Hårfin balance giver perfekt resultat

Hvis du vil male lige så godt som den professionelle maler, skal du først og fremmest have det rette værktøj. En pensel er ikke blot en pensel – lær at skue den på hårene.

Se godt på billedet af de to pensler herover. Den ene er malerens foretrukne, den anden er fra et lavprisbyggemarked. Den ene har kostet godt over 100 kroner, den anden købte vi i en pose til 50 kroner for tre forskellige pensler. Skal du male din træfacade med brede strøg, gør det måske ikke så meget, at du har valgt den billige pensel. Den taber muligvis lidt hår, men den skal nok få malet. Men indendørs, hvor du fx skal male dine fodlister og gerne vil gøre den professionelle maler kunsten efter: at kunne male så lige med en pensel, at du ikke har behov for at dække af med malertape, der er det kun penslen til venstre, der duer. Og det er naturligvis den, der er malerens foretrukne. Du kan se det med det blotte øje: Hårene på den billige pensel til højre stritter og danner ikke, modsat penslen til venstre, en lige linje. Så den dyrere pensel kan nemt blive alle pengene værd – særligt hvis du passer godt på den.

Relaterede artikler

  • Det vigtigste værktøj

    Det vigtigste værktøj

    08/2012 Du kan komme rigtig langt – med meget lidt! Så kort kan det siges, når det gælder indholdet af den perfekte basisværktøjskasse. Læs med her, hvor vi præsenterer “de 12 rigtige”.

  • Den store savquiz 2011

    Den store savquiz 2011

    07/2011 Hvor meget ved du egentlig om save? Vi har samlet en række spørgsmål, der tester din viden inden for emnet.

  • Årets bedste værktøj 2010

    Årets bedste værktøj 2010

    17/2010 Vi har samlet nogle af de bedste produkter fra de utalligt test og prøvekørsler, som Gør Det Selv har gennemført i året, der snart går på hæld. Brug listen som god inspiration, når julegaverne til den glade gør det ...

  • Den store hammerquiz 2010

    Den store hammerquiz 2010

    17/2010 Tror du, du ved alt om hammeren? Vi har samlet en lille bunke drilske spørgsmål, der tester din viden...

  • Stemmejern med og uden motor

    Stemmejern med og uden motor

    15/2010 De fleste af stemmejernets opgaver klarer du i dag langt hurtigere og mere effektivt med maskiner, men det betaler sig at mestre det klassiske redskab.

  • Hårfin balance giver perfekt resultat