Cookie- og privatlivspolitik


7 TIPS: Giv dit Ikea-køkken personlighed

Du sparer tusindvis af kroner, når du køber et Ikea-køkken. Nogle af dem kan du bruge på at give køkkenet dit eget præg. Det kan være en lækker bordplade, en professionel omlakering af lågerne eller måske en vandhane med kogende vand. Vi har syv gode bud på, hvad du kan gøre.

IKEA - rigtig meget køkken for pengene

Download hele artiklen og læs alt om, hvordan du planlægger, samler og monterer et Ikea-køkken. Eller læs videre her og find inspiration til, hvordan du giver dit eget IKEA køkken personlighed med disse 7 tips.

1. Valnød – smukt og enkelt

En eksklusiv bordplade af massivt, stavlimet valnøddetræ. Den er nærmest uopslidelig og superflot. Pladen er forsynet med en snydeforkant, så den ser ud, som om den er 9 cm tyk. Du bestiller pladen på mål med alle udskæringer til fx vask og komfur. Priseksempel: 15.800 kr. for en plade på 3 m x 60 cm. www.molballe.dk

2. Hightechvask af stål og glas

Nok er det en luksusvask, men du monterer den let selv. Den viste vask, Crystalix 20, er en rustfri stålvask med udslagsvask og afsætningsbakke af sort glas. Den leveres komplet med afløb og sæbedispenser, men uden armatur. Pris: 7.500 kr. www.vaskebutikken.dk

3. Utraditionelle låger

Du kan købe dit Ikea-køkken uden skabslåger og skuffefronter og i stedet købe dem et andet sted. Superfront har specialiseret sig i låger, greb og ben til bl.a. Ikea-køkkener. Du kan svælge i strukturer, mønstre, farver og træsorter i massevis på deres hjemmeside. Pris: låger fra 750 kr. www.superfront.com

4. Send lågerne til autolakering

Du kan spare en masse penge, hvis du køber hvide standardlåger hos Ikea og får dem omlakeret. De fleste industrilakerere vil kunne hjælpe dig med den farve og den glans, du ønsker dig. Og på Nye Lågers hjemmeside kan du taste målene på dine låger ind sammen med antallet, så får du en pris omgående. Priseksempler: låge 300 kr., skuffefront 175 kr. www.nyelaager.dk


Sender du lågerne til industrilakering, er du sikker på en overflade, der er fuldstændig glat og superholdbar.

5. Sæt smarte greb på låger og skuffer

I stedet for de traditionelle bøjlegreb af stål kan du montere nogle, som er både personlige og anderledes. Det kan fx være stropper af kernelæder eller et forgyldt bøjlegreb, som sættes på lågekanterne. Pris: fra 120 kr. pr. stk. www.superfront.com

6. Få lavet skuffeindsatsen på mål

Indrømmet, det er vild luksus med en skuffeindsats, der er udført i massivt valnøddetræ. Men flot er den, og de mange rum og inddelinger giver plads til både de store knive og de krydderiglas, du anvender mest. Du kan kontakte fabrikken direkte og få at vide, hvordan du bestiller. Priseksempel: 60 cm’s indsats i valnøddetræ 1.900 kr. www.molballe.dk

7. Kogende tevand direkte fra hanen

Det er vild luksus bare at dreje på vandhanen, og så kommer der kogende vand ud og lige ned i te- eller kaffekanden. De nyeste modeller har både koldt, varmt og kogende vand integreret i samme hane, så du slipper for at have to haner ved vasken.

Du kan selv installere den, og du behøver ikke at være bange for elregningen, da hanen kun bruger for cirka 50 øre i døgnet. En elkedel bruger strøm for omkring 20 øre, hver gang den varmer en liter vand op. Pris: 15-20.000 kr. www.quooker.dk

Relaterede artikler

  • 12 klassiske fejl i nye køkkener

    12 klassiske fejl i nye køkkener

    17/01 Vi kommer nemt til at gentage nogle klassiske fejl, når vi indretter et nyt køkken. Se de 12 mest udbredte fejl her – og få vores tips til at styre udenom.

  • 3 smarte apps til dit nye køkken

    3 smarte apps til dit nye køkken

    02/2016 Med din smartphone eller tablet i hånden kan du nemt finde vej til dit nye køkken. Vi har fundet 3 gode apps, der giver dig masser af inspiration.

  • Kan jeg slippe for ledningsbøvl?

    Kan jeg slippe for ledningsbøvl?

    15/2015 Køkkenmaskiner er gode, men de fylder på bordet. Stiller man dem væk i et skab, skal ledningen først vikles ud, når de skal i brug. Er der en smartere løsning?

Hent artikel
Klik på de små billeder for at forstørre.
  • Køkken: Sådan gi´r du dit ikea-køkken personlighed
  • Køkken: Sådan gi´r du dit ikea-køkken personlighed
  • Køkken: Sådan gi´r du dit ikea-køkken personlighed
  • Køkken: Sådan gi´r du dit ikea-køkken personlighed
  • Køkken: Sådan gi´r du dit ikea-køkken personlighed

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Klinker på trægulv og flydespartel

Hej allesammen, jeg er ret ny indenfor ...

fodlister

hej...jeg skal til at sætte fodlister opog ...

dampspær ved lem til skunk

Isolering af skunkrum med dampspærre. Hvad er ...

Mussesikring af anneks

Hej, jeg går og overvejer at bygge et lille ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os