Du er genkendt, straks du træder ind på badeværelset og vælger din profil med fjernbetjeningen, og nu sætter de digitale hjernevindinger i rummets vægge og installationer gang i en lang række handlinger.

Højtalere spiller din favoritmusik

Fra rummets skjulte højttalere toner din favoritmusik frem. Siderne på den elegante kantede boks inde ved væggen skifter kulør og kaster de farver op på væggen, som du for længe siden valgte til din personlige spilleliste – diskret vekslende i takt med musikken.

Tryksensorer åbner toiletbrættet

Og når du nærmer dig den kantede box, mærker sensorerne i gulvet det, og med en elegant bevægelse glider boxens låg op og tilbage, så du kan vende dig om og indtage din plads på det toiletsæde, der gemte sig under låget – og som nu er varmet op til lige netop den temperatur, du tidligere har bestilt. Intet er overladt til tilfældighederne.

Toilettet kan blæse lun luft på dine fødder

Toilettet vil også være klar over, om du gerne ønsker lun luft blæst ud over fødderne, mens du sidder her, og bagefter vil det skyde en vaskestang frem og skylle dig ren efter det særlige mønster af stråler i variende styrke og pulsering, du har kodet ind i dets hukommelse, lige som de andre medlemmer i familien har kodet deres personlige profil ind.

DOWNLOAD HELE ARTIKLEN og læs mere om det personlige toilet på fremtidens badeværelse.