At kalde en gulvspartelmasse for selvnivellerende er en stærk overdrivelse. Det vil alle, der har forsøgt at spartle sig til et plant gulv, skrive under på. Det er helt rigtigt, at de letflydende spartelmasser, man bruger til at rette gulve af med, jævner sig lidt ud ved egen vægt. Men du kan ikke bare hælde en portion spartelmasse ud midt på gulvet, overlade resten til tyngdeloven og dagen efter træde ind på et fuldstændig plant og 100 procent vandret gulv, lige til at lægge et tæppe eller parketgulv på. Slet ikke.
Selv hvis du gør et behjertet forsøg på at hjælpe den halvflydende masse på vej, risikerer du nemt, at dit gulv ender med at være mere bulet og skævt end før. Men selvfølgelig kan du skabe et plant og vandret gulv med en selvnivellerende gulvspartelmasse. Det er jo det, de fiberforstærkede finkornede masser er skabt til. Det kræver bare, at du ved, hvordan du skal bruge dem, og at du er meget omhyggelig med arbejdet. Det gælder naturligvis, når du blander massen op, for bliver massen for tyk, fordeler den sig slet ikke nok, og blander du for meget vand i den, kan den ikke holde bagefter.
Men den rette blanding er bare en enkelt af de mange ingredienser, der kræves for at kunne opbygge et plant gulv uden at forlade sig på det rene held. Du skal vide, at det ikke nytter bare at fylde lidt masse i de værste huller. Hele gulvet skal dækkes.