Cookie- og privatlivspolitik


TEST: Her er din næste bore/skruemaskine

Skrue/boremaskiner er vores foretrukne batteri-værktøj. De bliver stadig mindre, og hele tiden stærkere. Det gælder især de små maskiner med 10,8 V batterier, der kan klare alle almindelige skrue- og boreopgaver i hjemmet.

Test af 10,8 V bore-/skruemaskiner

Når du skal samle møbler, klædeskabe eller et nyt køkken, har du brug for en lille, stærk maskine, som kan klare alle skruer og evt. bore for i en håndevending. Maskinen skal være let og ikke fylde ret meget, så du nemt kan komme til der, hvor pladsen er trang.

Overraskende stærke maskiner

Derfor skal du helt klart investere i en af de små 10,8 V maskiner. De er lette at håndtere og kan komme ind på trang plads. Måske tænker du, de bare er legetøj, men du kan godt tro om igen: De er overraskende stærke, og de indbyggede funktioner er ofte på højde med de store maskiners.

Vi har testet 8 af markedets mest populære 10,8 volt skruemaskiner. I testen har vi tjekket hvad de kan, og om det harmonerer med det, som producenterne lover mht. styrke og kapacitet.

VI HAR TESTET DISSE 8 BORE/SKRUEMASKINER:

BOSCH PSR 10,8 LI-2
HITACHI DS 10 DAL
AEGBS 12 G2
MILWAUKEE M 12 BDDX
MAKITA DF 331 D
METABO POWERMAXX BS QUICK PRO
RYOBI R 12 SD
DEWALT XR DCD 710

DOWNLOAD HELE ARTIKLEN og se, hvordan de otte bore/skruemaskiner klarede vores test.

VIGTIGE DETALJER NÅR DU VÆLGER BORE/SKRUEMASKINE:


  • 1. BOREPATRON: Skal være selvspændende og have et solidt greb om bor og bits. Kappen bør være riflet, så den ikke skrider i hånden, når du spænder til. Det er smart, når borepatronen kan tages af uden brug af værktøj, så man nemt kan skifte til fx en vinkelborepatron.

  • 2. MOMENTTRIN: Bør nemt kunne indstilles til et markeret trin og dermed tilpasses den styrke, der skal til for at skrue den valgte skruestørrelse i, og stoppe når skruehovedet er undersænket i træet.

  • 3. GEAR: Selv om 10,8 V maskiner er markedets mindste, så bør de både have et “slæbegear” med langsomt tempo, og et andetgear med hurtigere omløb fx til boreopgaver med tynde bor.

  • 4. OMLØBSRETNING: Skift mellem at skrue i og skrue ud skal ske på en trykknap, der er “gennemgående” til begge sider i maskinen. Vær også opmærksom på, at når denne knap midterstilles, skal maskinen være aflåst til transport.

  • 5. ON/OFF: Tænd/sluk foretages på en velplaceret trykknap i grebet. Knappen skal samtidig være en hastighedsregulering.

  • 6. GREBET: Skal være godt ergonomisk udformet, og helst med skridsikker, blød kunststofbelægning.

  • 7. LED-LAMPE: Der skal være godt arbejdslys, og borepatronen må ikke skygge på borestedet. Tjek det i butikken.

  • 8. BATTERISKIFT: Skal være nemt, men samtidig skal batteriet være forsvarligt aflåst i maskinen. Køb en maskine med to batterier, og helst med lynlader, så du ikke løber tør midt i arbejdet.

  • 9. LADETILSTAND: Det skal være let at aflæse batteriets aktuelle opladningstilstand. Indikationen er lysende dioder i flere trin, som kan være placeret i maskinen eller i batteriet.

  • 10. BÆLTESPÆNDE: En lille, men absolut praktisk detalje, som du bør kigge efter.

Relaterede artikler

Hent artikel
Klik på de små billeder for at forstørre.
  • Bore-/skruemaskine: Test af 10,8 V bore-/skruemaskiner
  • Bore-/skruemaskine: Test af 10,8 V bore-/skruemaskiner
  • Bore-/skruemaskine: Test af 10,8 V bore-/skruemaskiner

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Dampspære i skunk

Jeg har ikke mulig for at lave et egentlig ...

skruhul i trædør

Jeg har en terrassedør hvor håndtaget er ...

Gennemboring af fundament

HejJeg skal have lavet teknikrum til vores ...

Bygge hems

Jeg er for nylig gået igang med planerne om at ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os