Cookie- og privatlivspolitik


SPAR energikroner med termografi

Termografi kan være en rigtig god investering – især, hvis du bor i et ældre hus. Termografi afslører nemlig, hvor godt eller dårligt dit hus er isoleret.


De røde farver på et termografi-foto afslører, at varmen slipper ud.

Det er svært at vide præcist, hvor godt ens bolig er isoleret. Men bor du i et ældre hus, er det som regel rigtig fornuftigt at finde ud af det, for der er mange penge at tjene, hvis huset er velisoleret.

Så få fat i en energikonsulent, der kan tage et billede af dit hus med et termografi-kamera. Det giver dig i bogstaveligste forstand et billede af, hvor godt eller dårligt dit hus er isoleret, så du kan finde ud af, hvor du skal sætte ind med ekstra isolering.

Du kan fx ikke regne med, at din hulmursisolering sparer dig for en masse energikroner, hvis den er mere end 10 år gammel. Flere typer isolering, fx mineraluld, vil nemlig synke sammen med tiden. Det vil du også kunne finde ud af med termografi.

Hvad er termografi?

Når energikonsulenten kommer ud med sit termografi-kamera og tager billeder af dit hus, kan han hurtigt se, om det er ordentligt isoleret. Du kan ikke se varme med det blotte øje. Men det kan du, hvis du kigger gennem et termografi-kamera. Og det er præcis det, energikonsulenten gør.

Termografi-kameraet optager infrarøde farver på billeder/film og kan fx vise en ydermurs infrarøde stråling, som fortæller, hvor muren er kold og varm. For de infrarøde stråler skifter nuance efter temperaturen, så man ved at give de forskellige nuancer hver sin farve kan få et klart billede af, hvor motivet – i dette tilfælde et hus – er koldt, lunkent eller varmt. Det er meget nyttigt, når du skal afgøre, om dit hus er ordentligt isoleret.

Termografi afslører varmetab

Et billede af ydervæggen taget i køligt vejr (med varme på indendørs) vil tydeligt vise, om der siver varme ud. Det kan fx være rundt om vinduerne, men det kan også være i toppen eller i bunden af væggen, selv om den er hulmursisoleret. Siver der varme ud fra huset, vil der være store røde felter på billedet. Det giver dig mulighed for at finde ud af, hvad årsagen er, hvad du kan gøre ved det, og hvad det vil koste.

Termografiens farver

Farveskalaen på et termografi-foto går fra rød over gul og grøn til blå. De rødlige farver viser, hvor der er varmt, dvs. hvor der er et varmeudslip, og huset trænger til isolering. De blå farver fortæller, at huset er koldt udenpå, fordi varmen bliver indenfor. De blå felter er altså der, hvor boligen er velisoleret.

Huset på billede ovenfor er altså ikke hulmursisoleret. Til gengæld er vinduerne i topform, mens taget godt kunne tåle lidt mere isolering.

Hvad koster termografi?

Termografi-kameraerne er stadig for dyre til at finde byggemarkederne, og for avancerede for de f leste. Men der f indes mange firmaer, der tilbyder termofotografering af dit hjem. Det koster ca. 3-4 000 kr.


Hulmursisolering holder ikke evigt

Hvis du har fyldt hulmuren med mineraluld, papiruld eller træfibre, kan du risikere, at isoleringen synker med tiden. Især, hvis der trænger fugt op nedefra. Det kan skyldes mange ting: Fx at der mangler fugtbremse, eller at den er lagt forkert. Det gør, at fugten stiger fra fundamentet op i væggen og ødelægger den isolering, du har betalt mange penge for at få blæst ind i væggen. Vil du undgå, at isoleringen synker, skal du bruge perlit eller flamingo.

Du kan læse flere artikler om isolering her.

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Gipsloft

Jeg skal til at sætte gipsloft op, 2 lag. ...

Dampspærre tykkelse

Er der et krav til tykkelse af dampspærre jf ...

Dampspærre

Ved overtagelse af hus konstaterede vi ...

Lagerskur

Hej Alle gørdetselv'er Jeg har ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os