Let
Svær

Der skal sjældent så meget til, før badeværelset er som nyt. Frisk farve på skabslågerne, ny bordplade, ny vask og ny vandhane, så er hele rummet som forvandlet. I badeværelset her var lågerne allerede frisket op, og nu skreg bordpladen med den forsænkede vask på en tur. Det bløde fyrretræ havde dybe mærker, lakken var slidt af, mørke skjolder omringede det skrammede blandingsbatteri, vandet var trængt ned mellem bordet og vasken. Mørke skjolder vidnede overalt om de mange små skader, som med tiden ikke er til at se bort fra. Men der var også en anden grund til at gøre noget radikalt ved indretningen: Familien var blevet større, og med to børn og to voksne var der kamp om den ene vask. To vaske stod højt på ønskesedlen. Det ville være svært at undvære vasken mere end en weekend, så alle indkøb var på plads fredag, så vi ikke kom til at mangle noget. Arbejdet var lige så nøje planlagt – og da vandinstallationerne havde kugleventiler, kunne vi selv tilslutte nye blandingsbatterier uden at få en vvs’er på weekendarbejde.

SE OGSÅ: Nyt badeværelse