Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vandtæt bad fra bunden

Print Gem artikel

Da Gør Det Selv's fotograf, Kristian Krogh, ville gøre sit bad tidssvarende, måtte han begynde fra bunden. 1. del af Kristians beretning om arbejdet handler derfor om nye afløb, en ny bund i brusenichen og flydende vådrumsmembraner.

Intro

Alene tanken om at renovere et badeværelse kan få de fleste til at ryste i bukserne. Da jeg gik vores 30 år gamle gæstebad efter i sømmene for at give det et tiltrængt løft med nye fliser og frisk indmad, var jeg meget tæt på at hyre håndværkere for en mindre formue.

For før det bad kunne leve op til nutidens krav til vægge og gulve, skulle aflø-bet og kanten foran brusenichen hugges op, gulvet støbes om, et hav af huller i væggene lukkes, og både gulv og vægge forsegles med vådrumsmembran, inden jeg kunne bare tænke på nye fliser.

Men du behøver ikke gå i panik, bare fordi du møder ordet “vådrumsmembran”. Med god planlægning og de rette materialer klarede jeg langt det meste selv.

Det sparede jeg rigtig mange penge på. Dem brugte jeg straks og kompromisløst på at shoppe kvalitetsvarer med funktion og design i højsædet, da jeg valgte fliser, sanitet, armaturer og andet tilbehør.

Det fortæller jeg om i de næste to numre af Gør Det Selv. Denne gang handler det alene om de vigtige, usynlige detaljer, der beskytter resten af huset mod vand.

Det væghængte toilet, de nye fliser og alt udstyret sætter vi op i de næste afsnit.

Vejledning

Håndværkerne skal med på råd

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Langt det meste af arbejdet i vådrummet vil jeg klare selv, men de nye kabler skal elektrikeren trække, og reglerne si-ger også, at nye rør til brugsvandet og ændringer ved gulvafløb altid skal klares af de professionelle.

Håndværkerne tager jeg med på råd helt fra start, og jeg aftaler, hvad jeg kan forberede selv, og hvornår de skal komme igen og gøre arbejdet færdigt.

Jeg får vvs’eren til at trække de rør, der skal genbruges, 10 cm ud fra væggen; det gør tilskæring omkring dem lettere.

Du må selv arbejde med centralvar-men, men jeg overlader også til vvs’erne at fjerne den gamle radiator og gøre klar til en varmtvandshåndklædetørrer.

1

Den autoriserede vvs’er tømmer central-varmeanlægget af, før han fjerner radiatoren. Det tager ikke lang tid, men bor du sammen med andre, så husk lige at fortælle, at vand og varme lukkes for en kort periode.

Det gamle afløb og opkanten fjernes

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Begge de gamle gulvafløb er tikkende bomber. De har muligvis en gang været lovlige, og hvis jeg kun ville sminke badet overfladisk, ville det i princippet have været i orden at lade dem ligge. Men da jeg griber dybere ind i opbygningen, skal de erstattes med nogle, der er lovlige i dag. Og godt det samme - de gamle er jo blevet forkastet, fordi de giver for stor risiko for vandskader.

Tilsvarende hugger jeg ikke kun den høje kant foran brusenichen væk, fordi den er ulovlig i dag. Hvis afløbet stoppes, opstår et “badekar”, der får vandet til at stå højt op ad væggen - opkanten er en regulær tikkende bombe.

1

Ned med opkant. Den gamle opkant til brusedelen er alt for høj og skal væk. Naturligvis gælder det om at beskytte øjnene mod vildfarne flisestykker med et par tætsiddende beskyttelses briller.

2

De gamle afløb hakker jeg løs - og med dem flere løse fliser. En pneumatisk borehammer med mejsel letter arbejdet væsentligt. Den kræver ikke kun beskyttelses briller - den kræver også høreværn.

3

Jeg hugger hul i væggen til alle rør, det giver et smukt slutresultat og et mere rengøringsvenligt gulv. Tuschstregerne på fliserne med rørenes placering har jeg sat sammen med vvs’eren. Se lige det ulovlige bruseafløb - en simpel 90 graders bøjning!

