Derfor skal du allerede forholdsvis tidligt på året huske at åbne drivhusets vinduer, inden du tager af sted på jobbet. En simpel indretning som denne automatiske vinduesåbner er en rigtig god hjælp.

Hvis du installerer sådan en – eller to – i dit drivhus, behøver du ikke tænke så meget mere over det. Vinduesåbneren er konstrueret med en termostat i den ene ende og en fjederanordning i den anden, der er forbundet til selve vinduet.

Når temperaturen stiger eller falder, vil termostaten sørge for, at vinduet henholdsvis åbner eller lukker sig gradvist ved hjælp af fjederanordningen. Vinduesåbneren fås både på internettet og i de fleste byggemarkeder, der handler med drivhusudstyr.