På den nye Claro-håndvask er armaturet og vaskens af løb flyttet bagud, så der nedenunder kan blive plads til en slimline vaskemaskine.

Normalt kan man ikke have maskinen under en vask på grund af vandtilførslen og afløbet. Men det har Baheko ændret på med en ny smart kombination af en specielt designet håndvask (Claro) og en “slimline” vaskemaskine, der ikke er så dyb, men stadig klarer 6 kg tøj.

Den nye Claro-håndvask kan placeres direkte over en vaskemaskine, fordi både armaturet og vaskens afløb er flyttet bagud. Det giver plads til en vaskemaskine i slimline-størrelse, dvs. med en dybde på under 47 cm i stedet for de traditionelle 60 cm. Der er omkring 25 slimlinemaskiner af forskellige mærker på markedet netop nu, fx den viste LG F1296 ND3A.

Vi har set en samlet pakke med Claro-håndvask, Grohe Cosmopolitanarmatur i krom og LG-vaskemaskinen til 8749 kroner. Baheko, tlf. 43991611, www.baheko.dk