4

Gulvklinkerne ender jeg med at fjerne helt. Mange er revnede, andre lyder hult, når man banker på dem, hvilket er et sikkert tegn på dårlig kontakt til bunden. Derved undgår jeg at hæve gulvet flere centimeter.

5

Hul igennem. Det oprindelige betondæk er kommet til syne. Oven på det ses det nyere, lyse afretningslag med klinkerne lagt oven på elektriske varmemåtter, som tæring for længst har kortsluttet.

Nu støber vi den nye bund i gulvet

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vores vvs’er har nu været på besøg og sat den nye afløbsdåse med vandlås i gulvet. Den kan justeres nogle centimeter i højden, hvilket gør den lidt dyrere, men til gengæld behøver vi ikke bekymre os om at få fliserne til at ramme et helt præcist niveau i højden.

Afløbskassen er heller ikke endeligt fikseret endnu, men kan rykkes et par centimeter i alle retninger. På den måde kan vi vente helt til det sidste inden støbningen med at fastlægge den nøjagtige placering, og det giver os en ekstra chance for at få en flot og professionel over-gang mellem fliser og afløb.

1

Den gamle beton fugtes, kort før jeg støber det nye afretningslag, så vedhæftningen ikke hæmmes af en fin støvhinde, og så fugten ikke trækkes ud af den nye beton. Hvor jeg ønsker en lille nedkant til brusenichen, sætter jeg en lægte i spænd mellem væggene.

2

Tilsæt kun vand. Jeg skal kun bruge nogle få spandfulde beton til afretningslaget, så der er ingen grund til at rode med opskriften. Jeg køber en færdigbeton på pose, som blot skal tilsættes vand lidt efter lidt, til den er til at lave “snebolde” af, og så røres grundigt.

3

Med et filtsebræt udglatter jeg betonen i hovedparten af rummet, til den er i niveau med det gamle dæk. Der er ikke brug for jernarmering, da armeringen jo ligger i det nederste og oprindelige lag beton.

4

Faldet tjekkes igen og igen - det skal være mindst en centimeter pr. meter. Jeg bruger en lægte til at rette betonen af med og kontrollerer samtidig faldet med et 50 cm langt vaterpas, som i den ene ende ligger på en 5 mm tyk afstandsbrik - det er ret smart!

5

Afløbet støbes fast. Nu kan det ikke udskydes længere, og jeg måler præcist, hvor afløbet vil komme til at passe i flisemønsteret. Så låser jeg afløbet fast ved at klemme brikker og kiler ned om det, mens jeg støber. Højden kan senere reguleres i den specielle vandlås.

6

Grater og ujævnheder på gulv og nedkant fjernes, når betonen har haft tid til at hærde. Her bruger jeg en speciel lille slibeklods med udskiftelig hærdet slibesål fra Carbide Tools.

7

Det nye gulv med en nutidig nedkant er klar til næste led i opbygningen af et sikkert vådrum: den gummiagtige vådrumsmembran, der dækkes af fliser. Den lave nedkant holder på vandet uden at øge risikoen for vandskader.

De gamle fliser lader vi sidde

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Væggene skal også vådrumssikres efter de nye regler. Kravene til væggene er særligt strenge i de områder, der er mest udsat for vandsprøjt - men i mit lille badeværelse regner man hele vægfladen som hørende til denne vådzone.

Også til væggene vælger jeg en membran, der dækkes af fliser. Før jeg kan begynde med membranen, skal alle fla-der være jævne og uden huller og rene, så membranen klæber optimalt.

Heldigvis kan jeg med de moderne materialer bygge uden på de gamle fliser, der er hele og sidder godt fast. Jeg skal bare sikre en samlet jævn flade.

1

En fin spartelmasse blandes med vand som beskrevet på pakningen og røres grundigt med piskeris på en kraftig maskine. Almindelig mørtel er ofte for grov til at komme ind i mindre revner, så her anbefales Lip 230 eller lignende.

