Cookie- og privatlivspolitik


Monter dør mellem to rum

Her skal håndværkeren montere en dør mellem de to rum. Der skal ikke monteres dørtrin, så håndværkeren streger op til karmen, så den slutter ca. 5 millimeter over gulvet.

Karmsiderne må nemlig ikke støtte på gulvet, da både karm og gulv kan give sig en smule og derved flytte karmen, så dørhullet bliver skævt. Når begge karmsider er skåret til, kan overstykket skrues på med de skruer, der i nogle tilfælde følger med, når du køber karmen. Er de ikke med, skal du bruge skruer på mellem 50 og 70 mm’s længde.

Nu er karmen klar til at sætte i døråbningen. Husk, at karmen skal ligge plant med den væg, som døren åbner til. På den måde er det nemlig muligt at lukke døren helt op – helt ind til væggen – hvilket ikke ville være muligt, hvis karmen lå et stykke inde i åbningen.

Karmen skal sidde fast, inden den monteres, og det kan gøres med kiler eller som her med de såkaldte windbags. Windbags er oppustelige og meget nemme at arbejde med. Der pumpes mere luft i ved at klemme på pumpen. Det kontrolleres med en tommestok, at karmen flugter med væggen, inden vi begynder at fastgøre karmen.

Der lægges et afstandsstykke ind mellem karm og væg, inden karmen fastgøres med en skrue i hængselsiden. Karmen skrues nemlig altid først fast i hængselsiden, hvor der er den største belastning. Nu skal det kontrolleres, at rammen er fuldstændig i lod, inden den anden karmskrue skrues i.

En lille afstandsklods understøtter karmen og sørger for, at den ikke trækkes ind, når karmskruen skrues i. Kontroller endnu en gang, at karmen er i vage. Det er den, så nu kan den midterste karmskrue monteres. Nu skal den anden karmside skrues fast, og også her bruger håndværkeren et par windbags til at fiksere karmen.

Der skal ikke monteres dørtrin, men det er godt at bruge som afstandsklods mellem karmene. Så er du sikker på, at afstanden passer. Pust windbaggen godt op, og støt karmen med kiler eller afstandsklodser. Nu kan den nederste skrue skrues i. Inden karmen gøres endeligt fast, er det vigtigt at prøve, om døren passer mellem karmene. Derfor monteres døren på beslagene.

Luk nu døren i, og se, om den passer til karmen. Den skal ofte – også her – reguleres en smule, men det gøres nemt med windbaggen, og nu kan de sidste karmskruer skrues i. Efter hver skrue er det en god idé lige at kontrollere, om døren stadig åbner og lukker uden at støde på karmen. Det gør den, så den sidste karmskrue kan nu monteres. Døren er monteret og lukker fint op til karmen uden at gå på.

Nu bliver dørhåndtag og låsekasse monteret. Klaprer døren en smule, kan du bøje de to faner i låseblikket, så de holder bedre fast om fallen. Kiler og afstandsklodser skal blive siddende mellem væg og karm, men stikker noget af dem ud fra karmen, skal det selvfølgelig skæres af, så det bagefter er muligt at sætte gerigterne omkring den nye dørkarm.

Relaterede artikler

  • Monter en dørspion

    Monter en dørspion

    23/08 VIDEO: I gamle dage var det meget almindeligt med en dørspion, så man kunne se, hvem det var, der gerne ville ind. Nu om dage er ingen døre udstyret med en dørspion fra fabrikkens side, så ønsker man sig en sådan, må man selv ...

  • Mål korrekt op til nye døre og vinduer

    Mål korrekt op til nye døre og vinduer

    23/08 VIDEO: Før du bestiller en ny dør eller et nyt vindue, er det vigtigt, at du måler rigtigt op og bruger de samme betegnelser som leverandøren. Ellers er risikoen for, at døren eller vinduet ikke passer, ganske stor. Har du ...

  • Undgå indbrud med envejsskruer

    Undgå indbrud med envejsskruer

    23/08 VIDEO: Mange indbrud sker ved, at tyven som her piller glaslisterne af vinduerne, tager glasset ud og stikker armen ind og åbner døren med det indvendige håndtag. Eller – hvis der er tale om større vinduer – simpelthen fjerner ...

  • Elektronisk kodelås til terrassedøren

    Elektronisk kodelås til terrassedøren

    23/08 VIDEO: Det første, en tyv kontrollerer, er, om han kan komme ud af huset med tyvekosterne. Det kan han ad denne terrassedør, der blot har et standard vridehåndtag. Derfor skal håndtaget skiftes ud med et specialhåndtag med ...

  • TYVERISIKRING: Undgå indbrud med en sikkerhedshaspe

    TYVERISIKRING: Undgå indbrud med en sikkerhedshaspe

    23/08 VIDEO: Åbne kældervinduer kan være ganske fristende for indbrudstyve. Det problem kan man klare med en sikkerhedshaspe, der gør det muligt at have vinduet åbent, uden at tyve kan komme ind.

Læs mere om

Få gratis nyhedsbrev

Få adgang til alle artiklerne

Få adgang til alle artiklerne

For kun 19 kroner får du adgang til over 2000 ekspert-guider fra Gør Det Selv.

Gør Det Selv Forum

Nyeste i forum

Klinker på trægulv og flydespartel

Hej allesammen, jeg er ret ny indenfor ...

fodlister

hej...jeg skal til at sætte fodlister opog ...

dampspær ved lem til skunk

Isolering af skunkrum med dampspærre. Hvad er ...

Mussesikring af anneks

Hej, jeg går og overvejer at bygge et lille ...

Mest læste i forum

Hvilket fundament til isoleret skur?

Hvem kan hjælpe? Jeg skal bygge et isoleret ...

Hjælp til at regne ottekant ud

Hej!Jeg skal lave et ottekantet legehus der er ...

Dobbel forskalling til loft.

I mit nye hus fra 1978 er jeg i gang med ...

Vandbåren gulvvarme ovenpå eksisterende trægulv

Hej gør det selv folketJeg skal igang med at ...

Gør Det Selv | Copyright © 2010| Bonnier Publications International A/S | Juridisk information | Kontakt os