Har du store planer med dit badeværelse, skal du tænke dig om, inden du kaster dig ud i arbejdet. Et gammelt badeværelse har ingen vådrumsmembran, og sætter du nye fliser fast uden på de gamle, kan du gøre det uden videre. Men hakker du de gamle ned først, skal der etableres vådrumssikring. Det er til gengæld ikke nødvendigt med ny membran, hvis du bare skal skifte en enkelt ødelagt flise. Bygningsreglementets anvisninger er kort sagt ikke så enkle. Så planlægger du en større renovering, vil vi anbefale dig at tjekke reglerne grundigt, inden du går i gang. Her får du et overblik over, hvilke områder af badeværelset der skal vådrumssikres. Og senere i dette badtema viser vi dig, hvordan du selv etablerer den rigtige vådrumssikring. Desuden får du et overblik over, hvilke øvrige regler der gælder.

LÆS OGSÅ: Nyt badeværelse