Klassisk metaltag i ny gør det let-udgave

Falsede metaltage har gennem århundreder været ­forbeholdt erfarne blikkenslagere, men den moderne udgave med navnet ClickFals fra Corus kan selvbyggeren lægge på utrolig kort tid.

Det lød mest som en spøg, da arkitekten foreslog Henrik Poulsen at lægge et falset tag. med zinkoverflade på den tilbygning, han var ved at rejse som et rent selvbyggerprojekt. Falsede zinktage fi nder vi normalt kun på historiske bygningsværker og ny arkitektur i den meget ambitiøse ende. Det kræver nemlig dygtige blikkenslagere at skabe de klassiske kobber- og zinktage, hvor metalpladerne “foldes” sammen i kanterne, og de ombukkede false står som smalle rygge ned over taget, der til gengæld ikke brydes af hverken søm eller skruer. Men arkitekten var vældig optimistisk, også selv om Peter Svendsen heller ikke selv i sine mange år som multihåndværker for Gør Det Selv havde haft fi ng-rene i falsede tage. For i en ny type tagplader med navnet ClickFals var han sikker på at have en løsning, der var skabt for selvbyggere som Henrik. Metalpladerne fra Corus er nemlig falsede på forhånd og skal bare klikkes sammen, mens de gøres fast på små beslag, der er skruet i underlaget. Så Henrik og Peter kastede sig over firmaets hjemmeside. De fl este detaljer om afslutninger, sammenbygninger, skotrender og gennemføringer kunne de se stort på. Taget på familiens tilbygning er en enkel fl ade på 6 gange 6 meter, som i gavlene afsluttes med vindskeder og forneden slutter i tagfod og tagrende. Ud fra hjemmesiden og tegningerne af tilbygningen bestilte de alle materialer lige fra plader til tagrende og beslag. Og så gik de i gang med monteringsvejledningen og de udprintede detaljer som støtte. Og blev glædeligt overraskede. Taget var nemt at lægge – og hurtigt. Efter bare tre timer havde de lagt de 36 kvadratmeter ren tagfl ade. Derefter tog det en dags tid at gøre kanterne færdige og samle tagrenden og nedløbet. Og taget er ikke helt billigt – men når det ligger der, så ligger det der. Uden at skulle males eller andet. Hverken nu eller i morgen. Henrik skulle kunne regne med at have et fl ot og tæt tag de næste 50 år – mindst.

Relaterede artikler

  • Byg til huset, del 1: Fundament

    Byg til huset, del 1: Fundament

    10/2006 Henrik Poulsen besluttede at gøre sit hus en halv gang større. Så han fattede en spade og gik i gang med at grave – for hvor svært kan det være at bygge et hus? På de næste sider ser du, hvordan han støber et fundament, og i ...

  • Byg til huset, del 2: Terrændæk

    Byg til huset, del 2: Terrændæk

    11/2006 Et støbt terrændæk skal meget mere end lægge ryg til et gulv. Det skal sikre, at gulv og vægge ikke suger fugt fra jorden, det skal holde varmen inde i huset, det skal holde radon ude, og det skal varme rummet op!

  • Byg til huset, del 3: Indervæg

    Byg til huset, del 3: Indervæg

    12/2006 Byg dit hus i multiplader, det er lige så let som at samle legoklodser - bare med lim, lød rådet fra arkitekten, da Henrik nåede til væggene i sin tilbygning. Og gør du det rigtigt, er det let at pakke huset ind i mursten ...

  • Byg til huset, del 4: Spærene

    Byg til huset, del 4: Spærene

    13/2006 En ny type spær gør det langt lettere at rejse et tag. I stedet for et åbent gitter består spærene af formstabile finerplader indrettet på de nye tiders høje isoleringskrav.

  • Byg til huset, del 5: Ydermur

    Byg til huset, del 5: Ydermur

    14/2006 At bygge med mursten er en ny verden for Henrik, men ved at forenkle opgaven de rigtige steder gør han det til en leg at mure ydervæggen til sin nye tilbygning.

  • Klassisk metaltag i ny gør det let-udgave
  • Klassisk metaltag i ny gør det let-udgave