Intro
Vejledning
Langt det meste af arbejdet i vådrummet vil jeg klare selv, men de nye kabler skal elektrikeren trække, og reglerne si-ger også, at nye rør til brugsvandet og ændringer ved gulvafløb altid skal klares af de professionelle.
Håndværkerne tager jeg med på råd helt fra start, og jeg aftaler, hvad jeg kan forberede selv, og hvornår de skal komme igen og gøre arbejdet færdigt.
Jeg får vvs’eren til at trække de rør, der skal genbruges, 10 cm ud fra væggen; det gør tilskæring omkring dem lettere.
Du må selv arbejde med centralvar-men, men jeg overlader også til vvs’erne at fjerne den gamle radiator og gøre klar til en varmtvandshåndklædetørrer.
Begge de gamle gulvafløb er tikkende bomber. De har muligvis en gang været lovlige, og hvis jeg kun ville sminke badet overfladisk, ville det i princippet have været i orden at lade dem ligge. Men da jeg griber dybere ind i opbygningen, skal de erstattes med nogle, der er lovlige i dag. Og godt det samme - de gamle er jo blevet forkastet, fordi de giver for stor risiko for vandskader.
Tilsvarende hugger jeg ikke kun den høje kant foran brusenichen væk, fordi den er ulovlig i dag. Hvis afløbet stoppes, opstår et “badekar”, der får vandet til at stå højt op ad væggen - opkanten er en regulær tikkende bombe.
Ned med opkant. Den gamle opkant til brusedelen er alt for høj og skal væk. Naturligvis gælder det om at beskytte øjnene mod vildfarne flisestykker med et par tætsiddende beskyttelses briller.
De gamle afløb hakker jeg løs - og med dem flere løse fliser. En pneumatisk borehammer med mejsel letter arbejdet væsentligt. Den kræver ikke kun beskyttelses briller - den kræver også høreværn.
Jeg hugger hul i væggen til alle rør, det giver et smukt slutresultat og et mere rengøringsvenligt gulv. Tuschstregerne på fliserne med rørenes placering har jeg sat sammen med vvs’eren. Se lige det ulovlige bruseafløb - en simpel 90 graders bøjning!
Gulvklinkerne ender jeg med at fjerne helt. Mange er revnede, andre lyder hult, når man banker på dem, hvilket er et sikkert tegn på dårlig kontakt til bunden. Derved undgår jeg at hæve gulvet flere centimeter.
Vores vvs’er har nu været på besøg og sat den nye afløbsdåse med vandlås i gulvet. Den kan justeres nogle centimeter i højden, hvilket gør den lidt dyrere, men til gengæld behøver vi ikke bekymre os om at få fliserne til at ramme et helt præcist niveau i højden.
Afløbskassen er heller ikke endeligt fikseret endnu, men kan rykkes et par centimeter i alle retninger. På den måde kan vi vente helt til det sidste inden støbningen med at fastlægge den nøjagtige placering, og det giver os en ekstra chance for at få en flot og professionel over-gang mellem fliser og afløb.
Den gamle beton fugtes, kort før jeg støber det nye afretningslag, så vedhæftningen ikke hæmmes af en fin støvhinde, og så fugten ikke trækkes ud af den nye beton. Hvor jeg ønsker en lille nedkant til brusenichen, sætter jeg en lægte i spænd mellem væggene.
Tilsæt kun vand. Jeg skal kun bruge nogle få spandfulde beton til afretningslaget, så der er ingen grund til at rode med opskriften. Jeg køber en færdigbeton på pose, som blot skal tilsættes vand lidt efter lidt, til den er til at lave “snebolde” af, og så røres grundigt.
Med et filtsebræt udglatter jeg betonen i hovedparten af rummet, til den er i niveau med det gamle dæk. Der er ikke brug for jernarmering, da armeringen jo ligger i det nederste og oprindelige lag beton.
