Du kan købe de dyreste og flotteste betonsten til din indkørsel eller terrasse og lægge dem i fantasifulde mønstre, så alle naboer og gæster klapper hele vejen op ad havegangen. Men har du ikke sørget for, at underlaget, fliserne ligger på, er i orden, er alle gode intentioner spildt. For så vil fliserne sætte sig og blive skæve i løbet af ganske kort tid. Derfor er det afgørende, at du starter med at grave rigtigt af, lægge tilstrækkeligt med det rette grus, vibrerer, retter af og så videre. Men det er ikke ligegyldigt, om fliserne blot skal bære 50 dansende gæster eller to store fuldt læssede varebiler. Når du har læst temaet her, ved du, hvordan underlaget skal bygges op, og du har set, hvordan du kan anlægge en flot fliseterrasse. Du kan også vælge at give miljøet en håndsrækning og begrænse risikoen for oversvømmede kældre ved at lægge en smart type græsarmering.

Solid bund under fliserne Underlaget afgør, om dine fliser bliver liggende. Se, hvilke krav du skal opfylde.

Udnyt aftensolen: Byg en solterrasse Vi anlægger en flot solterrasse med solide kanter.

Lad skybruddet sive ned igennem "fliserne" Med græsarmering i stedet for fliser siver 70 procent af regnen ned i jorden og belaster ikke kloakker og vandløb.