Intro
Vejledning
Der er fordele og ulemper ved at vælge fliser på 5 x 5 cm. Små fliser er mindre følsomme over for, om underlaget er plant, og vil du forskyde fliserne lidt, kan det ofte skjules i fugerne, da der er mange at fordele forskydningen på.
Når det er sagt, siger det sig selv, at små fliser kræver meget mere skære-arbejde og er betydeligt langsommere at sætte op. En stor hjælp er det dog, når fliserne som her leveres på net.
Når man sætter fliser på en væg, begynder man altid med næstnederste række, der støtter på en liste. Til den nederste række fliser tager jeg en mør-kere tone, som definerer overgangen fra væg til gulv og skaber ro i rummet.
Fliserne på væggen skal have en liste at hvile på, mens klæberen tørrer, så fliserne ligger vandret og ikke skrider. For at få den liste placeret rigtigt lægger jeg i første omgang mit vaterpas på en flise og trækker en vandret streg på oversiden af det.
Nu ved jeg, hvor min støtteliste skal placeres - nemlig vaterpassets bredde minus fugebredden på 3 mm under min streg. Jeg sætter listen op med dobbeltklæbende tape - det sparer mig for at lave huller i vådrumssikringen.
Listen kan sikres med skruer - men gennembryder du vådrumsmembranen, er det vigtigt at lukke skruehullerne med tætningsmasse, når du har fjernet listen og skal til at sætte de nederste fliser op.
Nu er støttelisten til vægfliserne kommet på plads, og jeg har lavet en præcis plan for, hvordan fliserne skal sidde, så mønsteret går bedst muligt op.
I bredden vil jeg have fliserne til at sidde lige over gulvfliserne. De blev kun lagt løst ud før, så på strategiske steder har jeg streget placeringen op på listen.
I højden handler det om en fast fuge-bredde, og jeg garderer mig ved at lægge en 3 mm fugesnor mellem rækkerne.
Jeg har valgt lyse fliser til tre af væg-gene, og som en grafisk effekt fører jeg gulvets mørke fliser op på bagvæggen. Det giver det smalle rum en virkning af at være lidt bredere og mindre aflangt, end det i virkeligheden er.
Klæberen blandes og omrøres grundigt med piskeris på den kraftige boremaskine efter opskriften på posen. Efter omrøring skal massen stå et par minutter, inden den bruges.
Klæberen tværes op på væggen i et jævnt lag med et metalbræt. Jeg har bevidst sørget for, at klæberen ikke er for våd, for så skrider fliserne lettere under opsætningen. Da jeg ikke er ekspert, tager jeg mig tid til en lille klæbetest senere.
Med brættets tænder sikrer jeg, at laget af klæber er lige tykt overalt. Når tænderne skraber tæt til muren, vinklen er fast, og rillerne er fyldte, er mængden helt jævn. Jeg bruger brættets 4 mm tænder, de passer perfekt til de små fliser, jeg skal sætte op.
Nu kan jeg sætte de første fliser op - for en kort tid, for jeg skal huske min klæbetest. Fliserne er samlet på bløde net, så det går let. Jeg har sat en streg på støttelisten, så jeg ved præcis, hvor jeg skal begynde min opsætning for at få mønsteret til at gå op.
Med et gummibræt trykker jeg fliserne ind til væggen - det er den nemmeste måde at få de små fliser trykket lige hårdt ind mod klæberen og glattet ud i samme plan.
Først på og så af igen - passede klæberens konsistens, og trykkede jeg tilpas hårdt, vil der nu være klæber jævnt over hele flisearkets overflade uden helligdage, og jeg har ikke presset klæber ud mellem de enkelte fliser. Konsistens (og tryk) justeres om nødvendigt.
Og så er det alvor med at sætte fliser op! Når klæberen er helt perfekt, burde det ikke være nødvendigt med fugesnor, men den er nødvendig, hvis du vil være helt sikker på et flot resultat, for fliserne sidder aldrig helt præcist på nettet, og de skrider let en smule.
De lodrette linjer sikrer jeg med øjemål og vaterpasset. På den led, hvor klæberen ikke slås med tyngdeloven, kan jeg bedre udnytte nettets hold på de mange fliser - når fliserne er på plads, trækkes de ikke af pladsen.
