Der er meget, du skal have styr på, inden du renoverer badeværelset. Vi giver dig 10 gode råd her.

Der er meget, du skal have styr på, inden du renoverer badeværelset. Vi giver dig 10 gode råd her.

FÅ STYR PÅ RØRENE til de forskellige installationer – hvor er der tilløb og afløb? Kan du bruge dem? Skal der ændres på noget? Eller evt. lægges nye rør ind?

TJEK RØR OG ELINSTALLATIONER. Er vandrørene fx gamle og gennemtærede? Hvis de skal skiftes, så gør det i forbindelse med renoveringen.

BESLUT, HVOR MEGET DU SELV VIL LAVE, og om du evt. vil bruge håndværkere til dele af renoveringen. Husk, at VVS-, el- og kloakarbejde SKAL laves af autoriserede håndværkere.

FÅ ET SKRIFTLIGT TILBUD, hvis du bruger håndværkere, så du ikke risikerer, at økonomien løber løbsk.

KLARGØR RUMMET, hvis du bruger håndværkere. Skal du fx have ændret på rørføringen, er det en god ide at blotlægge rørene, så VVS-eren bedre kan komme til. Det gør projektet billigere.

RESEARCH GRUNDIGT PÅ MATERIALER, så du ved præcist, hvad du vil have - både til gulv, loft, vægge, armatur osv. Og få de ønskede ting hjem, så du ikke risikerer, at projektet går i stå, fordi du mangler materialer.

STORE FLISER KRÆVE ET MERE JÆVNT GULV END SMÅ FLISER, så det skal du være opmærksom på, når du vælger fliser.

FÅ STYR PÅ VÅDRUMSREGLERNE, og find ud af, hvor dit badeværelse skal vådrumssikres.

VÆR GRUNDIG, hvis du selv renoverer badeværelset. Overhold alle regler for vådrum, så dit nye badeværelse er lovligt, og du ikke risikerer at få alvorlige fugtskader i huset.

LÆG ET REALISTISK BUDGET, når du har styr på alle materialer og evt. udgifter til autoriserede håndværkere. Du kan godt blive overrasket over, hvad det hele koster. Og finder du først ud af det midt i projektet, er det svært at ændre på

Sådan renoverer du selv dit badeværelse

Skal du til at renovere dit badeværelse, så er vores store badeværelsestema lige noget for dig. Vi viser dig, hvordan du kan renovere dit badeværelse uden at tømme opsparingen. Det er vigtigt, at planlægningen er i orden, og hvis du er villig til at genbruge og handle lidt på Den Blå Avis, er der mange penge at spare.

  • Sådan planlægger du renoveringen. Planlægningen af renoveringen af badeværelset er vigtig, så du kan spare mest muligt i renoveringsarbejdet.

  • Forarbejdet skal være ordentligt. Det er vigtigt at gøre forarbejdet ordentligt. På den måde kan man undgå at løbe ind i uforudsete udgifter.

  • Vådrumssikring. Det er et lovkrav og sund fornuft at vådrumssikre sit badeværelse. Vi viser dig, hvordan du skal bære dig ad.

  • Fliselægning. Vi viser, hvordan du laver en prøvelægning, og skærer fliserne til, så de passer til rør og faldstamme.

  • Bruseniche. Et badeforhæng er en billig og let løsning. Men en glasdør er en stilren og eksklusiv løsning. Vi viser, hvordan du får en flot dør til brusenichen.

  • Bordplade og håndvask. Få masser af plads ved vasken ved selv at bygge soklen til dit badeværelsesbord og installere skabselementer fra Ikea efterfølgende.

  • Vælg det rigtige armatur. Få overblikket over, hvad der er afgørende for, at du vælger det rigtige armatur til dit nye badeværelse.