Er dit toiletsæde gået i stykker, ser det hærget ud, eller deler du bare holdning med Annette Wandsø fra Pressalit, som siger, at man under alle omstændigheder bør skifte sædet ud, når man overtager en bolig, fordi “man jo heller ikke overtager den forrige ejers tandbørste”?

Så er det vigtigt, at du ikke farer ud ad døren i den tro, at sådan et sæde kan da ikke være svært at finde. Det kan det faktisk godt. Men det bliver lidt nemmere, hvis du følger vores råd i artiklen.