Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Stor besparelse med en lille indsats

Print Gem artikel

Når det gælder VVS-arbejde, er der virkelig penge at spare, når du kaster dig ud i at gøre det selv. En almindelig udskiftning af et gammelt toilet til en moderne vandbesparende model er et oplagt eksempel, og det er en ganske overskuelig opgave. Se her, hvordan du griber det an – trin for trin!

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 timer
Pris
2000 kroner

Intro

Når toilettet har løbet længe nok, og du er blevet træt af at reparere på det, er det tid til at få et nyt. Som gør det selv’er kan det være lidt trist at kassere et “næsten” velfungerende toilet. Men oftest vil det moderne toilet bruge langt mindre vand, så på sigt kan det sagtens vise sig at være en endda rigtig god investering.

Vi lægger ud med at fjerne det gamle toilet, og når først monteringsslangen er fjernet, og gulvskruerne er skruet op, er det lige til at løfte af faldstammen.

Vejledning

Forberedelse

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Før du kan skrue monteringsslangen af vandrøret, skal du selvfølgelig først lukke for vandet. Skyl herefter ud i toilettet, indtil cisternen er tømt. Når det er gjort, kan du skrue monteringsslangen af vandrøret.

2

Næsten alle toiletter er skruet fast i gulvet med nogle store skruer. Er det svært at komme til med en almindelig skruetrækker, kan du sætte et vinkelhoved på skruemaskinen. Alternativt kan en kort, kraftig skruetrækker også bruges.

3

Her er monteringsslangen så god som ny, så den kan sagtens bruges igen på det nye toilet. Vi tager den derfor forsigtigt af ved hjælp af to svensknøgler, så vi kan holde kontra på toiletdelen.

4

Nu kan toilettet løftes op, og du kan tømme det for den sidste sjat vand, der ligger i vandlåsen. Tag en spand eller et stort fad, og hæld vandet ud.

Klargøring

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Når det gamle toilet er væk, og gulvet er renset, er vi klar til at gå i gang med det nye. Først renses flangen mellem faldstamme og toilet, og flangens gummipakning smøres med sulfo, så delene efterfølgende lettere kan glide sammen.

Herefter sættes toilettet på plads (på prøve), og vi markerer, hvor der skal bores huller i gulvet. Som det ses på billede 4, er blyanten vinklet, når den stikkes i toilettets huller. Denne vinkel skal så vidt muligt kopieres, når du efterfølgende borer hullerne, for at undgå, at der kommer vrid på skruerne.

1

Mellem faldstammen og toilettet sidder en flange. Den tager vi op og rengør og sætter ned igen. Flangen er lavet, så den passer både i en gammel faldstamme som her og i et nyere plastrør. Skub den helt ned på plads.

2

Flangen får nu noget sulfo på den sorte gummipakning. Smør det ud på hele pakningen med en finger, så den er godt fedtet ind. Du skal ikke spare på sulfoen, det gør det meget nemmere at glide toilettet ned på plads.

3

Kontrollér nu, at toilettet står, som det skal. Vinkelret på bagvæggen og evt. parallelt med murvingen som her. Hvis du kan komme til at måle, er det fint. Men ellers er det en god idé at gå et par skridt tilbage og se, hvordan det ser ud.

4

Når toilettet står rigtigt, markeres placeringen. Stik en blyant ned i de fire huller, og lav et mærke, hvor de nye plugs og skruer skal sidde.

5

Fjern toilettet igen, og bor hullerne med et 8 mm murbor. Sørg for, at du får boret med den samme skrå vinkel, som toilettets huller har.

6

Sæt de fire plugs på plads i hullerne. Støvsug først, så der ikke kommer støv i hullerne.

Montering

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Vi begynder med at sætte monteringsslangen på. Den sidder bag på toilettet, så det er praktisk, at den er på plads, inden toilettet sættes ind mod væggen, hvor det er svært at komme til.

2

Når monteringsslangen skal strammes rigtigt, er det igen en god idé at benytte to svensknøgler. Én til at stramme og én til at holde imod på toiletdelen. Vær også opmærksom på, at pakningerne skal sidde ordentligt.

3

Nu kan du løfte toilettet ind på plads og skrue monteringsslangen fast på vandrøret igen.

4

Flæk en nylonplug på langs, og skyd den ind under toilettet. Der skal være en plug ved hver skrue. Disse halve plugs virker som en slags gummipakning, så toilettet ikke står direkte oven på flise- eller betongulvet.

5

Tag nu de nye montageskruer, og skru toilettet fast. Når det er skruet ordentligt fast, sættes de medfølgende propper ned over skruerne.

6

Nu skal der fuges rundt om soklen. Du kan evt. bruge en sanitetssilikone, som er farvet. Men er du ikke rigtig rutineret i fugeteknikken, kan det være en fordel at bruge en klar silikone.

Toiletbrættet sættes på

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Tryk først sædet på plads. Det er enkelt og passer som fod i hose.

2

Sædet skrues fast neden under toilettet. Både metal- og gummiskive følger med brættet. Skru første stykke med fingrene.

3

Efterspænd møtrikken med den medfølgende skræddersyede plastnøgle.

Materialer

  • Toilet (her Ifö Sign)
  • Plugs og skruer
  • Silikone

Specialværktøj

  • Slagboremaskine/borehammer
  • Fugepistol### Tidsforbrug

Pris

Toiletter er ofte på tilbud. Dette Ifö Sign kostede 2000 kr.

Tid

Det tager ca. et par timer.

Sværhedsgrad

Det er en ret let opgave.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Stor besparelse med en lille indsats
Total pris: null purchase.price.currency
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage