Cookie- og privatlivspolitik


TEST: 18 volt stiksave

Stiksaven er suveræn, når der skal skæres hul til en køkkenvask eller laves et rundt hjørne. Køber du en af de nye, stærke modeller på batteri, har du den snart med overalt, også når du skal save lægter og brædder til.

test af 18 volt stiksave

Stiksaven er perfekt, når du skal save hul til den nye køkkenvask eller et vindue i sommerhuset.

Den klarer også finurlige snirkler til udsmykning, samt alskens figurer til glæde for børnene. Og så er den rigtig god, når en lægte eller et bræt lige skal kappes over. Især fordi du ikke behøver være afhængig af en forlængerledning, hvis du køber en af de nye, stærke stiksave på batteri.

Vi har testet syv af dem, du støder på i byggemarkedet, og vi har prøvet dem i forskellige materialer, for at kunne give dig gode råd til, hvad du skal kigge efter, inden du hiver pungen op af lommen.

Priserne, vi har opgivet i testen, er vi stødt på i butikker og på internettet, og det er priser UDEN batterier og lader, da mange efterhånden deler batterier med andre maskiner af samme fabrikat. Bemærk også, at maskinerne ofte er på tilbud i pakker, så du kan sagtens gøre et kup.

VI HAR TESTET DISSE 7 STIKSAVE:

AEG BST 18 X
DEWALT DCS 331 N
MILWAUKEEHD 18 JS
METABO STA 18 LTX 140
RYOBI R 18 JS
BOSCH PST 18 LI
MAKITA DJV 181 Z

DOWNLOAD HELE ARTIKLEN og se, hvordan de syv stiksave klarede vores test.

VIGTIGE DETALJER NÅR DU VÆLGER STIKSAV:


  • GREBET: Om du er til bøjlegreb eller stavgreb er en smagssag, men grebet bør være forsynet med skridsikre belægninger på grebsfladerne. Det bør være udformet, så du nemt kan nå knapperne.

  • HASTIGHED: Slagantallet (hastigheden klingen kører op og ned med) skal kunne justeres efter det materiale, du saver i.

  • SMIGINDSTILLING: Alle stiksave kan indstilles fra 0 til mindst 45 graders smigskæring. På en moderne stiksav bør indstillingen kunne foretages uden brug af værktøj, og indstillingen skal let kunne aflæses.

  • SÅLEN: Skal være robust, helt plan og med en høj kant (opkant), så den kan føres langs en retskinne. Der bør medfølge en kunststofsål, som beskytter sarte materialer mod ridser.

  • SPÅNBLÆSER: Stiksaven skal have indbygget spånblæser, der holder savelinjen synlig. Men det er lige så vigtigt, at blæsefunktionen kan frakobles, fx når du saver i metal, eller når du tilslutter en støvsuger.

  • PENDULFUNKTION: Funktionen styrer snittets finhed og savehastigheden. I øverste pendultrin saves der lynhurtigt med grove snit. Uden pendul opnås de fineste 2 1 4 savesnit og langsom savning. Det skal være let at mærke forskel på trinene.

  • KLINGEHÆFTET: Klingeskift skal være nemt og uden brug af værktøj. Hæftet skal holde klingen forsvarligt på plads, også ved dyksavning og i skarpe kurver. Hopstangen, som kører op og ned, skal være kraftig og ikke til at rokke.

  • LED – LAMPE: Det er en stor fordel, at savelinjen oplyses af en indbygget arbejdslampe. Tjek, at der ikke er noget, som skygger for savestedet, når lyset er tændt.

  • LASER: Laserlinjen skal vise, hvor savelinjen er. Den skal være tydelig i dagslys.

Relaterede artikler

Hent artikel
Klik på de små billeder for at forstørre.
  • Stiksav: Stor test af 18 volt stiksave
  • Stiksav: Stor test af 18 volt stiksave
  • Stiksav: Stor test af 18 volt stiksave

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Varme

Står med et hus der har el radiatorer som ...

isolering af ydervæg

Hej. Jeg skal i gang med at isolere en ...

Buet carport tag

Jeg skal igang med at lave et nyt skur med ...

Renovering

Står og skal lave Skal lave et budget til ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os