Slå bare til – sømmene

Selv om skruemaskiner og sømpistoler skubber søm og dykkere væk fra den ene opgave efter den anden, holder de stærke klassikere stædigt fast i træværket og os. Her kan du læse, hvordan de bærer sig ad, og blive så klog på sømmet, at du også i fremtiden er klar til at gribe hammeren og slå et slag for det.

Sømmene overgiver sig aldrig. De har helt sikkert haft deres storhedstid og er på hastigt tilbagetog, det må selv den mest stædige hammerelskende tømrer i de nordsvenske skove indrømme. Men de klassiske søm holder fast. Både i håndværkere og i gør det selv-folk. Og nogle steder har nye søm og nyt værktøj igen slået skruerne af banen. År for år har stadig bedre skruemaskiner med stadig bedre skruer ellers uden den store modstand skruet sig ind foran sømmene på det ene område efter det andet, store og små, inde og ude. Gulve skrues fast – så knirker de ikke. Bygge beslag monteres med skruer – så er de så herligt lette at fjerne igen. Møbler skrues sammen – og det er så nemt, at møbelkæder tjener milliarder på at lade kunderne gøre det selv. Når sømmene alligevel ikke er blevet slået helt ud, så er en afgørende grund, at de klassiske enkle søm er lige så alsidige, som de er billige. Har du en hyldefuld æsker med søm i passende størrelser på værkstedet og en hammer ved hånden, klarer du i en snæver vending de fleste opgaver, hvor du skal have samlet et par stykker træ. Oven i købet gør du det ofte hurtigere end med skruer – to, tre velrettede slag, så er sømmet i bund og opgaven løst, mens skruemanden stadig står og fumler med at få sat den rette bit i sin maskine. Men det kræver naturligvis, at du har det rette greb om hammeren, og håndelaget forsvinder i takt med de gamle tømrere fra den tid, hvor man viste sit værd ved at bruge en hel æske lange søm på at slå loftsbrædder op – uden at sænke hammerarmen en eneste gang. Især de yngste gør det selv-folk – men sikkert også håndværkere – er langt skrappere med skruemaskinen, end de nogensinde bliver det med en hammer.

Relaterede artikler

  • Tømrerens 50 bedste tips

    Tømrerens 50 bedste tips

    09/2011 Den professionelle håndværker får alt til at se legende let ud, men ofte handler det blot om at kunne de rette tips og tricks. Her har vi samlet tømrerens favoritter.

  • Duellen: Skruen vs. Sømmet

    Duellen: Skruen vs. Sømmet

    05/2011 Søm og skruer holder sammen – men strides om at være bedst. Læs om fordele og ulemper ved begge duellanter.

  • Hvordan virker et skabshængsel?

    Hvordan virker et skabshængsel?

    04/2011 Hængslerne i vores køkkenskabe hører til hverdagens sande helte. Trofast hjælper de os livet igennem – så diskret, at vi sjældent opdager, hvor geniale de i virkeligheden er.

  • Skruer eller lim

    Skruer eller lim

    01/2011 Moderne lim kan bære det mest utrolige – men der er masser af opgaver, hvor det er langt bedre at skrue tingene fast. Her er 5 opgaver for limen – og 5 for skruerne.

  • Stor skrueguide

    Stor skrueguide

    16/2006 Kig dig godt for, næste gang du køber skruer. Hvis du er heldig, finder du en skrue, der gør mere end halvdelen af arbejdet for dig. De enkle, klassiske skruer til det meste overhales igen og igen af specialskruer med nye ...

  • Slå bare til – sømmene
  • Slå bare til – sømmene
  • Slå bare til – sømmene
Penge & privatøkonomi