Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Byg din egen luksusgarage

Print Gem artikel

En garage behøver ikke at koste en formue. Du kan bygge den selv, også i en udgave, der er selv den fineste og mest dyrebare bil værdig. Med simple materialer og et minimum af værktøj kan du bygge den på en uges tid.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 uge
Pris
20.000 kroner
Byg din egen luksusgarage

Garagen er et luksushotel, men du kan bygge den ganske billigt.

Intro

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du bygger den lækre garage. Det er en fordel, hvis du har bygget skur, terrasse eller lignende før. Du får en fuld materialeliste og en tegning over projektet, og så viser vi, hvordan du:

  • bygger garagens sider op
  • bygger et vindueskryds
  • bygger spærrene
  • laver beklædningen i rammer
  • bygger udhænget
  • lægger taget
  • bygger porten
  • sætter vindskeder, tagrender mv. fast

Vil du læse mere om garager? Her har vi samlet alle vores artikler om, hvordan du selv kan bygge en garage.

God fornøjelse!

Vejledning

Siderne

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Garagen er bygget på et eksisterende fundament omkring tre rammer: to langvægge og en bagvæg. De er alle bygget efter samme princip, så her viser vi samlingen af den ene langside. Du kan tilpasse målene, så de matcher dine og din bils behov.

Rammer, der består af tømmer, som er samlet vinkelret på hinanden, er ikke videre stabile. Undervejs i opsætningen er du derfor nødt til at sætte et par lange hjælpebrædder diagonalt på siderne. Så står de stabilt, indtil du afstiver med beklædningsbrædderne.

1

Saml delene til langsiden. De øverste planker (B og D) blades sammen med stolperne (A) (se tegning på forrige opslag). Skru sprosser (C) imellem de øverste planker med 5 x 120 mm skruer. Læg et sømbeslag over samlingerne mellem delene, og skru det fast med 4 x 40 mm beslagskruer. Læg et stykke murpap mellem fundament og bundremmen (B), inden konstruktionen rejses op og skrues fast.

2

Rejs langsiden op, og gør den fast med karmdyvlerne. Brug lange brædder eller lægter til at afstive den midlertidigt.

3

Byg den modsatte langside på samme måde. Vi har ikke sat vinduer i denne side, så sprosserne (F) er udeladt. Saml så siderne med bagvæggen og rammen over garageporten.

4

Afstiv med lægter. Brug lægterne til at trække konstruktionen så præcist sammen som muligt (alt skal stå i lod og vater). Så bliver resten af projektet nemmere.

Vindueskryds

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vindueskrydsene giver garagen et særligt touch. Det er naturligvis helt op til dig, om de skal være der eller ej, men vinduerne i toppen bør du have: De giver masser af lys inde i garagen.

Vi bygger rammerne, så de passer lige ind i den konstruktion, vi har bygget. Det er langt lettere end at forsøge at bygge dem ind i konstruktionen oppe på en høj stige.

1

Saml 10 rammer til vindueshullerne af 21 x 21 mm lister (T, U og T1). Saml dem kant mod kant med 2,5 x 55 mm galvaniserede søm. Hold krydslisterne (S og S1) op mod rammen, og mærk endesnittene af.

2

Sæt krydsene sammen. De er bladet sammen ved at save en række snit halvt ned i begge lister, hvorefter træet er fjernet med et stemmejern. Enderne skæres til efter din opmærkning.

3

Sæt krydsene i rammerne. Skru dem fast i hjørnerne som vist med 4 x 40 mm skruer.

4

Saml krydsene med en 1,4 x 35 mm dykker på hver side af krydset.

5

Sæt rammerne på plads i facaderne. Sæt dem ca. 2 cm fra facaderammernes forkant, og søm dem fast med 2,5 x 55 mm galvaniserede søm. Vent med glasset, til du har malet garagen til allersidst.

