Under et besøg i et møbelhus faldt Ib Sørensen over nogle ekstraordinært billige sofaborde med glasplader. Han købte 36 af dem, og det blev startskuddet til et smukt drivhus af hærdet glas.
For nogle vil der være langt fra synet af et lille sofabord på tilbud til et drivhus. Men ikke for Ib Sørensen. Han så bordene, der var sat til salg til en 50’er stykket, tingede om prisen, købte 36 for tusind kroner og brugte dem til at bygge et helt unikt drivhus. Egentlig skulle han bare bruge glasset. For hærdet glas med slebne kanter får man normalt ikke for en 50’er.
Men i stedet for at bygge nye rammer til glassene fik han en oplagt idé: Lad glassene sidde i bordene, lim dem godt og solidt fast, og byg hele drivhuset af sofabordene. Som sagt så gjort – eller i hvert fald næsten. For først skulle benene saves af. Ib Sørensen købte en billig bordrundsav, savede benene af bordene og begyndte så at samle rammerne til sektioner. Så lavede han et fundament og byggede drivhuset ovenpå.
I dag har han et unikt drivhus, hvor han sammen med sin kone kan sidde og nyde de spirende planter. Og så har han oven i købet 144 møbelhjul i overskud.
-
15/2009
Efter bestilling fra sin kone begyndte Allan at bygge, hvad der endte med at blive et flot og harmonisk drivhus. Konstruktionen udmærker sig blandt andet ved vinklen, hvor indgangspartiet er placeret.
-
05/2005
Havesæsonen i Norden er kort, og drivhuset yder beskyttelse for vejr og vind. Vælger du at købe eller bygge et drivhus, er der nogle ting, du skal overveje, før du går i gang med projektet.
-
04/2000
Er du træt af at kigge på alu-drivhuse - så får du her et billigt alternativ, hvor siderne er fremstillet af vinduesrammer. Hele herligheden kan bygges for under 3000 kroner.
-
11/2007
Er du begynder ud i drivhuse, kan du overveje denne smarte løsning, før du bygger et tungt og dyrt glashus.
-
04/2010
Konstruktionen skulle være let. Det stod fast for både Niels Larsen og hans kone, da de overvejede at bygge en overdækning på en af havens mest solbeskinnede pletter.