Cookie- og privatlivspolitik


Byg en gipsvæg

Gipsvægge er en nem og solid løsning, hvis man skal dele et rum i flere mindre rum. Så i dette projekt vil tømreren vise, hvordan man bygger en gipsvæg op fra bunden og monterer en dør i væggen. Under projektet vil du bl.a. lære, hvordan man laver skelettet af stålprofiler, monterer gipsplader og lydisolerer.

Af praktiske årsager laver vi gipsvæggen i en arbejdshal, hvor har vi sat nogle spånplader op, som skal gøre det ud for loft og den ene væg. Arbejdsgangene er dog fuldstændig de samme, som hvis det havde været i en almindelig bolig. Det første, tømreren starter med, er at bestemme placeringen af væggen.

Her vil vi have gipsvæggen 2,5 m fra den eksisterende væg, så tømreren måler 2,5 m ud i begge sider. På den måde er vi sikker på, at gipsvæggen bliver parallel med bagvæggen.

Ved de 2,5 m streges der lodret op på væggen med et langt vaterpas. Opstregningen skal gå helt op til loftet. Tømreren sætter et kryds på den side af opstregningen, hvor stålskelettet skal være. Når der er streget op i begge sider, skal der streges op imellem de to sidevægge. Til det bruger tømreren en kridtsnor.

Tømreren sætter snoren fast i den ene ene side og går så over til den modsatte væg, alt imens han ryster kridtsnorsholderen. På den måde bliver der fordelt kridt på hele snoren, hvilket giver et skarpere aftryk. Stregen på loftet bliver ligeledes lavet med kridtsnoren.

Hvis der ikke er noget at sætte snoren fast i, eller har man ikke en ekstra hjælper, kan det som her være nødvendigt at hamre et midlertidigt søm i, der kan holde snoren. Snoren strammes, og den løftes op på midten, inden der gives slip – resultatet er en helt lige streg mellem de to hjørnepunkter på væggene.

Husk at sætte krydser, der markerer placeringen af stålreglen i forhold til kridtstregen. Nu er der blevet streget op til gipsvæggen hele vejen rundt, og tilbage er placeringen af døren. Vi har valgt at placere døren 90 cm fra væggen.

Tømreren bruger dørkarmens topstykke til at afsætte dørens bredde på opstregningen, hertil lægges 12 mm i hver side, som giver plads til afstandsklodserne mellem karmen og dørstolperne. Nu skal stålskelettet op. De 90 cm mellem dør og væg afsættes nu på bundprofilet. Skinnen klippes over med en pladesaks.

Først klippes de to flanger, herefter skæres skumgummiet på bagsiden over med en hobbykniv. Det gør det nemlig nemmere at klippe det sidste stykke over med pladesaksen. Det 90 cm lange stålprofil lægges nu omhyggeligt ned til opstregningen. Med et stort søm og en hammer laves der et hul i bunden af stålprofilet.

Her skal skruen placeres. Skruerne skal sidde med maks. 50 cm’s mellemrum, så til dette profil bruger vi 3 skruer. På den anden side af døren lægges et stålprofil, så det går helt ud til væggen.

Herefter markeres på profilet, der hvor døren skal gå, og den overskydende del af profilet klippes af. Profilet lægges atter ned til opstregningen, og tømreren sætter et mærke for hver 50 cm. Igen hamres der for med et stort søm, inden der skrues en skrue i hvert hul. Nu skal profilet i loftet monteres.

Her er det nemmere at hamre for, mens profilet stadig ligger på arbejdsbukkene. Profilet placeres på loftet og kan nu nemt skrues fast. Bemærk, at fagmanden sætter den første skrue i midten af skinnen, så behøver han nemlig ikke længere selv holde den oppe.

Når det første profil i loftet er på plads, skal det næste tilpasses. I stedet for at måle den resterende længde lægger tømreren et profil op på det sidste stykke og markerer direkte på profilet, hvor det skal kortes af. Profilet afkortes på samme måde som før og sættes derefter op i loftet.

Nu skal vi lave profilerne til siderne. Tømreren måler først højden. Den er her 243 cm. Det lodrette profil laves ca. 8 mm kortere end det faktiske mål. Generelt er det nemlig en god idé at undgå for stramme mål, da det kan gøre monteringen besværlig.

Profilet tilpasses igen med pladesaksen, og hjørnerne klippes af, så det bliver nemmere at få profilerne til at passe ind i hinanden. Det lodrette profil sættes sidelæns ind i bund- og topprofilerne. Det drejes nu 90 grader om sin egen akse – først i toppen, så i bunden. Det yderste profil presses op til væggen og fastgøres senere med skruer.

Der skal altid være 45 cm mellem de lodrette profiler, med undtagelse af den første, hvor der kun skal være 40 cm mellem den og væggen. Det skyldes, at man altid skærer ”spartelkanten” af gipspladen, når den støder op til en væg. På den måde er man fri for at skulle spartle op til væggen.

Derefter sætter tømreren mærker for hver 45 cm, uden at tage hensyn til døren. Læg mærke til, at markeringerne bliver sat forholdvis langt ude, da de stadig skal kunne ses, når der er sat to lag gips op. Nu skal tømreren måle højden for hvert enkelt lodret profil. Man kan nemlig ikke regne med, at de skal være lige lange.