Byg spærene

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Lav det første spær. Læg en spærfod (AT) og en skrå spærdel (BT) op som vist herover. Find midten af spærfoden (AT), og mål 52 cm op for at finde sammenskæringspunktet mellem de to dele. Her skal den lodrette spærdel (DT) monteres, når den er spidset til, så den passer ind under den trekant, spærfoden (AT) og den skrå spærdel (BT) danner.

2

Løft forreste spær op. Hvis du forinden mærker spærenes placering op på sideram­ merne, gør du arbejdet nemmere for dig selv. Spærene skal stå i lod!

3

Sæt forreste og bagerste spær plant med siderammerne. Skru dem fast med 5 x 90 mm skruer nedefra. Hold spærene midlertidigt fast med en skråstiver.

4

Skru de mellemliggende spær fast med 5 x 90 mm skruer op igennem side­ rammerne og op i spæret.

Beklædning

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Frem for blot at sømme brædder direkte på stolperne laver vi beklædningen i rammer, som vi sætter ind imellem stolperne.

Det giver mere spil i facaden, og det kræver ikke brædder, der er længere end 110 cm.

Rammerne samles af listerne J, K, L og J1, K1 og L1. I de to yderste fag sikrer skråstivere (N) stabiliteten.

1

Start med at samle rammerne. Herefter skal brædderne sømmes fast, og her er det vigtigt, at du sikrer dig, at rammen er vinkelret. Tjek med krydsmål, og sæt et trekantet stykke plade ind i hjørnerne for at fastholde vinklen. De beklædte rammer sættes ca. 2 cm fra facaderammernes forkanter og skrues fast med 5 x 60 mm skruer.

Udhæng

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Skru seks afstandsklodser (CT) fast på de to yderste spær som vist. Klodserne skal blot sidde med nogenlunde ens afstand. Brug 5 x 100 mm skruer.

2

Skru udhængsspærene fast til afstandsklodserne (CT) med 5 x 100 mm skruer. Udhængsspærene skal naturligvis flugte med de øvrige spær.

3

Skru sternbrædderne (JT) fast til spær­ enderne med 5 x 60 mm skruer. Søm udhængsbrædder (GT) på med 2,5 x 55 mm galv. søm. Tre lægtestykker (PT og QT) understøtter de korte udhængsbrædder.

Tag

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Tagpladerne er af vandfast krydsfiner og forsynet med fer og not.

Sav de fire hjørneplader (RT) til, så de flugter med sternbrædderne og når ind til midten af midterste spær. Så passer de øvrige plader imellem (se mål i materialelisten).

Der findes forskellige typer tagpap. Til en garage eller et skur kan ”gør det selv-pap” fint bruges.

1

Lad pladerne (RT) rage ca. 5 cm ud over sternbrædderne (JT). Søm dem på med 2,5 x 55 mm galvaniserede søm.

2

Søm trekantlisterne (MT) fast langs tag ­ renderne med 3,1 x 80 mm galv. søm. Med en bordrundsav kan du give listerne en flad overkant ved at save 1,5 cm af dem.

3

Skru lægterne (ET og FT) fast til tagpladerne i tagryggen med 5 x 50 mm skruer. I den modsatte kant skrues listerne (OT) fast under tagpladerne. Brug 4 x 40 mm skruer.

4

Rul tagpap på. Det skal rage 4,5 cm ud over pladerne langs siderne. Søm det fast til trekantlisterne (MT).

5

Smør lim på tagryggen, og rul rygningen ud. Træd den godt fast.

Porten

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Man kan bygge porte på flere måder. Vi har valgt at gøre det på den mest simple: Byg et skelet, beklæd det, og skær så ud der, hvor dørene skal kunne åbne.

For at kunne gøre det starter vi med at skrue lister fast på siden af stolperne (A). Så kan portens vandrette brædder (O) skrues fast til listerne.

1

Skru lister på den indvendige side af stolperne (A). Listerne skal bære portens to vandrette brædder (O) og de yderste lodrette brædder (P), mens porten bygges. Listerne skal sidde, så beklædningsbrædderne sidder plant med ydersiden af stolperne (A).

