Det nye lovforslag lægger op til, at husejere ikke skal anmelde byggeri op til 50 kvadratmeter

Fra den 1. juli kan det nemlig blive væsentligt lettere for husejere at opføre nye bygninger eller tilbygninger på deres egen grund.

Lovforslag fra Liberal Alliance

Det er et nyt lovforslag fra Liberal Alliance, der vil gøre det muligt for husejere at opføre nyt byggeri op til 50 kvadratmeter uden først at skulle anmelde det til kommunen. Det eneste krav vil være, at lokalplaner og gældende regler, såsom maksimal højde på en carport, stadig skal overholdes. De 50 kvadratmeter er det sammenlagte areal af tilbygninger, alt herover skal anmeldes til kommunen.

Mindre papirarbejde for kommunerne

Som reglerne er på nuværende tidspunkt skal byggeri på mellem 35 og 50 kvadratmeter anmeldes til kommunen, inden arbejdet må påbegyndes.

Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er der cirka 20.000 anmeldelsessager om året, og de udgør omtrent en tredjedel af alle kommunale byggesager. Med den nye lov vil papirarbejdet i forbindelse med småbyggeri på denne måde blive mindre.