Faldet tjekkes igen og igen - det skal være mindst en centimeter pr. meter. Jeg bruger en lægte til at rette betonen af med og kontrollerer samtidig faldet med et 50 cm langt vaterpas, som i den ene ende ligger på en 5 mm tyk afstandsbrik - det er ret smart!
Afløbet støbes fast. Nu kan det ikke udskydes længere, og jeg måler præcist, hvor afløbet vil komme til at passe i flisemønsteret. Så låser jeg afløbet fast ved at klemme brikker og kiler ned om det, mens jeg støber. Højden kan senere reguleres i den specielle vandlås.
Grater og ujævnheder på gulv og nedkant fjernes, når betonen har haft tid til at hærde. Her bruger jeg en speciel lille slibeklods med udskiftelig hærdet slibesål fra Carbide Tools.
Væggene skal også vådrumssikres efter de nye regler. Kravene til væggene er særligt strenge i de områder, der er mest udsat for vandsprøjt - men i mit lille badeværelse regner man hele vægfladen som hørende til denne vådzone.
Også til væggene vælger jeg en membran, der dækkes af fliser. Før jeg kan begynde med membranen, skal alle fla-der være jævne og uden huller og rene, så membranen klæber optimalt.
Heldigvis kan jeg med de moderne materialer bygge uden på de gamle fliser, der er hele og sidder godt fast. Jeg skal bare sikre en samlet jævn flade.
En fin spartelmasse blandes med vand som beskrevet på pakningen og røres grundigt med piskeris på en kraftig maskine. Almindelig mørtel er ofte for grov til at komme ind i mindre revner, så her anbefales Lip 230 eller lignende.
Først fylder jeg hullerne langs gulvet og sørger for at presse mørtlen grundigt ind. For at sikre en god vedhæftning og undgå, at væden trækkes ud af mørtlen, er det en god idé både at prime og vande først.
Løse og revnede fliser fjernes, og hvor de sad, fylder jeg op med mørtel. De gamle fliser går ikke helt til loftet, og foroven må jeg slå en liste på væggen, så jeg kan trække af med en stålskinne, eller som her med en stump af den overskydende liste.
Det skjulte vandtætte lag i vådrummets vægge og gulve er en tyk, sej, gummiagtig hinde, som var flydende, da den blev lagt på. Den har navne lige fra flydende vådrumsmembran og vandtætningspasta til det mere folkelige gummihud.
Den er tæt, men kan rives i stykker, hvis underlaget forskyder sig. Derfor for-stærkes den i alle hjørner og ved rørgennemføringer med armeringsvæv.
For i modsætning til hvad de fleste tror, kan man ikke regne med, at fuger er tætte - hverken flisefuger eller silikone-fuger. Derfor skal alle installationer, der bryder vådrumssikringen, forsegles og lukkes omhyggeligt, og der må ikke efterfølgende trækkes kabler eller rør.
Den hvide vandtætningsbinder smøres ind i alle hjørner og langs væggene, og så trykker jeg strimler af armeringsvævet ned i limen og glatter efter, så de sidder fladt og tæt. Også rundt om det nye afløb armerer jeg. Det er en klistret affære, så husk gummihandskerne.
Armeringsvævet trykkes grundigt ned i overgangen mellem gulv og vægge med en pensel - det må ikke sidde og krølle, for så får jeg aldrig fliserne til at sidde glat.
Alle porøse overflader stryges med specialbinder - det gælder hos os gulvet og de steder på væggen, jeg har repareret med mørtel. Specialbinderen, der sikrer maksimal vedhæftning, er med i vådrumspakken.
Vandtætningspastaen blandes nemt ved at hælde pulveret i limen. Forholdene passer, og jeg skal bare røre grundigt. Konstruktionen kan kun godkendes, hvis laget er mindst én millimeter tykt overalt, og det kræver cirka 1,3 kg færdigblanding pr. kvadratmeter.
Pastaen smøres på med tandspartel med tænder på 4 til 6 mm. Ved at holde din tandspartel i en fast vinkel på mindst 45 grader efterlader du med 4 mm tænder masse til et godt og vel 1 mm tykt lag, mens større tænder giver et tykkere lag.
