Den utålmodige gør det selv-mand skyder genvej og køber sit lysthus som samlesæt. Det er ofte lige så billigt som et hus, man selv bygger helt fra grunden af de rå brædder – og det går meget hurtigere!
Det handler faktisk mest om tid. Den nordiske sommer er kort og lunefuld, og vil vi vente på godt vejr og lun luft, før vi kan sætte os ud i vores have og nyde den, kan vi hurtigt have ventet både længe og forgæves.
Så er det, vi begynder at drømme om et fint lille lysthus, som vil forlænge sommeren og den tid, vi kan blive siddende ude i haven hver aften. Og mange af os begynder at drømme om selv at bygge huset, helt fra grunden, af træ, vi selv finder og skærer til og samler helt efter eget hoved. Og før vi ved af det, er tiden gået.
Sommeren er forbi, og vi er ikke nået længere end drømmen og måske et fundament. Så er det, man bider hovedet af den værste skam og går ud og finder et lysthus i samlesæt. Priserne starter helt nede ved omkring 15.000 kroner, men da pris og kvalitet har en klar sammenhæng, kan vi anbefale at købe en lidt dyrere model – som her, hvor vi har valgt et svensk kvalitetshus til cirka 25.000 kroner.
En pris, som sagtens kan tåle sammenligning med, hvad det ville koste, hvis du skulle finde materialerne selv og bygge et tilsvarende kvalitetshus fra bunden.
-
02/2010
Det skulle egentlig bare have været en overdækket solterrasse ved det totalrenoverede hus, men så læste Max Søndergaard Gør Det Selv og blev inspireret til at bygge en havepavillon. Selv kalder Max det for kronen på værket.
-
18/2009
Som ivrig kunstmaler på hobbybasis havde Holger Poulsen længe drømt om at have sit helt eget atelier med god plads, gode lysforhold og ro til fordybelse.
Nu har han fået det hele, og han har bygget det selv, lige ude i ...
-
13/2009
Et anneks får nyt liv med en flot ny træbeklædning. Og med et ekstra lag isolering kan du få endnu mere glæde af huset. To opgaver, det er oplagt at kombinere!
Sværhedsgrad 3/4
-
16/2011
Byg et brændeskur, hvor der er plads til det tørre brænde og det, der skal ligge et år endnu. Eller brug opskriften til at bygge et skur til cyklerne, havetraktoren
eller noget helt fjerde.
Sværhedsgrad 2/4
-
15/2011
Følg med, når 7-årige Kåre får hjælp af Søren fra Gør Det Selv til at bygge en supersej og bundsolid hytte højt oppe i et træ. Her skal ingen voksen sætte sine ben – når hytten er bygget færdig, altså ...