Fx er gulvet her så skævt, at alle lodrette profiler har forskellige længder. Her bruger vi et såkaldt stangmål, da tommestokken ikke er lang nok. Stangmålet består i al sin enkelhed af et profil med en fast længde og en tommestok, der kan forskydes.

Ud over at der skal være profiler for hver 45 cm, skal der også være et profil på begge sider af døren, så dem måler tømreren også ud til. Tømreren noterer for en sikkerheds skyld højden på profilerne, ud for det sted hvor de skal stå. Nu skal målene blot overføres til profilerne, hvorefter de skal afkortes.

Når profilerne er tilpasset, sættes de på plads et efter et. For at kunne få profilerne på plads klippes de ca. 8 mm for korte i forhold til det faktiske mål. Profilet sættes som før sidelæns ind i top- og bundprofilerne og drejes derefter 90 grader i bund og top, så det sidder i spænd.

Herefter kan det fastgøres med enten en fikser-tang eller profilskruer. Profilerne i døråbningen skal vende, så hulrummet vender væk fra dørhullet. De andre profiler skal vende, så de peger væk fra væggen.

På den måde bliver det nemmere senere at sætte isoleringen fast. Vi starter med at fastgøre profilerne ude i siden. Her er det i en væg af mursten, så tømreren bruger en slagboremaskine til at bore for. Der bores huller med ca. en halv meters mellemrum. Der sættes rawlplugs i hullerne, og skruerne skrues i.

Skruerne skal være 30-40 mm lange. I den anden side er det ikke nødvendigt at bore for, da det er en trævæg. Vi har allerede sat mærker for hver 45 cm af i bunden, så nu gør tømreren det også på loftet, så han er sikker på, at profilerne kommer til at stå i lod.

Profilerne rettes ind, så de passer i både toppen og bunden. Når alle profilerne er rettet ind, skal de fastgøres til bundskinnen, her bruger tømreren en fikser-tang, som hurtigt og nemt klipser profilerne sammen.

Samlingen ser muligvis ikke særlig holdbar ud, men den skal også blot holde skelettet sammen, indtil gipspladerne er sat op. De to profiler ved døren skal forstærkes med træ, så de bedre kan klare den belastning, der kommer fra døren. Derfor sætter tømreren her en liste ind i hver af dem.

Når profil og liste sidder godt fast sammen, fastgøres de i begge sider til bundprofilerne med profilskruer. Nu skal profilerne fikseres i toppen, her bruger vi igen fikser-tangen og sikrer os samtidig, at profilerne stadig står korrekt placeret. Har man ikke en fikser-tang, kan profilerne skrues sammen.

Til sidst fikseres de to profiler i døråbningen, og her bruges igen en skruemaskine og profilskruer. Lige over døren skal der være et vandret profil, så her bruger tømreren et af de lodrette karmstykker til at markere højden på det ene profil. Denne højde overføres vha. et vaterpas til det modsatte profil.

Herefter måles afstanden mellem de to profiler, som her er 90,5 cm. Profilet, vi skal have over døren, skal ikke have ”skumgummi”, så det fjernes, inden vi begynder at tilpasse skinnen. Når skumgummiet er fjernet, markeres de 90,5 cm samt 12 cm i hver ende på skinnen. Skinnen afkortes, og ved de 12 cm klippes der ned i siderne, men ikke bagpå. De to ender kan nu bøjes i 90 grader.

Relaterede artikler

  • VÆG-TIP: Sådan skruer du i gipsplader

    VÆG-TIP: Sådan skruer du i gipsplader

    23/08 VIDEO: Det er ikke svært at få skruerne igennem en gipsplade. Det er næsten for let. Kun med stor forsigtighed kan man få skruerne til at sidde perfekt, så de ikke går igennem pappet og langt ind i pladen, hvilket giver en ...

  • Luk hullet i gipsvæggen

    Luk hullet i gipsvæggen

    22/08 VIDEO: Der kan nemt komme et hul i den porøse gipsvæg, men det kan repareres – og det endda så flot – at man ikke kan se, at der nogen sinde har været et hul. Hullet skal lappes med et stykke gipsplade, der er en smule større ...

  • Skær og form gipsplader

    Skær og form gipsplader

    22/08 VIDEO: Gipspladen er et fantastisk byggemateriale og da også det mest brugte til indvendig beklædning af vægge og lofter. Det er også forholdsvis nemt at arbejde med gipsplader, men kun hvis man bruger det rigtige værktøj og ...

  • Solidt ophæng i gipsplader

    Solidt ophæng i gipsplader

    22/08 VIDEO: Det er svært at få almindelige skruer til at sidde ordentlig fast i en gipsvæg. Så vil man være sikker på, at det, man skal sætte op, ikke falder ned igen, skal man bruge de specielle dyvler og bøsninger, der findes til ...

  • Hvilken plug er bedst i en gipsvæg?

    Hvilken plug er bedst i en gipsvæg?

    07/2016 Jeg skal have hængt et par forholdsvis tunge ting op på en gipsvæg og spekulerer nu over, hvilken plug der er bedst at bruge?

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os