2

Først fylder jeg hullerne langs gulvet og sørger for at presse mørtlen grundigt ind. For at sikre en god vedhæftning og undgå, at væden trækkes ud af mørtlen, er det en god idé både at prime og vande først.

3

Løse og revnede fliser fjernes, og hvor de sad, fylder jeg op med mørtel. De gamle fliser går ikke helt til loftet, og foroven må jeg slå en liste på væggen, så jeg kan trække af med en stålskinne, eller som her med en stump af den overskydende liste.

4

Gamle sæberester og støv nedsætter gummimembranens klæbeevne væsentligt. Derfor vasker jeg de gamle fliser med grundrens og skyller med rent vand, og så er også væggene klar til vådrumsmembranen.

Og så er det tid for vådrumsmembran

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Det skjulte vandtætte lag i vådrummets vægge og gulve er en tyk, sej, gummiagtig hinde, som var flydende, da den blev lagt på. Den har navne lige fra flydende vådrumsmembran og vandtætningspasta til det mere folkelige gummihud.

Den er tæt, men kan rives i stykker, hvis underlaget forskyder sig. Derfor for-stærkes den i alle hjørner og ved rørgennemføringer med armeringsvæv.

For i modsætning til hvad de fleste tror, kan man ikke regne med, at fuger er tætte - hverken flisefuger eller silikone-fuger. Derfor skal alle installationer, der bryder vådrumssikringen, forsegles og lukkes omhyggeligt, og der må ikke efterfølgende trækkes kabler eller rør.

1

Den hvide vandtætningsbinder smøres ind i alle hjørner og langs væggene, og så trykker jeg strimler af armeringsvævet ned i limen og glatter efter, så de sidder fladt og tæt. Også rundt om det nye afløb armerer jeg. Det er en klistret affære, så husk gummihandskerne.

2

Armeringsvævet trykkes grundigt ned i overgangen mellem gulv og vægge med en pensel - det må ikke sidde og krølle, for så får jeg aldrig fliserne til at sidde glat.

3

Alle porøse overflader stryges med specialbinder - det gælder hos os gulvet og de steder på væggen, jeg har repareret med mørtel. Specialbinderen, der sikrer maksimal vedhæftning, er med i vådrumspakken.

4

Vandtætningspastaen blandes nemt ved at hælde pulveret i limen. Forholdene passer, og jeg skal bare røre grundigt. Konstruktionen kan kun godkendes, hvis laget er mindst én millimeter tykt overalt, og det kræver cirka 1,3 kg færdigblanding pr. kvadratmeter.

5

Pastaen smøres på med tandspartel med tænder på 4 til 6 mm. Ved at holde din tandspartel i en fast vinkel på mindst 45 grader efterlader du med 4 mm tænder masse til et godt og vel 1 mm tykt lag, mens større tænder giver et tykkere lag.

6

Efter tandspartlen glittes overfladen med en gummiskraber. Pastaen er 3 timer om at tørre ved normal rumtemperatur, så der er ingen grund til hastværk. Jo mere jævn og glat overflade, jo lettere bliver flisearbejdet.

7

Den tørre vådrumsmembran primes – i vores pakke med Lip 54. Nu er væg og gulve tætte – men alt for sårbare, så næste led i vådrumssikringen er at dække den tætte hinde med fliser og fuger.

Materialer

• Betonprimer (fx Lip 54)
• Færdigbeton til afretningslag på gulv
• Spartelmasse til afretning af vægge (vi brugte Lip 230)
• Vådrumssikringssystem fra Lip (med primer, vandtætningsbinder, armeringsvæv og cement, der blandes med binderen til vandtætningspasta).
En pakke til sikring af omkring 8 m2 koster cirka 500 kroner.

VÆRKTØJ

• Hammer og mejsel
• Borehammer
• Kraftig boremaskine med piskeris
• Slibeklods til beton (evt.)
• Hvidtekost e.l.
• Bred pensel
• Murerske (gerne fl ere typer)
• Tandspartel
• Glat spartel (gerne gummispartel)

Tips & Tricks

System i forvandlingen - og fortællingen

Det store overblik blev hurtigt et af de vigtigste stykker værktøj ved den gennem-gribende renovering af det gamle badeværelse.

