Cookie- og privatlivspolitik


Luk hullet i gulvet

Gennem gulvet har der tidligere gået rør, som nu er fjernet, og det har efterladt tre kedelige huller, som nu skal lukkes.


Vi starter med at måle diameteren på det største hul, som er 44 mm. For at rette hullet op skal der laves en skabelon. Til det benytter vi en stump gulvbræt, hvor der med et kopbor bores et hul, der er ca. 5-10 mm større end hullet i gulvet.

Der skal også laves en skabelon til propperne, der skal lukke hullerne. Dette kopbor er akkurat så stort, at det kan rumme det andet kopbor. Det kan være nødvendigt at prøve sig frem for at finde to kopbor, hvor hul og prop kommer til at passe perfekt sammen. Vi har fundet et stykke gulvbræt, der ligner det eksisterende. På den måde bliver reparationen mindre synlig. Samtidig bør man lave proppen et sted på brættet, hvor åretegningen minder om det sted, hvor proppen skal sidde.

Skabelonen spændes fast på brættet, og propperne bores ud. Har du et tykt bræt at lave proppen af, kan du lave en lang prop, som senere kan deles til to.Indenfor lægges skabelonen med det lille hul oven på hullet i gulvet. Skabelonhullet skal altid være større end hullet, der skal lukkes. På den måde opnås der nemlig helt lige kanter. Samme kopbor, som blev brugt til skabelonen, bruges nu til at rette gulvhullet op med. Her skal du dog være opmærksom på, at du ikke borer længere ned end ca. 1 cm.

Når du først har fjernet kanten med fx et stemmejern eller en skruetrækker, har du et helt rundt hul med en bund, så proppen ikke ryger igennem hullet.Vælg nu den prop, der passer bedst med åretegningen i gulvet. Smør trælim på siden og i bunden af proppen, der herefter bankes forsigtigt ned i hullet. Den del af proppen, der stikker over gulvet, stemmes af med et stemmejern, så den er så godt som i niveau med gulvet.

På samme måde rettes de andre huller op og lukkes med en træprop. Nu skal du have fat i en slibemaskine, så propperne bliver helt plane med gulvet. Her benytter vi en excentersliber, men du kan også bruge fx en rystepudser.

Gulvet her er hvidpigmenteret og olieret, så for at gøre reparationen så usynlig som muligt behandles området med hvid olie. Når propperne er færdigbehandlede, er der ikke mange spor tilbage efter reparationen.

Relaterede artikler

  • Kemisk træ fikser gulvet

    Kemisk træ fikser gulvet

    06/2017 Har du fået fordybninger eller skader i dit trægulv, så er kemisk træ løsningen. Se hvordan du anvender dette geniale materiale på dit gulv

  • Sådan reparerer du dine trægulve

    Sådan reparerer du dine trægulve

    06/2017 Ridser, fugt og slag. Trægulve er udsat for lidt af hvert, heldigvis er det muligt selv at fikse de fleste skader. Se hvordan du gør her.

  • Fiks det ødelagte gulvbræt

    Fiks det ødelagte gulvbræt

    03/2017 Du behøver ikke ærgre dig over dybe pletter og hakker i dit trægulv, for med det rette værktøj kan du udskifte det ødelagte gulvbræt, helt uden at det kan ses.

  • Massivt plankegulv - holder i 100 år!

    Massivt plankegulv - holder i 100 år!

    01/2017 Det er en stor fornøjelse at lægge et gulv med de nærmest perfekte brede slotsplanker, og har du styr på 5 afgørende teknikker, kan det kun gå godt!

    Sværhedsgrad 3/4
  • Nødvendigt gulvværktøj

    Nødvendigt gulvværktøj

    01/2017 VIDEO: Når du skal lægge gulv, er der en god håndfuld værktøj, som du ikke kommer uden om. Du skal have et vaterpas på minimum en meter, så du kan bl.a. kan nivellere strøer. Men selv et vaterpas på 1 meter kan nogle gange ...

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Redskabsskur op imod husmuren

Hej. Jeg skal til at bygge et redskabsskur der ...

Osb plader udv/drivhus

Hej Min kone ønsker jeg laver 4 mindre kasser ...

Dørtrin badeværelse

Hej alle gør-det-selv folkJeg er flyttet ind i ...

Maling af to forskellige slags vægge i samme rum

Hej! Vi har en stue hvor 3 af væggene er ny ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os