Med stolpesko kan du understøtte stolper, haveskur og træterrasse, så de holder meget længere. Så løft stolperne fri af jorden og undgå, at de rådner op på grund af fugt. Og skal en stolpe en skønne dag skiftes ud, kan det gøres uden en besværlig udgravning.
Stolper, som skal bære en carport eller en træterrasse, skal helst holde rigtig længe, og så er det ikke nogen særlig god idé at grave dem ned. Nogle gange er det i øvrigt slet ikke muligt, fordi undergrunden ikke er til at grave i på grund af sten eller klipper. Her er stolpeskoen særdeles nyttig. Den kan bores ned i klippegrund og i et betongulv, og den kan støbes ned i jorden, enten i færdige fundamentsten eller i et rør fyldt med beton. Stolpeskoene findes i forskellige størrelser, som passer til de almindeligste størrelser tømmer, og den mest anvendte type er den, vi viser her – den U-formede. Skal du kun have beslag på den ene side af stolpen, fx fordi der skal monteres beklædning langs den anden side, skal du i stedet vælge en L-formet stolpesko, der kun fastgøres fra én side. Når du bygger med stolpesko, skal du huske at tage hensyn til, at konstruktionen ikke er stærkere end den runde metalpind i bunden. Derfor er denne løsning fx ikke så velegnet til læhegn, der udsættes for stort vindpres.
-
Kursus
11/2010
Du sparer tid, når du samler tømmer med bygningsbeslag. Og det går ikke ud over stabiliteten – faktisk er resultatet ofte mere solidt. I hvert fald hvis man ikke er udlært tømrer. Lær, hvilke beslag du skal bruge – og hvordan ...
-
Kursus
13/2010
De beslag, vi viser i denne lektion, kender de fleste af os, og vi bruger dem flittigt. Men de skal bruges rigtigt, så tilbygningen eller carporten ikke vælter en dag.
-
Kursus
14/2010
Lav superstærke tømmersamlinger uden at bruge tid på at lave omstændelige hak- eller bladsamlinger. Bjælkesko gør livet meget lettere.
-
Kursus
16/2010
Bygningsbeslag er andet end vinkler og stolpesko. Se her, hvor og hvordan du bruger nogle af de mere specielle.
-
17/2010
Bygger du et tag med spær og uden fast undertag, skal du huske vindafstivning, så taget ikke kan vælte.