Cookie- og privatlivspolitik


Vælg det dyre malerudstyr

Det er en god investering at vælge dyrt malerværktøj. Hvis du vælger en dyr pensel eller malerrulle i stedet for et billigt sæt fra supermarkedet, får du værktøj, som giver flotte, glatte overflader uden fnuller og striber. Du sparer tid, fordi det dyre værktøj kan inde-holde mere maling, og du sparer penge i længden, fordi den dyre rulle og den dyre pensel holder i mange år.

Her får du vores bud på den bedste pensel og rulle til at male vægge og lofter med.

Malerrulle: MICROLON ROUGE VALSE

24 cm bred – Pris 130 kr.

Egenskaber:

Den gode (dyre) rulle kan tage meget maling uden at stænke – selv hvis du kører hurtigt med rullen. Den efterlader en meget flottere overflade – og uden “fnuller”. Det risikerer du, hvis du køber en billig rulle. For at rullen skal kunne holde maling i sig uden at stænke, skal den såkaldte luv, altså “behåringen”, være halvlang og af god kvalitet. Luven på en billig rulle er som regel limet fast, mens den er svejset fast på de dyre. Risikoen for, at rullen “fnulrer”, er mindst, hvis du vælger en, hvor luven er svejset fast.

Materiale:

Det syntetiske materiale på de nye, dyre kvalitetsruller er blødt og lækkert som tidligere tiders lammeskind. Men materialerne på vægge og lofter har ændret sig fra dengang, lammeskindsrullen havde sin storhedstid. I dag er grove overflader som savsmuld­s-tapet og groft glasvæv sjældne. De fleste ønsker vægge med en glattere overflade som fx filt. Derfor er de nye ruller tilpasset de moderne vægmaterialer, som har en mere jævn overflade og den vandige maling, der er det mest udbredte. Og her leverer malerrullen i kunststof faktisk det bedste resultat.

Rengøring:

Den eneste fordel ved en billig rulle er, at du kan smide den væk efter brug. Den dyre rulle skal gøres omhyggeligt ren, til gengæld holder den længe.Skrab overskydende maling af rullen med en rørepind. Der kan være flere deciliter i rullen. Vask den derefter igennem under rindende vand. Gnid rullen ind i opvaske­middel, og skyl, til vandet ikke længere er farvet.
Stryg vandet af, og stil rullen lodret på en svamp, mens den tørrer, så al væden kommer væk.

TIP: Husk altid at vaske rullen, inden du tager den i brug, så du fjerner de løse fibre, der måtte være.

Pensel: OVALPENSEL HIGHFINISH

55 mm – Pris: 204 kr.

Egenskaber:

Penslen her er genial, fordi den kan tage meget maling. Det er en stor fordel, når du skal male kanter langs loft og paneler, før du ruller væggen over. Jo mere maling, en pensel kan have i sig, desto længere strøg kan den tage, så du ikke skal afbryde så ofte for at få ny maling på penslen. Og det giver et langt flottere resultat. Tag bare en bred pensel, så behøver du kun at lave ét bredt strøg foroven og forneden på væggen. En mindre pensel kræver flere strøg for at dække kanterne, hvor rullen ikke kan komme til.

Materiale:

Hårene på penslen er syntetiske PTB-fibre, der er silkebløde og tyndere ude i spidsen end i bunden, hvor de sidder fast. Det giver et meget flot penselstrøg, der efterlader den malede overflade meget jævn uden penselspor. Det er især en fordel, når du maler med vandig maling, der ikke flyder så let sammen. Hvis du prøver at tage både en billig og en dyr pensel i hånden, vil du tydeligt kunne mærke den store kvalitetsforskel i de syntetiske hår – de billige er hårde og stive og “kradser” lidt. Den dyre pensels hår er bløde og lækre og mærkes næsten ikke.

Trods det bløde og fine ydre er de syntetiske hår enormt slidstærke og holder formen selv efter at være blevet rengjort mange gange. I modsætning til de billige pensler, hvor hårene knækker og falder af.

De syntetiske hår er fastgjort solidt til skaftet, så du ikke risikerer løse hår i din nymalede overflade. Det er vigtigt, at det såkaldte “blik” (metallet på penselhovedet) dækker den lim, hårene er fastgjort med. Så holder penslen længere. På gode pensler er blikket desuden lavet af rustfrit stål, så du undgår, at det ruster.

Form:

Vælg en pensel, som er oval. Den har de bedste egenskaber fra de runde pensler, der bruges til kanter og sprosser, og de flade, som bruges til helt jævne flader. Med en oval pensel har du mulighed for at lave en helt skarp kant, fx ved paneler og op mod loftet, hvis du kører lidt skråt på fladen med pensel­hovedet. Holder du penslen lige, får du et meget jævnt strøg uden tydelige spor i siderne fra penslens kanter. Spor, som du kan se, hvis du maler med en flad pensel, med hårde (billige) syntetiske hår.

Den professionelle maler vil typisk vælge en pensel med langt skaft, også gerne med et knæk. Det kræver lidt øvelse at arbejde med en pensel med langt skaft, men når du har fået taget, vil du elske den.

Rengøring:

Maler du med vandig maling, renser du penslen i grundrens/sæbe og vand. Ved ikke-vandig maling kan du bruge terpentin eller anden penselrens.

TIP: Opbevar penslen tørt og lunt, enten liggende eller hængt op med hårene nedad. Pensler må ikke stå op.

LÆS OGSÅ: Hvilket malerværktøj er bedst?

Relaterede artikler

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Test

Hej "Gør det selv" som jeg har holdt i 10 år ...

Udskiftning af rumtermostater for gulvvarme

Hej Jeg har et gulvvarmesystem der har stået ...

Brændekløver bedst ?

Jeg står overfor at skulle købe en ...

Låsesmed København med ny ide

Hej herinde, alle gør-det-selv-folk Jeg er ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Læs Gør Det Selv digitalt!

Nyd sommeren med en masse spændende ...

Billig luksusgarage på 3 dage!

Ideen er genial: Du bestiller en garage i ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Byg med komposit - det holder!

Hvis du bygger din terrasse af komposit, ...

Undgå at ramme skjulte kabler

Det kan hurtigt blive dyrt, hvis ...

Byg dette højbed - og slip for snegle!

Er du træt af at dræbersnegle i dine ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os