Efter tandspartlen glittes overfladen med en gummiskraber. Pastaen er 3 timer om at tørre ved normal rumtemperatur, så der er ingen grund til hastværk. Jo mere jævn og glat overflade, jo lettere bliver flisearbejdet.
Materialer
• Betonprimer (fx Lip 54)
• Færdigbeton til afretningslag på gulv
• Spartelmasse til afretning af vægge (vi brugte Lip 230)
• Vådrumssikringssystem fra Lip (med primer, vandtætningsbinder, armeringsvæv og cement, der blandes med binderen til vandtætningspasta).
En pakke til sikring af omkring 8 m2 koster cirka 500 kroner.
VÆRKTØJ
• Hammer og mejsel
• Borehammer
• Kraftig boremaskine med piskeris
• Slibeklods til beton (evt.)
• Hvidtekost e.l.
• Bred pensel
• Murerske (gerne fl ere typer)
• Tandspartel
• Glat spartel (gerne gummispartel)
Tips & Tricks
Brug kun godkendte løsdele
I dag skal alle rør, armaturer og gulvafløb være VA-certificerede, der fortæller, at de er godkendt af By og Boligministeriet. Lad vvs’eren styre den del og evt. levere delene, når du kommer dertil - så opstår der ikke misforståelser og unødige ophold i arbejdet. Du kan læse meget mere om VA-godkendelser og lovgivning på området på Statens Byggeforsknings-instituts hjemmeside: www.sbi.dk.
På det jævne
En jævn flade uden buler og lunker er vigtig for et flot resultat. Hos mig var det nødvendigt at spartle det gamle beton-gulv, hvor jeg ikke ligefrem støbte et nyt afretningslag, andre steder klarer du dig med at slibe grater ned og spartle lunker ud. Er gulvet meget ujævnt, kan det slibes plant med en betonhøvl, som du kan leje i de fleste byggemarkeder.
Sådan fungerer vådrumsmembranen
Vådrumsmembranen er kernen i den moderne vådrumssikring. Den sørger for, at det vand, der pjaskes med i bade-værelset, bliver på den rigtige side af gulve og vægge.
Trænger vandet ud i gulv og vægge, er det ikke bare besværligt for underboen, men ender ofte i dyre reparationer og tunge forsikringssager, fordi det først opdages, når vandet i lang tid har hærget de skjulte konstruktioner.
Helt banalt går vådrumssikringen ud på at forsegle de hårdest belastede områder med en slags gummihud, der males eller spartles op og siden beskyt-tes med fliser. Alle kanter, hjørner og overgange til rør og afløb sikres ekstra med armeringsfilt.
Vådrumsprogrammet købes i en samlet pakke. Det er let, fordi du får membran, filt og tilhørende grundere på én gang med én brugsanvisning - og det er vigtigt, fordi elementerne kun er godkendt som samlet løsning.
Tjek de gamle fliser grundigt
Du sparer rigtig meget tid ved at sætte de nye fliser oven på de gamle, og med de moderne klæbere er det legende let. Men det er en vigtig forudsætning, at underlaget sidder urokkeligt fast, og at overfladen renses meget grundigt.
Gå hele rummet efter for revner og sprækker, og bank på alle tvivlsomme steder med skæftet af en skruetrækker. Lyder det hult, er vedhæftningen til underlaget forsvundet, og stedet må derfor brydes ned og repareres.
Hold arbejdet fast på foto
Da vådrumsmembranen er vandbaseret, behøver du ikke vente med den, til vægge og gulv er knastørre: Vandtætningspastaen kan påføres fugtige underlag.
Af hensyn til fremtidig dokumentation ved salg eller forsikringssager kan det være guld værd at have taget billeder undervejs. Skriv navnet på de produkter, du har anvendt, på en seddel, som du gemmer sammen med billederne.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



