Selvklæbende tagpap er smart. Og let at lægge på uden at få snavsede fingre. Og så er det faktisk ikke dyrere end etlags tagpap med søm.
Selvklæbende tagpap lyder nøjagtig lige så smart, som det er. Du slipper for at stå og bakse med spartel, tjærekost og asfaltklæber, fordi både underpap og overpap er forklæbet. Og ligesom du hiver beskyttelsefolien af et stykke plaster, hiver du også folien af papbanerne, før du lægger dem på. Når du har smurt primer på taget, skal den have lov til at tørre, og så går det ellers hurtigt med at lægge underpap og overpap. Dog skal du få en hjælper til at holde, når du hiver bagsidefolien af, så banen ikke flytter sig. Klæberen tager nemlig ved omgående – og der skal nærmest vold til, hvis du skal trække det af igen for at rette op på noget.
Selvklæbende er fremtiden
Selv om det selvklæbende tagpap har været på markedet i nogle år, er det ikke så kendt endnu. I hvert fald ikke blandt gør det selv-folk. Men vi synes, ideen er så indlysende god for hjemmehåndværkeren, at vi spår det en stor fremtid. Især fordi det ikke er dyrere end at lægge etlags pap med søm. Spørg efter det i byggemarkedet, de skal nok skaffe det.
-
Kursus
07/2010
Følg med i vores store tagpapkursus, hvor du lærer at lægge pappet rigtigt. Se, hvordan du lægger etlags og tolags pap, samt hvordan du laver et flot tag med lister.
-
Kursus
11/2010
Det flotteste tagpaptag får du med lister. Normalt er det arbejde for professionelle, men vi viser dig, hvordan du gør det selv.
-
Kursus
08/2010
Skal du have tagpap på huset, og det skal holde i mange år, skal du lægge to lag pap. Underpap, der sømmes fast, og overpap, der klæbes ovenpå. Se her, hvordan du gør det nemt uden gasbrænder – med asfaltklæber.
-
Kursus
10/2010
Når udluftning fra badeværelse og emhætte skal ud gennem taget, må der en taghætte til. Se her, hvordan du monterer den på tagpap, så den holder tæt.
-
Kursus
09/2009
Det er altid klogt at starte fra bunden, og det kan ikke være mere rigtigt, når det gælder terrasser og indkørsler. Følg med i det store Gør Det Selv belægningskursus, som kører over 6 lektioner, og som starter med – bunden.