Tilpasning i hjørner og langs kanter skærer jeg med en vådskærer, jeg købte billigt det lokale byggemarked, den kan også lejes. Jo flere fliser du skærer på forhånd, jo bedre - så tørrer klæberen ikke, mens du skærer til!
Efter at alle fliserne er sat op på væg-gene og har tørret som anvist, skal jeg til den afgørende finish - fugerne.
Jeg har valgt en helt lys fuge, for at det lille rum ikke skal virke for møn-stret og uroligt at træde ind i. Til de mørke fliser har jeg tilsvarende købt en passende grå fuge.
Da jeg har klæbet de nye fliser oven på de gamle, og fliserne ikke fortsætter helt til loftet, står fliserne nu 10-12 mm frem fra væggen. Det vil jeg skjule ved at spartle væggen over fliserne ud i ni-veau med fliserne med specialspartel. Det er en enkel opgave med stor effekt. Den får det nemlig til at se ud, som om fliserne er indfældet i væggene.
Fugemassen røres grundigt op med piskeris på boremaskinen. Jeg holder spanden med fødderne, for at den ikke snurrer rundt, men du kan også stille den på en våd klud. Massen skal stå nogle minutter inden brug.
Fugemassen trækker jeg ud over fliserne og sørger for at få den trykket godt ned i alle fugerne ved at trække gummibrættet diagonalt hen over fliser og fuger i alle retninger. Når massen har sat sig lidt, renser jeg det overskydende af med en svamp.
En rullespand med svamp til godt 100 kroner letter arbejdet og sparer mig for rigtig meget tid. Svampens mønster samler fugeslammet, og valserne vasker det hurtigt ud igen. Også her arbejder jeg diagonalt for ikke at trække fugemassen ud af fugerne.
Ved at spartle væggen over fliserne opnår jeg, at det ser ud, som om fliserne er indfældet i væggen. Her bruger jeg Lip 300 beregnet til vådrum. Først har jeg dækket fliserne grundigt af med plast og tape.
Selv om rummet skal varmes op af fjern-varme i en elegant kombineret radiator og håndklædetørrer, lægger jeg varme i gulvet. Til denne “komfortvarme” er det ret smart at bruge elektriske varmemåtter, som fylder meget lidt og kan bruges uafhængigt af fyringssæsonen.
Jeg lægger måtterne på indersiden af vådrumssikringen - det kræver bare, at spartelmassen, der lægges over lednings-nettet, kan tåle at ligge under vand. OBS! At lægge elektriske ledninger ud i et badeværelse kræver omhu og viden. Det er 230 volt, jeg har at gøre med, og fejl kan koste liv. En elektriker skal altid efterse og tilslutte installationen, før den dækkes af mørtel og fliser.
Først skærer og hugger jeg en rille til termostatrøret, der skal ligge lige under nettet og ende midt imellem trådene, så temperaturstyringen bliver mest nøjagtig. Når alt skal tilsluttes, fører elektrikeren selve termperaturføleren ud i røret.
Gulvet støvsuges grundigt, inden jeg går videre, og jeg mærker omhyggeligt efter, om der er grater eller spidser på gulvet, der kan skade de elektriske ledninger, jeg om lidt skal til at lægge ud. Rillen til termostatrøret får et lag vådrumsmembran.
Elvarmenettet klæber selv fast til gulvet, så det er vigtigt, at overfladen er helt ren, plan og støvfri. Derfor overmaler jeg efter støvsugningen gulvet med en primer fra Höganäs: FB9, som fås hos Evers, der også fører varmemåtterne fra Devi.
Temperaturføleren, der skal sørge for, at termostaten kan styre gulvvarmen korrekt, skubbes ud i røret under gulvvarmenettet. Røret skal ligge præcist mellem elledningerne for at give en korrekt måling. Derfor limer jeg røret fast med en limpistol.
Nettet lægges omhyggeligt på plads, og for at være sikker på, at nettet ikke er beskadiget, måles dets modstand endnu en gang. En ændring af modstanden i ledningen vil afsløre et eventuelt brud.
Den selvnivellerende spartelmasse, der skal dække nettet, blandes. Det er en ny type, som også bruges, når man som her arbejder oven på vådrumsmembranen. Der bruger man ellers fx fliseklæber, der kræver mere arbejde.
Den nye type spartelmasse flyder selv godt ud, men tåler den vandpåvirkning i et baderum, som får de fleste selvnivellerende spartelmasser til at smuldre. Massen skal både holde ledningsnettet og fordele varmen.
Det første indtryk af et rum handler først om lyset og farverne, men straks efter begynder man at lægge mærke til detaljerne.
I et badeværelse er en af de helt af-gørende detaljer, at flisernes forløb på gulvet og væggene går op i en højere enhed, ellers virker rummet uharmo-nisk og usammenhængende. Underlige spring i linjerne vil stikke i øjnene - hver gang man går ind i rummet.
Da jeg satte vægfliserne op, indret-tede jeg det efter gulvets fliser, som jeg lagde ud på prøve - nu må jeg arbejde den modsatte vej og rette ind efter væg-gens fliser og justere med fugebredden, så fliserne passer omkring afløbet.
Med endnu en prøveoplægning tjekker jeg endnu en gang, at mønsteret går op som planlagt. Jeg kan skjule mindre skævheder i fugebredden, så det er rart at vide præcis, hvor meget der skal korrigeres, inden jeg starter. Det ser nu rigtig fint ud.
Klæberen trækker jeg også her på med et stålbræt med 4 mm tænder, og som ved væggene tester jeg klæberens konsistens i forhold til underlagets sugeevne og mit tryk. Risten har jeg først løftet op.
Fliserne lægges nemt og hurtigt, fordi de sidder på net - og fordi forarbejdet er lykkedes, og jeg ved, hvor mange rækker der er brug for hvor. Jeg trykker fliserne på plads med gummibrættet - uden at mase klæber op mellem dem. Risten er på plads.
Nu mangler gulvet bare den afsluttende prik over i’et - fugen. Det arbejde går forbløffende hurtigt, bare man ikke begynder, før fliseklæberen er tør og fliserne sidder fast. Og der må ikke være støv el-ler andet snavs i fugerne, når du starter.
Arbejder man med stærkt sugende klinker, anbefales det at tørre gulvet over med en fugtig - ikke våd - svamp først, det letter den senere rengøring.
Igen bruger jeg min spand med ruller og specialsvampen til aftørring, det spa-rer virkelig tid og kræfter.
Det er en god idé at efterbehandle med en forsegler, der hjælper med at holde fugen fri for kalk og snavs lidt længere, for eksempel Lip Fugeforsegler.
Fugemassen blander jeg med 0,15 liter vand til 1 kg pulver, der skal stå blandet i fem minutter, før den er klar til brug. Mens jeg venter, taper jeg de lyse vægfliser over. Den lyse fuge skal ikke svines til af den grå fuge.
Med gummibrættet presses fugemassen hen over klinkerne og ned i fugerne med diagonale bevægelser, så jeg ikke får presset fugemassen op af fugerne igen. Fugerne skal fyldes helt op - og der er ikke megen fugemasse tilbage på gulvet bagefter.
Specialsvampen klarer næsten arbejdet helt selv. Jeg skyller den jævnligt og presser så meget vand ud som muligt på valserne, inden jeg tørrer. Det er som at være med i en Ajax reklame, og det er en ren fornøjelse.
Efter mindre end 15 minutter er gulvet flot fuget, og kort efter kan jeg fjerne det meste af fugesløret ved at drysse tør fugemasse ud over gulvet og polere efter med en tør klud. I morgen skal det bare vaskes med klinkerens.
Jeg er tæt på mål og kan næsten ikke vente med at få hængt vasken - og de mange andre nye installationer - op, så min vvs’er kan komme og tilslutte vandet.
Min nye Artic håndvask fra Gustavsberg har beslagene helt skjult i fordybninger på undersiden. Oversi-den skal sidde 70-80 cm over gulvet, men det afhænger af, hvor høje beboerne er, og om det primært er børn, der skal bruge badeværelset.
De huller, jeg laver i væggen til ophænget, fylder jeg lidt silikone i, før jeg skruer boltene fast, for jeg har jo gennembrudt vådrumssikringen.
Vasken hænges på to bolte, som jeg har monteret i væggen i nylonpløkke. Jeg borer forsigtigt ind ved fugen med et skarpt flisebor og fylder lidt silikone i hullerne for at genopbygge vådrums-sikringen, før jeg skruer boltene i.
Materialer
Tidsforbrug
Pris
Sværhedsgrad
Tegning
Video
3D-tegning
Tips & Tricks
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.




