Med en stor tømrervinkel kontrolleres det nu, at de to plader er i en 90 graders vinkel. Det er de, så nu kan vi gå i gang med finishen. Slib straks samlingerne med groft sandpapir korn 40 og derefter med et stykke 120 papir og slutteligt med et fint korn 180 papir.

På den måde vil det fine slibestøv lægge sig i samlingerne så overfladen bliver helt glat. Når limen er hærdet, skal pladerne have en god gang træolie. Fingertapsamlingen er færdig – smuk og stærk.

Relaterede artikler

  • GUIDE: Lister til køkkenbordet

    GUIDE: Lister til køkkenbordet

    18/2016 Et flot køkkenbord kræver en flot afslutning ind mod væggen. Det kan være en hulkelliste, en kvadratisk liste eller måske blot en fuge. Få overblik her!

  • STRAM OP på køkkenfronten

    STRAM OP på køkkenfronten

    15/2016 Låger og skuffefronter bliver skæve som tiden går. Men det er heldigvis ikke så svært at bringe dem på linje igen, når du ved, hvor du skal skrue.

  • Flot finish med lister

    Flot finish med lister

    15/2016 VIDEO: For at dække mellemrummene mellem de nye køkkenbordplader og væggene, og for at få en pæn afslutning, skal der monteres lister hele vejen langs bordets side- og bagkanter.

  • KØKKEN-TIP: Fastgør sokkelforkanten med en magnet

    KØKKEN-TIP: Fastgør sokkelforkanten med en magnet

    15/2016 VIDEO: I forbindelse med restaureringen af køkkenet her skal det gamle komfur tages ud. Der skal i stedet installeres et indbygningskomfur, hvilket betyder, at der nu mangler et stykke sokkel.

  • Fræs ud til samlebeslag

    Fræs ud til samlebeslag

    15/2016 VIDEO: Inden du skærer ud til samlebeslagene, skal du være helt sikker på, hvor de skal sidde. De mål har håndværkeren afsat, da han lagde pladen op.

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os