Legende let skorsten

Det er forbløffende let at bygge en helt ny skorsten i sit hus, uanset om man har vægge af sten eller træ. Skorstenen her limes op af støbte blokke, der isolerer så godt, at de kan stå klos op ad træ. Og du behøver ikke være erfaren som murer – du bruger ikke engang en murske, men en sprøjtepose og en pensel!

En ny skorsten – det er noget, man bygger selv. Det lyder umiddelbart som et farligt projekt, som bør overlades til specialister, men med støbte elementer af lavasten kan en talentfuld hjemmehåndværker sagtens rejse en ny skorsten og sætte en brændeovn til den. Især når han har de mange råd fra artiklen her ved hånden. Det kræver god planlægning, det kræver omhu, og det er et stort projekt, hvor man skal have modet til at skære hul i etageadskillelser og tag. Men selv om der er tale om en solid muret skorsten, som trævægge og møbler kan anbringes helt op til, så kræves der ingen erfaring som murer. Du skal ikke røre en murske, har ikke brug for et pudsebræt. De store elementer samles med lim, der trykkes ud af en sprøjtepose, og fugerne glattes med en pensel. Skorstenen her bygges til en ny brændeovn op ad en let trævæg. Det er ikke noget problem – vi rykker den faktisk helt ind i væggen, så ovnen tager så lidt plads som muligt.

Relaterede artikler

  • Legende let skorsten
  • Legende let skorsten
  • Legende let skorsten
  • Legende let skorsten

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad 4/4

Læs mere om