Cookie- og privatlivspolitik


Smart højtryksrenser
til hobbybrug

Nilfisk har lavet en hobby-højtryksrenser af høj kvalitet. Den dækker de flestes behov for grundig rengøring af bil, båd, terrasse og hus. Og så er prisen overkommelig.

Test af Nilfisk højtryksrenserAlle løse dele har sin faste plads på maskinen.

Motoreffekt: 1800 watt
Tryk: 130 bar
Ledning: 5 m
Slange: 8 m
Max. vandforbrug: 520 l/time

Hvad gør man, når man ikke har brug for en voldsomt kraftig højtryksrenser, men heller ikke har lyst til at købe noget billigt skrammel, som ikke kan gøre rent? Man anskaffer sig denne hobby-højtryksrenser fra Nilfisk.

LÆS OGSÅ: Test af højtryksrensere

Hobbymaskine med lækkert udstyr

Selv om det er en hobbymaskine, har den alligevel flere funktioner, som er hentet fra de professionelle maskiner. For eksempel har Nilfisk proppet lidt elektronik ind i form af en knap i håndgrebet, hvor man trådløst kan stille på styrken af vandtrykket. Det er faktisk smart, og det virkede perfekt. Især da jeg vaskede bilen, var jeg glad for at kunne regulere styrken efter, om jeg spulede fælgene eller de lakerede overflader.

Dejlig lang ledning

Højtryksrenseren har en dejlig lang ledning på 5 meter og en trykslange på 8, så jeg havde et ret stort arbejdsområde og behøvede ikke flytte maskinen hele tiden.

Når det endelig er nødvendigt at flytte på højtryksrenseren, gider jeg ikke skulle bukke mig efter håndgrebet – og der skal naturligvis være hjul på, så jeg slipper for at bære. Begge dele opfylder Nilfisk fint. Og så har de sørget for, at alt udstyret (bortset fra terrassevaskeren) kan opbevares på maskinen og flyttes med rundt. Det giver points.

Lidt drilsk at samle

Faktisk var det eneste problem, at det var lidt svær at samle maskinen, og instruktionsbogen var ikke til stor hjælp her. Men da den jo kun skal samles en gang, er problemet minimalt og trækker ikke ned.


NILFISK HØJTRYKSRENSER C-PG 130.2 -8 P X-TRA

5 stars

Fin, fin hobbyrenser, til bilen, terrassen, båden og sommerhuset. Smart elektronisk styring af vandtryk. Nem at flytte rundt med, og alt tilbehør har sin faste plads på maskinen. Gedigen kvalitet og virker langtidsholdbar. Et godt køb.

Pris: 1699 kroner inkl.terrasserenser.

+

Smart styring af vandtryk.

÷

Drilsk at samle.


Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Fuldspartling: hvor meget på væv?

Hej Jeg er ved at fuldspartle hele ...

Pudsning af pejs

Vi har en indvendig væg af rå hvide mursten ...

Dampspærre vs. spots

Hej GDS Jeg er ved at sætte nye gipslofter ...

Teak stole med læder sæder, lak eller olie

Hej forumHar brug for hjælp til at liste ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os