2

Nu kan dørene saves fri. Sav i de mellemrum, du lavede i de lodrette skeletbrædder (P). Skru hængslerne fast, efterhånden som du får savet igennem brædderne. Hvis du har en dyk- eller rundsav, er det hurtigst.

3

Gå ind ad midterdøren, når den er fri, og skru de lister, du satte på siden af stolperne (A), af. Så kan porten åbnes helt.

4

Sæt et stalddørsbeslag på sidedøren. Så kan den åbnes og lukkes, og du behøver ikke at åbne hele porten blot for at gå ind og ud af garagen.

De sidste detaljer

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Til sidst skal der vindskeder, tagrender mv. på garagen. Og så skal den males. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at vaske træet med trærens og grunde, inden du giver garagen to lag god maling. Så holder den sig pæn i en del år, inden du skal male igen.

Hvis du sætter beklædningsbræd­ derne, som vi har gjort, kan du med fordel male med en bred malerrulle.

Vent med at sætte glasset i vindues­ partierne, til du har malet - så slipper du for at skrabe malingstænk af.

1

Søm vindskederne (KT) fast, og gør det samme med sternbrædderne (LT). Herpå sømmes dækbrættet (LT) fast.

2

Søm dæklister (NT) fast med 3,1 x 80 mm galvaniserede søm. Læg forinden en fyldig limfuge mellem tagpap og vindskede.

3

Søm listerne (X og Y) fast. Listen (X) skal sømmes på nederst i hver sideramme med 1,8 x 40 mm dykkere. Listen (Y) fastgøres langs soklen med 2,5 x 55 mm galv. søm.

4

Skru konsoljern fast til sternbrædderne (JT). Konsoljernene skal holde tagrenderne. Jernene skal sidde med den afstand, producenten angiver (her maks. 90 cm).

5

Pas tagrenderne til, skær hul til nedløbs­ rør, og læg renderne på plads. Sæt nedløbs­ rørene fast til garagen med de holdere, der passer til.

Materialer

90 x 90 mm trykimp. fyr:

  • 4 stolper (A) a 215 cm

45 x 95 mm trykimp. reglar:

  • 8 spærfødder (AT) a 317 cm
  • 16 skrå spærdele (BT) a 165 cm
  • 12 afstandsklodser (CT) a 25,5 cm
  • 4 bund- og topstykker (B) a 471 cm
  • 8 lodrette sprosser (C) a 215 cm
  • 2 overliggere (D) a 275 cm
  • 2 underliggere (E) a 257 cm
  • 4 vandrette sprosser (F) a 109,9 cm
  • 3 vandrette sprosser (G) a 82,7 cm
  • 2 lodrette sprosser (H) a 30 cm

45 x 70 mm trykimp. reglar:

  • 6 lodrette spærdele (DT) a 32,7 cm

25 x 50 mm trykimp. fyr:

  • 14 sider (J) a 180,5 cm
  • 8 sider (J1) a 215 cm
  • 7 sprosser (K) a 175,5 cm
  • 4 sprosser (K1) a 210 cm
  • 16 top- og bunddele (L) a 104,9 cm
  • 6 top- og bunddele (L1) a 77,7 cm
  • 4 skråstivere (N) a 235 cm

19 mm trykimp. blokhusbrædder, dækbredde 8,6 cm:

  • 184 bekl.brædder (M) a 109,9 cm
  • 63 bekl.brædder (M1) a 82,7 cm
  • 21 brædder (M1) til port a 256 cm

21 x 43 mm fyr:

  • 8 krydslister (S) a 110 cm
  • 12 krydslister (S1) a 83 cm

21 x 21 mm fyr:

  • 16 krydsrammelister (T) a 109,9 cm
  • 24 krydsrammelister (T1) a 82,7 cm
  • 40 krydsrammelister (U) a 25,8 cm

4 mm glas:

  • 4 ruder (V) a 29,5 x 109,5 cm
  • 6 gavlruder (V1) a 29,5 x 82,2 cm

16 x 27 mm glasliste m. vandnæse:

  • 8 bundlister (X) a 109,9 cm
  • 3 bundlister (X) a 82,7 cm

19 x 50 mm fyr:

  • Sokkelindfatninger (Y), i alt 16 m

38 x 57 mm lægter:

  • 5 understøtn.tagryg (ET) a 88,8 cm
  • 2 understøtn. tagryg (FT) a 25,5 cm
  • 6 understøtn. udhæng (PT og QT), i alt 5,5 m

22 x 95 mm trykimp. terrassebr.:

  • 4 udhængsbrædder (GT) a 530,8 cm
  • 56 udhængsbrædder (HT) a 30 cm

28 x 120 mm trykimp. terrassebr.:

  • 2 sternbrædder (JT) a 530,8 cm
  • 4 vindskeder (KT) a ca. 180 cm
  • 2 vandrette brædder (O) a 256 cm
  • 6 lodrette brædder (P) a 159 cm
  • 3 skråstivere (Q) a ca. 175 cm
  • 3 brædder (R) til hængsler a ca. 30 cm

15 x 43 mm trykimp. fyr:

  • Anslagsliste, ca. 1 meter

15 x 58 mm lister:

  • 2 dækbrædder (LT) a 317 cm

50 x 50 mm trekantlister:

  • 4 tagafslutninger (MT) a ca. 175 cm

25 x 50 mm trykimp. fyr:

  • 2 tagkantlister (OT) a 530,8 cm
  • 4 dæklister (NT) a ca. 180 cm

19 mm vandfaste tagplader:

  • 4 tagplader (RT) a 122 x 218,8 cm
  • 4 tagplader (ST) a 48 x 218,8 cm
  • 2 tagplader (TT) a 93,2 x 170 cm
  • 2 udhængsplader (UT) a 38 x 244 cm

Desuden:

  • Skruer: 5 x 120, 5 x 100, 5 x 90, 5 x 60, 4 x 50, 5 x 50, 4 x 40 og 4 x 30 mm
  • Galvaniserede søm: 3,1 x 80 mm og 2,5 x 55 mm
  • Galvaniserede dykkere: 1,8 x 40 mm og 1,4 x 35 mm
  • 28 stk. 80 x 180 mm sømplader (spær)
  • 60 x 140 mm sømplader, 24 stk. (spær) og 20 stk. (port)
  • 21 stk. 50 x 200 mm sømplader (sider)
  • 16 stk. 100 x 240 mm sømplader (port)
  • 24 stk. 50 x 50 x 50 mm vinkelbeslag til spær
  • Ca. 12 m 10 cm bredt murpap
  • 22 stk. 10 x 160 mm karmdyvler
  • 9 stk. 130 x 430 mm T-hængsler
  • Stalddørsgreb
  • 4 stk. 10 x 230 mm skudrigler
  • Tagpap, tagrender og nedløb
  • Akrylfugemasse, akrylspartelmasse, grunder og maling

Tidsforbrug

Ca. en uge.

Pris

Ca. 20.000 kr. ekskl. fundament.

Sværhedsgrad

Det er en fordel, hvis du har bygget skur, terrasse eller lignende før. Vær omhyggelig med målene, og sørg for, at alt er i lod og vater.

Tegning

Log ind eller køb adgang for at se arbejdstegning

3D-tegning

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Garage fra A-Z

Der er hundrevis af dele og samlinger, du kan zoome ind og se nærmere på.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Siderne samles

Start med at samle siderne, inden de rejses og sættes sammen.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Byg spærene

Spærene samles med sømbeslag.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Beklædningen monteres

Beklædningen laves i rammer, som sættes ind mellem stolperne.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Tagkonstruktionen laves

Lad pladerne rage ca. 5 cm ud over sternbrædderne.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Sådan laves vindueskrydsene

Krydsene er monteret i rammer, der senere monteres i siderne.

Åbn 3D-model

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Byg din egen luksusgarage
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage