Intro
Vejledning
Fjern den flise, der sidder løst. Bor først et par huller i flisen - pas på, de ikke bliver for dybe. Det tager spændingen ud af den, så risikoen for skader på de andre fliser mindskes. Hug forsigtigt små bidder af flisen med hammer og mejsel.
Lirk forsigtigt flisen af med en mejsel, når du har banket tilstrækkeligt hul i den ene side.
VIGTIGT! Vær forsigtig, så du ikke beskadiger vådrumssikringen.
De sidste fugerester fjernes, når flisen er væk. Skrab også resterne af den gamle klæber væk, så underlaget er helt jævnt og rent. Det er en god idé at støvsuge hullet, inden du klæber den nye flise fast.
Bland lidt fliseklæber, og smør det på flisen. Brug hurtigthærdende klæber, der blandes i en spand. Der skal ikke bruges ret meget til en enkelt flise. Fordel klæberen i et tyndt lag, ca. 3 mm tykt, på hele fladen.
Sæt flisen fast i hullet. Den masseres på plads og understøttes med et par plaststykker, så den sidder midt i hullet og ikke glider ned. Sørg for, at fugen bliver ens hele vejen rundt om flisen. Efter 2-3 timers tørretid kan der fuges.
Tidsforbrug
1-2 timer + tørretid
Pris
Cirka 200 kroner (afhængigt af om du har flisen i forvejen).
Sværhedsgrad
Vær forsigtig, når du banker den løse flise af, så du ikke kommer til at ødelægge nogen af de andre fliser eller beskadige vådrumssikringen bag ved flisen.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