Forvandlingen fra et slidt gæstebad med lurende risiko for vandskader til et moderne, indbydende bademiljø fortæller vi om i tre selvstændige afsnit:

  1. del. Her ser vi alle de usynlige elementer, der gør gulv og vægge tætte.

  2. del. Her ser vi Kristian skjule faldstammen og løfte toilettet fri af gulvet.

  3. del. Her ser vi de nye fliser og det nye udstyr blive sat op.

Da arbejdsopgaverne griber ind i hinanden, kan du sjældent tage dem hver for sig, du må have mange bolde i luften på en gang. I oversigten her ser du, hvordan Kristian skiftede mellem at tætne, sætte installationsvæg op og lægge fliser.

Sådan fungerer vådrumsmembranen

Vådrumsmembranen er kernen i den moderne vådrumssikring. Den sørger for, at det vand, der pjaskes med i bade-værelset, bliver på den rigtige side af gulve og vægge.
Trænger vandet ud i gulv og vægge, er det ikke bare besværligt for underboen, men ender ofte i dyre reparationer og tunge forsikringssager, fordi det først opdages, når vandet i lang tid har hærget de skjulte konstruktioner.
Helt banalt går vådrumssikringen ud på at forsegle de hårdest belastede områder med en slags gummihud, der males eller spartles op og siden beskyt-tes med fliser. Alle kanter, hjørner og overgange til rør og afløb sikres ekstra med armeringsfilt.

Vådrumsprogrammet købes i en samlet pakke. Det er let, fordi du får membran, filt og tilhørende grundere på én gang med én brugsanvisning - og det er vigtigt, fordi elementerne kun er godkendt som samlet løsning.

Vådrumssikringen opbygges efter et helt fast skema med klare krav til tørretid, lagtykkelser og så videre.

Vådrumsmembranen er kun begyndelsen

Med vådrumsmembranen på plads er Kristian Krogh et stort skridt tættere på at sikre, at det lille badeværelse lever op til de krav, der i dag stilles til vådrum - men langtfra færdig.
Det er nemlig ikke lige meget, hvad han nu gør ved væg og gulv. Membranen bruges altid som underlag for fli-ser. Princippet er, at membranen sikrer tætheden, mens fliserne beskytter membranen og giver en overflade, der er nem at holde tør og ren.

Reglerne for at gøre et baderum sikkert er samlet i bogen “Vådrum” fra Statens Byggeforskningsinstitut, også kaldet SBI Anvisning 200 (og By og Byg Anvisning 200).
Reglerne gælder for vådrum - og det vil meget groft sagt sige rum med afløb i gulvet. Altså alle baderum, en del bryggerser og meget få køkkener.
Kravene til de tætte lag afhænger af, hvad underlaget er, om rummet lig-ger i etagebyggeri eller i et enfamiliehus, og af placeringen i rummet.
De hårdest belastede områder er gulvet, de nederste 10 cm af væggen og væggene omkring badekar, bruse-nicher og håndvaske med bruser. De kaldes under ét for vådzonen. Resten af væggene kaldes den fugtige zone. I små vådrum - under 3,25 m2 - regnes hele væggen altid som vådzone.
Fliser er løsningen for alle os gør det selv-folk i vådzonen. Støbte beton-gulve regnes generelt som så tætte, at godkendte fliser alene rækker, mens overgangen til vægge og vådzonen på væggene normalt kræver en tæt membran under fliser. Det mest almindelige alternativ er pvc, som kun kan lægges af autoriserede håndværkere.
I den fugtige zone kan du nøjes med en egnet maling, hvis væggen er af beton, letbeton, tegl eller særlige vandtætte plader. Fliser med eller uden membran er den enkle og sikre løsning på langt de fleste lette vægge.
Reglerne er ikke sur tvang - de er en stor hjælp især for gør det selv-folk.

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Vandtæt bad fra bunden
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage