4 typer undertag

Undertaget skal lede fygesne, slagregn og andre former for fugt sikkert væk fra tagfladen. Vælger du den rigtige type, kan det holde en menneskealder. Andre er så tynde, at du risikerer at skulle skifte undertag efter få år. Her kan du læse om fordele, ulemper ... og store prisforskelle ... ved de forskellige typer.

Helt frem til 1960’erne var undertag et næsten ukendt begreb. Når folk lagde nyt tag, var materialet som regel tegl, og det blev tætnet med mørtel indvendig (understrygning). Kun sjældent blev tagbelægningen lagt på et undertag af brædder og tagpap. Senere blev det almindeligt at tætne med et specielt pu-skum, som var temmelig giftigt at arbejde med. I dag er undertag et must. Og det er langt nemmere at arbejde med end den gammeldags understrygning. Eneste problem er, at der er så mange produkter at vælge mellem. Og ikke alle er lige gode. Groft sagt kan materialerne inddeles i fire grupper:

• Banevarer i ruller.
• Træfiberplader.
• Gipsplader.
• Tagpap på brædder.

Undertage kan inddeles i to kategorier: diffusionstætte og diffusionsåbne materialer. At materialet er åbent, betyder, at undertaget kan “ånde”. Og denne egenskab har betydning for den måde, undertaget skal lægges på.