Cookie- og privatlivspolitik


Sådan isolerer du ydervæg

Denne uisolerede kældervæg er meget kold om vinteren, hvilket selvfølgelig også gør selve kælderen kold, men det kan der meget nemt gøres noget ved. Der findes flere forskellige måder at gøre det på, men noget af det letteste er at opsætte en varmvæg eller en isoleringsvæg af gipsplader med isoleringsmateriale på bagsiden.

Før man går i gang, er det vigtigt med en nøjagtig opmåling, så man ikke investerer i flere plader end højst nødvendigt og ikke skal save for meget ud. Foruden at måle længde og bredde er det også godt at måle ud til eventuelle forhindringer undervejs.

Noter målene på væggen, så du hele tiden kan kontrollere målene, inden du går i gang med udsavningen. Fagmanden har valgt at bruge 13 mm gipsplader, der er pålimet 30 mm højisoleret celleplast på bagsiden. Limen er en specialklæber, der har en dampspærrende effekt.

Pladerne er 60 cm brede og 250 cm høje og er afrundet på begge de lange sider. Pladen skal kun være 203 cm høj, hvorfor det er nødvendigt at skære 47 cm af. Afsæt målet, og streg op ved hjælp af en tømmervinkel eller noget andet, der er fuldstændig lige.

Da denne første plade skal støde mod en ret indervæg, som ikke skal isoleres, vælger fagmanden at skære den afrundede kant af i den ene side, så han får et helt skarpt hjørne. Han har målt op, at pladen skal være 54,7 cm bred, og streger derfor op til en afskæring på 5,3 cm.

Pladen saves nemmest over med en håndsav, der går let igennem både gipsen og celleplasten. Hold godt fast i pladestykket, så du undgår, at det brækker af til sidst. Det lange stykke saves også af med håndsaven. Også her er det vigtigt at være lidt forsigtig på det sidste stykke.

Pladerne skal monteres på specielle isoleringsskinner. Den første skinne skal placeres langs den ene side af pladen. For at få plads til den er det nødvendigt at skære isoleringsmaterialet væk i skinnens bredde. Det gør fagmanden med en hobbykniv.

Isoleringsmaterialet skal fjernes helt, så skinnen kan ligge helt præcist. Skinnen skal også skæres over i den rigtige højde – 203 centimeter – det gøres nemt med en nedstryger. Nu skal skinnen monteres helt inde i hjørnet. Det gøres bedst med et 8 mm murbor. Fagmanden borer 10 cm ind.Han slår en 8 x 100 mm sømplug igennem skinnen og ind i muren.

En sømplug kan slås i med en hammer. Når den først plug er på plads, kan det næste hul bores, og sømpluggen slås i. Er det lidt svært at komme til at bruge hammeren, kan sømpluggen faktisk også skrues i. Til slut fastgøres isoleringsskinnen forneden, så nu er den første varmvægsplade klar til at blive sat op.

Pladen skubbes på plads og justeres, så den står rigtigt. Den skal helt ind til væggen og overlappe isoleringsskinnen. Nu kan varmvægspladen fastgøres med 3,5 x 35 mm gipsskruer i den bagvedliggende skinne. De fleste ville nok opsætte alle skinnerne først og derefter pladerne. Men det gør fagmanden ikke.

Han skubber skinnen ind bag pladens fals. Derved sikrer han sig, at den kommer til at sidde helt korrekt langs med pladen, og han undgår opmålinger og den usikkerhed, som følger med. Når han gør det på denne måde, betyder det dog, at de monteringshuller, der er placeret i skinnens midte, kan være lidt svære at komme til.

Med en kørner eller en dorn bliver han derfor nødt til at slå et par nye huller i den yderste side af skinnen. Men hellere det lille ekstraarbejde end det store arbejde, det er at måle op og så ofte opleve, at pladerne alligevel dækker over hullerne i midten af skinnen.

Fagmanden opfordrer faktisk fabrikanten til at placere hullerne i siderne i stedet for i midten. Det ville lette arbejdet gevaldigt. De markerede huller bores nu ud med et 8 mm high speed-bor. Der bores igen 10 cm ind, og sømpluggene bankes eller skrues i. Er der forhindringer undervejs, er de nemme at overvinde fordi varmvægspladerne er så nemme at skære.

Her skal pladen uden om et lille skab, hvorfor der måles op, hvor meget der skal skæres af. Stykket er skåret af med håndsaven, og pladen kan placeres. Skub den helt tæt ind til den første plade. Skru pladen fast med gipsskruerne til metalreglar. Fortsæt nu på samme måde.

Placer skinnen bag gipspladen. Bor nye huller i skinnen, og skru den fast. Sæt pladen op, og skru den fast med gipsskruerne. Der skal en skrue i for hver 30 cm. Denne type isoleringsplader er ikke kun til kældervægge, men kan sagtens benyttes til almindelige ydervægge. Brug altid gipsskruer. De er formet, så de ikke så nemt kan ødelægge pappet på gipspladen. Den varme væg er færdigmonteret og venter nu kun på at blive spartlet og malet. Opsætningen tog lidt over en time.

Relaterede artikler

  • Spartling mellem gipspladerne

    Spartling mellem gipspladerne

    23/08 VIDEO: Det mellemrum, der er mellem pladerne på en gipsvæg, skal spartles, inden man kan tapetsere eller male, og det er faktisk ikke den nemmeste opgave. Det kan gøres på to måder – med 50 mm papirstrimmel eller med 50 mm ...

  • Placer hyldeknægtene rigtigt

    Placer hyldeknægtene rigtigt

    23/08 VIDEO: Vil du være sikker på, at hylden hænger solidt, skal du bruge fagmandens regel om, hvordan hyldeknægten skal placeres. Hyldeknægten skal som udgangspunkt dække minimum ¾ af hyldens dybde, hvilket disse hyldeknægte opfylder.

  • Placer hyldeknægtene rigtigt

    Placer hyldeknægtene rigtigt

    23/08 VIDEO: Vil du være sikker på, at hylden hænger solidt, skal du bruge fagmandens regel om, hvordan hyldeknægten skal placeres. Hyldeknægten skal som udgangspunkt dække minimum ¾ af hyldens dybde, hvilket disse hyldeknægte opfylder.

  • OPHÆNG: Forstærk ophænget med en dyvel

    OPHÆNG: Forstærk ophænget med en dyvel

    23/08 VIDEO: Skal du lave et ophæng i en mdf-plade, har håndværkeren her et lille tip til, hvordan du kan styrke dit ophæng betydeligt. Den almindelige måde er også den mest ligetil, man borer for i mdf- pladen og skruer derefter ...

  • OPHÆNG: Nemt ophæng i betonvægge

    OPHÆNG: Nemt ophæng i betonvægge

    23/08 VIDEO: Skal du montere noget på murværk eller i beton, fx en lægte som her, så er det nemmest og mest holdbart at bruge sømplugs. De kaldes også sømdyvler eller sømpløkke og fås i flere forskellige udførelser og størrelser.

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os