Cookie- og privatlivspolitik


GUIDE: Vælg den rigtige multicutter

Med det rigtige værktøj kan multicutteren skære, save, slibe, fræse og skrabe – og endda på steder hvor andre værktøjer har svært ved at komme til. Her hjælper vi dig med at finde en model, der passer til dine behov.

Multicutter - vælg den rigtige multicutter GENIAL: Klingen skærer præcist, og der er ikke behov for efterreparationer.

1. TILBEHØR. Jo mere tilbehør der passer til maskinen, jo flere ting kan du bruge den til.

2. LED/LASERLYS er en stor fordel. Skal være kraftigt nok til at oplyse arbejdsstedet.

3. SKIFT AF VÆRKTØJ skal være enkelt. Bedst er et greb til hurtigskift.

4. STARTKNAP. Glider-typen sikrer utilsigtet start. Er der trykknap, skal den være forsynes med en sikkerhedsblokering.

5. HÅNDGREB skal have skridsikker overflade og god plads til hånden.

6. HASTIGHEDSREGULERING. Du har bedst kontrol, hvis du kan regulere hastigheden på et hjul.

7. BATTERI. Vi foretrækker to batterier, så man kan arbejde, mens der lades.

8. BATTERIINDIKATOR skal der være, så du let kan aflæse, hvor meget strøm der er tilbage.


3 TYPISKE OPGAVER MED MULTICUTTEREN
Multicutter - vælg den rigtige multicutter TILPASSE INDFATNINGER
Multicutteren er genial til tilpasning af indfatninger, når du lægger flydende gulv ovenpå det gamle.
Multicutter - vælg den rigtige multicutter SKÆRE I NIVEAU
Multicutteren er oplagt til at skære fx propper i niveau og klarer jobbet hurtigere og mere præcist end et stemmejern.
Multicutter - vælg den rigtige multicutter SKÆRE HULLER
Multicutteren kan skære direkte ned i et materiale – uden forboring. Oplagt, hvis du fx skal skære ud til en stikdåse.


3 VARIANTER AF KLINGEFÆSTE TIL MULTICUTTER

Tidligere skulle maskine og tilbehør komme fra samme mærke – ellers passede tingene ikke sammen. Men med det relativt nyudviklede Starlockfæste er det heldigvis fortid. Nu passer tilbehøret på alle mærker med et såkaldt 12-punktsfæste, og det vil i praksis sige langt de fleste multicuttere på markedet.

Udover at være ny fælles standard er Starlock i stand til at overføre endnu flere kræfter fra maskine til klinge i forhold til tidligere klingefæster.

Starlock findes i tre forskellige varianter: Starlock, Starlock PLUS og Starlock Max, der passer til maskiner i tre forskellige ydelsesklasser.

Multicutter - vælg den rigtige multicutter


MULTICUTTER: 3 PRISNIVEAUER
Multicutter - vælg den rigtige multicutter DEN DYRE
Stærk og robust maskine – oplagt til byggeplads-arbejde.
■ Batteri: 4 Ah (2 stk. + lader)
■ Ladetid: 45 min.
■ Oscillationsvinkel: 1,6_ H/V
■ Svingninger/minut: 6000-20.000
■ Vægt m/batteri: 2,3 kg
■ Pris: Over 4500 kr.
Multicutter - vælg den rigtige multicutter MELLEMKLASSEN
Masser af kræfter i forhold til prisen. Nem at betjene.
■ Batteri: 4 Ah (2 stk. + lader)
■ Ladetid: 80 min.
■ Oscillationsvinkel: 1,5_ H/V
■ Svingninger/minut: 12.000-20.000
■ Vægt m/batteri: 2,0 kg
■ Pris: Over 3000 kr.
Multicutter - vælg den rigtige multicutter DEN BILLIGE
Lille og handy. Fin til opgaver, der ikke kræver fuld power.
■ Batteri: 2 Ah (1 stk. + lader)
■ Ladetid: 45 min.
■ Oscillationsvinkel: 1,4_ H/V
■ Svingninger/minut: 8000-18.000
■ Vægt m/batteri: 1,2 kg
■ Pris: Under 2500 kr.


MULTICUTTERENS VIGTIGE FUNKTIONER



■ Nemt skift af værktøj.
Det er de mange forskellige slags tilbehør, der gør multicutteren så smart. På nogle modeller klarer du værktøjsskiftet blot ved at trykke på en knap. På flere andre modeller er du desværre nødt til at stå og fumle med en gammeldags unbraconøgle.

Multicutter - vælg den rigtige multicutter

■ Stort udvalg af tilbehør er værd at gå efter.
Der er stor forskel på, hvor meget tilbehør du får med sammen med en maskine. Så en dyr maskine med meget tilbehør kan sagtens vise sig at være et bedre køb end en billig maskine, hvor du må tilkøbe det meste af tilbehøret.

Multicutter - vælg den rigtige multicutter

■ Drejeligt hoved.
Klingerne kan vendes, så man lettere kan komme til. Og på nogle maskiner kan man endda dreje hovedet bagud, så det bliver ekstra nemt at finde den rigtige arbejdsvinkel.

Multicutter - vælg den rigtige multicutter

Relaterede artikler

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

kondens på enkeltlagsplader til terrasse?

Jeg har set projektet her i gør det selv hvor ...

Isolering af masiv teglvæg

Hej Jeg har kig på et hus. Indeklimaet er ...

Samling af reglar ifm ramme til terrasse

Hej Jeg skal til at lave en terrasse, 4x4 ...

Isolering af kælder med klimaplader erfaring ?

Hej. Jeg står men en rigtig grim kælder som ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Undgå ubehagelige bore-uheld

Få din egen multidetektor med Gør Det Selv, ...

QUIZ: Test din viden om isolering

Kan man få allergi af et velisoleret hus? ...

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over ...

Fyrer du (også) ulovligt i brændeovnen?

Ved du, hvad du må fyre med i din ...

Stop tyven med en stikdåse!

Se her, hvordan en smart stikdåse kan få ...

Halvér din varmeregning!

Regnestykket er simpelt: Du bruger el for 1 ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os