Men det var et tilfælde, et kig på et hjørne af en pavillon i et blad, der blev startskuddet for Niels’ design. Herfra var der til gengæld ikke mange tilfældigheder; Niels er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har på sit arbejde adgang til at tegne i 3-d, så alt var tegnet og klar, inden byggeriet gik i gang. Og det rummer udfordringer, selv for en bygningskonstruktør: For at få så let en konstruktion som muligt er det “skiverne” – pladerne på taget og vinduesglassene – der afstiver det hele.

Bygningen er lavet uden spær og uden krydsafstivninger. Pladerne og glassene sørger for stivheden. Havestuen skal forlænge sommeren og gjorde det faktisk allerede sidste år, da Niels lagde sidste hånd på byggeriet i starten af oktober.